Forældre i København er dem, der oftest har ikke-vaccinerede børn.
Det viser den første, netop offentliggjorte årsrapport for børnevaccinationsprogrammet 2015, som Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen står bag.
Mens kun 44 procent af de 12-årige piger får hpv-vaccinen mod livmoderhalskræft i København, takker 65 procent af pigerne ja i Vestjylland.
81 procent af de fireårige børn får den anden mæslingevaccine i København. 86 procent vaccineres mod en af verdens mest smitsomme sygdomme på Fyn.
Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen mener, at mange fortravlede storbyforældre glemmer vaccinerne.
Men han understreger også, at en del veluddannede fravælger vaccinerne helt bevidst - og stik imod sundhedsmyndighedernes og lægernes officielle anbefalinger.
»Speltsegmentet repræsenterer en væsentlig del af den gruppe, der bevidst fravælger vaccinerne«.
Hvorfor?
»Det er dokumenteret, at det er de veluddannede, storby folk i København eksempelvis, speltsegmentet, der er kritiske over for autoriteter, de søger selv alternative informationer på nettet og træffer afgørelser om vacciner selv. Men de har desværre ikke den faglige, videnskabelige eller statistiske indsigt til at vurdere, hvor solid den viden, de finder er. De er i modsætning til os fagfolk ikke skolede i den videnskabelige fakta, og derfor bliver de lettere vildledt. I flere antivaccinefora på nettet fremføres mærkelige detaljer og oplysninger, der er taget ud af en statistisk sammenhæng«.
Tilslutning til børnevaccinationsprogrammet
DiTeKiPOl/HIB tre mdr., Børn født i 2014
93 %
DiTeKiPOl/HIB fem mdr., Børn født i 2014
90 %
DiTeKiPOl/HIB 12 mdr., Børn født i 2013
90 %
Pneumokok tre mdr., Børn født i 2014
89 %
Pneumokok fem mdr. Børn født i 2014
89 %
Pneumokok 12 mdr. Børn født i 2013
88 %
MFR 1 Børn født i 2013
88 %
MFR2 4 år Børn født i 2010
83 %
MFR2 12 år Børn født i 2002
80 %
DiTeKiPol fem år Børn født i 2009
80 %
HPV 1 Børn født i 2002
73 %
HPV 2 Børn født i 2002
57 %
Kilde: Statens Serum Institut
Hvad er problemet med at folk søger informationer fra alternative kanaler?
»At vandrehistorier bliver fremstillet som videnskabelige fakta. Det læser folk og holder det op mod myndighedernes informationer som to ligeværdige holdepunkter. Det får for nogle vægten til at tippe, så deres børn ikke bliver vaccineret«.
Kan du bevise din påstand?
»Ja. Den gamle historie om en mulig sammenhæng mellem autisme og mæslingevaccination er stadig ikke død på nettet, selvom ingen fagfolk i dag har blot den mindste tiltro til, at der eksisterer nogen som helst sammenhæng. Det hævdes også ofte, at en naturlig infektion - altså hvor barnet smittes med mæslinger eksempelvis - styrker immunsystemet bedre end vacciner, og at immuniteten er bedre. Men det er ikke dokumenteret. Tværtimod støtter eksisterende data, at i hvert fald visse vacciner kan have en uspecifik beskyttende effekt - også mod infektioner, som de ikke er udviklet imod«.
Hvorfor tror du, at ikke alle forældre per automatik lader deres børn vaccinere?
»Folk har jo ikke længere det nære forhold til de ubehagelige sygdomme, vi vaccinerer imod. Der er klart et oplysningsbehov, så folk forstår, hvorfor det er vi går og sprøjter medicin ind i alle vores børn. For vi ser jo ikke længere den høje børnedødelighed fra smitsomme sygdomme, som vi har set tidligere.«
Frygter du, at d et øgede antal eksempelvis ikke-mæslinge-vaccinerede danskere vil kunne føre til epiemider, som vi så med mæslinger i Berlin-området sidste år med op mod 1000 smittede?
»Ja. Hvis en væsentlig del af befolkningen er ubeskyttet, vil der nemt opstå epidemier, som så også vil ramme dem, der af helbredsmæssige årsager ikke kan vaccineres (nyfødte og børn med svagt immunforsvar, leumæmiramte eksempelvis, red.). Hvor stor en del af befolkningen, man kan 'tillade' uvaccineret, uden større epidemier kan etablere sig, afhænger af hvilken sygdom vi er tale om. Men eksempelvis for mæslinger, som er meget smitsom, skal 95 procent helst vaccineres. Hvis denne dækning ikke nås (Danmark har en dækning omkring 80 procent, red.), er det blot et spørgsmål om tid, hvornår vi ser en epidemi«.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Lars Igum Rasmussen eller sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
fortsæt med at læse




























