Psykiateren S. Wessely udgav sidst i 1990’erne en artikel, hvor han beskrev sygdommen ME/CFS (kronisk træthedssyndrom) som en ’disorder of the perception of effort’ – altså en sygdom, der hovedsagelig bestod i, at patienterne bildte sig selv ind, at de havde den sygdom, der hed ME.
Dette må siges at være et særligt lavpunkt i nogle lægers manglende tillid og forståelse for bestemte patienters lidelser og symptombeskrivelser. Særligt i lyset af, at der siden er fremkommet massive og uigendrivelige forskningsresultater, der viser, at ME er en reel fysisk sygdom. Forskerne har endnu ikke fundet selve sygdomsmekanismen, men det omdøber naturligvis ikke en fysisk sygdom til en psykologisk sygdom, hvor der tydeligvis er noget biologisk helt galt hos de syge.
