Flere end fire ud af ti borgere i Danmark – 41 procent – frygter, at det kan få personlige konsekvenser for dem, hvis de offentligt kritiserer myndighederne. Og 38 procent af borgerne er bekymrede for, at det kan få konsekvenser for dem, hvis de kritiserer politikerne.
Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Verian har foretaget for organisationen Amnesty International Danmark.


























