Rico Roswallhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Rico Roswallhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

At en tidligere indlagt taler med en, der er psykisk syg, er en billig og effektiv måde at give patienten nyt håb. Alligevel prioriteres det ikke højt, mener forsker.

Verdens billigste lægemiddel – et menneske at tale med – bliver ikke prioriteret i psykiatrien

Rico Rasmussen har i 10 år været peermedarbejder i Region Sjælland, hvor han – som tidligere psykiatrisk patient – kan bruge sine livserfaringer, når han taler  med patienter som Sine. Her er de i samtale foran Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Foto: Martin Lehmann
Rico Rasmussen har i 10 år været peermedarbejder i Region Sjælland, hvor han – som tidligere psykiatrisk patient – kan bruge sine livserfaringer, når han taler med patienter som Sine. Her er de i samtale foran Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Intet virker bedre. Alligevel lever peers-ordningen en kummerlig tilværelse i det etablerede sundhedssystem. En peer er en ligesindet, der selv har erfaringer fra psykiatrien. Mange bruger også ordet mentor om funktionen at være en ven i nøden.

Forskningsleder Lene Falgaard Eplov sidder på fjerde sal i baghuset på Psykiatrisk Center Amager og har brugt de sidste 15 år af sit liv på at bevise, at samvær med et ligeværdigt menneske, der kan lytte empatisk og spejle ens situation, kan noget, som hvide kitler og medicin ikke kan – især inden for psykiatrien.

Rico Roswallhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her