En pink gynækologisk briks lyser op på min computerskærm.
Jeg scroller nøje gennem værker af kunstner Tabita Rezaire, inden vi skal mødes på en Zoom-forbindelse lige om lidt. Et af hendes tidlige værker fra 2016, ’Sugar Walls Teardom’, springer ud af skærmen.
Jeg får lyst til at lægge mig op på briksen med det samme. Foran den hænger en tv-skærm med en farverig videokollage. Tænk at ligge der og forsvinde væk i sukkersøde farver.
Da jeg læser beskrivelsen af værket, får jeg dog ondt i maven.

