Jeg har 30 sekunder. Ét spørgsmål må jeg stille. Og det skal være nu.
Døren skydes mod venstre af Vibeke Gustavussens hjemmevante greb, og vi går ind i en gang, der er svagt oplyst af dagslys fra en dør, der står på klem ind til et tomt soveværelse. Hun instruerer mig i at vaske hænderne i en desinficerende gele og hvisker:
»Er du klar?«. Jeg nikker. På venstre hånd modsat soveværelset er der en lydisoleret lukket dør. Vibeke åbner forsigtigt døren ind til et helt mørklagt lille rum. En hospitalsseng kommer til syne i lysstriben, der kommer ind fra gangen. En lyseblå dyne. Et stribet tæppe. »Hej Marie Louise«, hvisker jeg. En kvindestemme svarer:
»Hej«.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.