Det er et velkendt ordsprog, der siger, at et æble om dagen holder lægen fra døren.
Et nyt internationalt studie med dansk deltagelse viser nu, at der måske er noget om snakken. For ved dels at udspørge mere end 53.000 danskere om deres madvaner og dels følge deres skæbne gennem 23 år har et forskerhold fundet ud af, at æbler og andre former for frugt, grønt og levnedsmidler, der har et højt indhold af de kemiske forbindelser flavonoider, kan beskytte mod folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft og reducere dødeligheden med op til 30 procent.




























