Hvis man, som jeg, har boet mange år i udlandet, så bliver man måske ekstra opmærksom på det danske sprog og dets nuancer. Hver gang, jeg kommer hjem på besøg, har visse ord fået en ny betydning, andre kan man ikke længere benytte, eller hidtil uskyldige begreber er pludselig blevet politiske. Det er som regel spændende at følge, men nogle gange er det også urovækkende.

Tag nu ordet ’danskere’. Det betyder jo egentlig bare, at man er fra Danmark og eventuelt kan bevise det med et rødbedefarvet pas. Nøjagtig som svenskere er fra Sverige, tyskere fra Tyskland og briter fra Storbritannien.