Louise Lundhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Louise Lundhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Reaktionen på den kinesiske vrede over Jyllands-Postens tegning ligner nærmest en genudsendelse af Muhammed-krisen. Et forsvar for ytringsfriheden. Men denne gang skælder mange i det menige Danmark ud på medierne. Har fronterne flyttet sig? Og hvorfor?

Sagen om flaget har fået mange læsere til at være sure på Politiken. Hvorfor vækker genoptrykningen så mange følelser?

Onsdag kunne man på forsiden af Politiken over fire spalter se den tegning af et rødt kinesisk flag prydet med fem gange gul coronavirus, som Jyllands-Posten dagen forinden havde trykt – og fået gevaldig ballade for.

Det var vores måde at stille os bag kollegaerne på Jyllands-Posten på, syntes vi selv. Og være med til at tage en for holdet. Ikke fordi vi syntes, at en dødbringende virus er særlig velvalgt i en satiretegning, skrev Politikens chefredaktør Christian Jensen. Men fordi vi vil kunne vise debattens centrale genstand. Og for, skrev han, at »manifestere den frie presses ret« til at gøre det.

Louise Lundhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her