I weekenden var jeg ude at gå sammen med et par venner. Vi var forsigtige og gik med en meters afstand imellem os. Den ene var ganske vist lidt sløj. Hun havde sovet uafbrudt i mere eller mindre to døgn, men mente alligevel, at det ville være godt at komme lidt ud i den friske luft. Vi talte om corona, og hun fortalte, at der på hendes arbejdsplads var en, der var gået hjem med mistanke om at være smittet. Han var tæt på kollegaerne og havde blandt andet pillet ved hendes tastatur. Jeg var målløs. Hvorfor var min veninde ikke blevet hjemme?​

»Jeg er helt sikker på, at jeg ikke er smittet«, sagde hun. Jeg spurgte, hvordan hun kunne være sikker på det, når hun ikke var blevet testet.