Chefredaktørerne på Politiken og Jyllands-Posten føler sig som stridsmænd for ytringsfriheden, når de kalder den kinesiske stats reaktion på en tegning i Jyllands-Posten for nærtagende og mener, at Danmark skal reagere med hovedrystende fordømmelse.
De er enige om, at det ikke var Jyllands-Postens ærinde at såre nogen. Det er da sikkert rigtigt, men er det aldrig sket for d’herrer, at de ved en uoverlagt bemærkning er kommet til at såre nogen og derfor har sagt undskyld?
Kina kæmper i øjeblikket med en ondartet virus. Mange er døde, endnu flere er smittet, og millioner af kinesere lever i en slags undtagelsestilstand, som besværliggør deres liv og spreder frygt. Bliver jeg selv eller mit barn også syg?
Og så sidder vi her i det trygge Danmark og gør nar ad sygdommen ved at håne deres flag?
En kinesisk talsmand synes, at Kina har brug for sympati – og Politiken sætter sympati i anførselstegn. Hvad bilder I jer ind? Kina har brug for sympati og medfølelse i den svære situation – ikke for hån.
Dansk tegning af virusplettet Kina-flag går verden rundtNår vores barn buser ind i et andet barn på legepladsen, råber de: ’Det var ikke med vilje!’. ’Nej’, siger forældrene, ’men derfor kan du godt sige undskyld. Du kan jo se, at hun slog sig’.
For mig at se har dette intet med ytringsfrihed at gøre. Det er et spørgsmål om empati og almindelig ordentlig opførsel i forhold til et land i en meget vanskelig situation. Efter min mening ville det være passende, hvis statsministeren – uden at nævne Jyllands-Posten – udtrykte sin egen og det danske folks medfølelse med det kinesiske folk i denne svære situation.
fortsæt med at læse
