Martin Riishar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Martin Riishar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Benjamin Labatuts bog ’Når vi ikke længere forstår verden’ er forrygende læsning om fire af det 20. århundredes store fysikere. Og foruroligende læsning. Ikke mindst historien om den jødiske kemiker Fritz Haber, som opfandt metoder til fremstilling af kunstgødning, men også Første Verdenskrigs giftgasser og giftgassen Zyklon B, der blev brugt til at gasse jøder i kz-lejrene.

Han var et geni, fik Nobel-prisen, men hans værk slog millioner af jøder ihjel

Fritz Haber Foto: Photographisches Institut der ETH Zürich/Wikimedia
Fritz Haber Foto: Photographisches Institut der ETH Zürich/Wikimedia
Lyt til artiklen

Vi har typisk fokus på lægevidenskabens fremskridt, når vi skal forklare baggrunden for den ekstreme befolkningseksplosion, som tog fart i det 20. århundrede. At videreudvikling af kunstgødning er en helt essentiel forklaring på, at kloden pludselig kunne brødføde så mange milliarder mennesker, har jeg aldrig skænket en tanke.

Jeg anede heller ikke, at manden, der i 1907 opfandt en metode til at fremstille ammoniak, var en tysk jødisk kemiker ved navn Fritz Haber. Geniet Haber var også manden, der udviklede brugen af de giftgasser, der første gang blev brugt med så frygtelig effekt i Første Verdenskrig.

Martin Riishar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her