»Sæt dig dér!«. Den ældre mandlige jobvejleder på Akademikercenter Frederiksberg gider dårligt nok at pege på stolen, der er placeret i skarpt modlys ved hans skrivebord. Trods læsebrillerne på næsetippen giver han et bryskt indtryk a la slidt værtshusmacho. Det er ham, der bestemmer her.

Jeg har egentlig bestilt mødet for at høre om et nyt jobcenterprojekt for kommunikationsfolk, men det begynder snart at sive ind, at jeg øjensynligt befinder mig i et forhør med det formål at få mig på glatis: »Hvorfor har du ikke søgt det kursus?«. »Er du overhovedet parat til arbejdsmarkedet?«. »Du ved godt, det er næsten umuligt at få et fleksjob!«.