0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Finske børn slipper for skoldkopper. De norske børn undgår diarré. Skal Danmark vaccinere noget mere?

Norge, Finland og Sverige tilbyder børn og voksne langt flere vacciner end Danmark. Derfor får vi flere sygdomme, siger Lægemiddelindustrien. Sundhedsstyrelsen afviser: Vi skal give få, men vigtige vacciner.

Lille Matias fra Finland får sandsynligvis ikke skoldkopper. Det gør danske Matias derimod. Og mens lille norske Vilde klarer sig gennem december uden diarré og opkast på grund af en særlig virus, så får danske Vilde og hendes forældre en noget mere presset julemåned.

Det skyldes, at de norske, svenske og finske sundhedsmyndigheder anbefaler og tilbyder langt flere vacciner, end Sundhedsstyrelsen gør i Danmark, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif).

Danskerne får simpelthen flere sygdomme, som de kunne have undgået, hvis ikke Sundhedsstyrelsen var så konservativ i dens syn på nye effektive og sikre vacciner

»Danskerne får simpelthen flere sygdomme, som de kunne have undgået, hvis ikke Sundhedsstyrelsen var så konservativ i dens syn på nye effektive og sikre vacciner«, siger Ida Sofie Jensen, administrerende direktør i Lif.

Lægemiddelindustriforeningen offentliggør lørdag en analyse, hvori de sammenligner de officielle anbefalinger af vacciner til børn og voksne. I Finland og Norge tilbyder man to børnevacciner mere end i Danmark, mens svenskerne anbefaler yderligere fire vacciner og nordmændene fem vacciner til voksne i særlige risikogrupper i forhold til Danmark.

I Finland har de indført vaccine mod skoldkopper som en del af det nationale børnevaccinationsprogram. De finske myndigheder forventer, at skoldkopper om blot to-tre år vil være udryddet, og at det vil spare omkring 120 millioner kroner og 76.000 sygefraværsdage årligt, når færre forældre skal passe syge børn.

I både Finland og Norge tilbyder de allerede spædbørn vacciner mod rotavirus, der medfører feber, opkast og diarré. Sverige tager om kort tid stilling til samme vaccine. Og norske børn bliver fra næste uge tilbudt vaccine mod hepatitis B, smitsom leverbetændelse.

På den baggrund efterlyser Lif og direktør Ida Sofie Jensen en ny dansk vaccinestrategi, der skal øge antallet af vacciner.

Vil I, medicinalindustrien, ikke bare tjene mange flere penge ved at presse på for en national vaccinestrategi?

»Jo. Men der er intet forkert i at ville tjene penge, hvis lægemidlerne er gode og fagligt veldokumenterede og kan beskytte mod sygdom«, siger Ida Sofie Jensen.

Professor Jens Lundgren, infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet, forstår ikke forskellene i Norden.

»Jeg taler ikke nødvendigvis for flere vacciner, men synes, at vi skal tilbyde de samme. Jeg opfordrer derfor til, at vi får harmoniseret vaccinationsstrategierne på tværs af de nordlige lande baseret på faglige vurderinger«, siger han.

Styrelse: Forældres tillid vigtigst

Sundhedsstyrelsen medgiver, at Danmark anbefaler og tilbyder færre gratis vacciner end de øvrige nordiske lande. Det skyldes ifølge overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg, at styrelsen lægger mere vægt på sygdommens alvor end den samfundsøkonomiske omkostning.

»En infektion med rotavirus er eksempelvis hverken forbundet med øget dødelighed eller fare for varige men blandt børn, derfor anbefaler vi den ikke. Andre lande kan vægte andre kriterier højere«.

Jeg taler ikke nødvendigvis for flere vacciner, men synes, at vi skal tilbyde de samme.

Sundhedsstyrelsen frygter desuden, at flere vaccinestik øger risikoen for, at flere siger nej til at lade sig selv eller deres børn vaccinere – også mod livstruende sygdomme. Simpelthen fordi det er mere uoverskueligt at forholde sig til mange vacciner frem for få, men meget vigtige.

»Det allervigtigste for os er forældrenes tillid og opbakning til vores vacciner«, siger Bolette Søborg.

Den holdning deler Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet:

»Vi kæmper fortsat med, at alt for mange børn ikke bliver vaccineret med nogle af de essentielle vacciner, eksempelvis MFR (mæslinger, fåresyge og røde hunde, red.) og især mæslingekomponenten«.

Danmark har aldrig nået Verdenssundhedsorganisationen WHO’s erklærede mål om en vaccinedækning for mæslinger på 95 procent. Her ligger dækningen på 83 procent.

Den ophidsede debat om den vaccine mod vira, der kan føre til livmoderhalskræft, HPV-vaccinen, har også presset danskernes tilslutning til børnevaccinationsprogrammet. Alene fra 2014 til 2015 faldt tilslutningen mellem 1-5 procentpoint for hver af de enkelte børnevacciner. HPV-vaccinen er i frit fald.

Læs mere: