Flemming Fage Sørensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Flemming Fage Sørensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.
Debatindlæg afChristoph Houman Ellersgaard
Sociolog og adjunkt.
I takt med at mere og mere af samfundets samlede formue bindes til boligmarkedet, kan generationskløften blive en endnu mere afgørende politisk skillelinje.
Ældre københavnske boligejere har tjent mere på at sove på sofaen end at gå på arbejde
»OK, boomer«.
Da den 25-årige newzealandske parlamentariker for de grønne, Chlöe Swarbrick, i november affejede et tilråb fra en midaldrende konservativ parlamentariker, blev en generationskløft, der præger politik i især de angelsaksiske lande tydelig. De unge ser helt forskelligt på samfundets politiske udfordringer - ikke mindst klimaet - i forhold til efterkrigstidens babyboomers. Skellet var tydeligt både under Brexit-afstemningen, hvor over 80 procent af de 18-24 årige stemte for at forblive i EU, og ved landets seneste parlamentsvalg. Blandt briter over 70 år stemte kun 14 procent på Labour, mens der kun var 21 procent af de yngste vælgere, der stemte konservativt.
Flemming Fage Sørensenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.
