Jeg skriver dette som jøde og som en, der uge efter uge har gået på gaden i protest mod folkemordet i Gaza. Jeg har talt med hundredvis af mennesker – unge og gamle, troende og ikke-troende, med og uden mellemøstlig baggrund. Jeg har mærket vreden over uretfærdigheden og sorgen over de titusindvis af dræbte, men ikke det had til jøder, som nogle politikere og kommentatorer påstår præger demonstrationerne.
Forvirringen om, hvordan man kan skelne mellem antisemitisme, og kritik af Israel bliver også styrket, når organisationen Det Jødiske Samfund i Danmark, som i offentligheden fremstår som den eneste repræsentant for jøder i Danmark, samtidig på mange måder er forbundet med zionismen og staten Israel gennem f.eks. Dansk Zionistforbund, Dansk-Israelsk Selskab og Fælleskomiteen for Israel, som man deler hjemmeside med.
