Jeg bliver næsten aldrig stoppet af politiet, og har vi endelig haft en uoverensstemmelse, politiet og jeg, plejer de bare at skrive og vedhæfte et girokort. Så snakker vi ikke mere om det.
I den forgangne weekend blev jeg stoppet to gange her i Bruxelles. Den første gang i en ensrettet gade, hvor jeg gik sammen med en ven. Der var selvfølgelig to meter imellem os, men da vi hørte en bil bag os, der var på vej ind i gaden imod kørselsretningen, stoppede vi for at lade den passere. Det ville den ikke, den kørte op på siden af os, vinduerne blev rullet ned, og vi fik besked på, at vi ikke skulle stå, men gå. Inde i bilen sad to civilklædte betjente og de måtte trække på smilebåndet, da vi forklarede dem, at vi sådan set kun stod stille på grund af dem.
