Lasten består af skrald fra Skotland, som ellers ville ryge på losseplads.  Underleverandøren har sorteret alt genenvedeligt fra og betaler for at komme af med resterne.

Lasten består af skrald fra Skotland, som ellers ville ryge på losseplads. Underleverandøren har sorteret alt genenvedeligt fra og betaler for at komme af med resterne.

Forbrænding: Det første skib med udenlandsk skrald er ankommet til Amager Bakke

I sidste uge ankom skibet ’Lady Anne Beau’, lastet med skrald, der skal forbrændes i det nye anlæg på Amager Bakke. Det lyder bizart i en tid, hvor genanvendelse er vejen frem. Men der er mening med galskaben, forsikrer Amager Ressourcecenter.

Adgangskontrol passeret. Vi er nået til den lukkede del af Prøvestenens havneområde, hvor høje siloer og nydeligt sorterede bunker af tørlast skaber kontrast i det vidtstrakte flade landskab.

For enden af den smattede vej lyser en orange bulkcarrier op. Hollands flag vajer over ’Lady Anne Beau’, hvis lastrum gemmer på 2.700 tons skrald, som skotter i Edinburgh og omegn i løbet af den seneste måned har smidt i deres skraldeposer.

Nationaløkonomisk er det her genialt. Det er ligesom at have en oliebrønd

Logisk svar søges

Men hvad i alverden skal vi med deres efterladenskaber? Hvad er ideen med at transportere dem til Danmark?

»Jeg er skyldig«, siger Rune Mønnike og slår ubekymret ud med armene.

Som strategisk brændselsindkøber i forsyningsvirksomheden Amager Ressourcecenter, ARC, kan han nemlig let forklare det, som umiddelbart virker absurd i en tid, hvor vi forbrugere opfordres til at nedbringe mængden af affald, sortere og genanvende frem for at bruge, bortkaste og brænde.

Og det går han så i gang med, mens vinden fløjter om ørerne på os, og en kran løfter baller af skrald fra skibets lastrum over i en ventende lastvogn. Han kalder det bare brændsel i stedet for skrald. Det hedder affald nemlig på EU’sk, når alt genanvendeligt er sorteret fra – eller RDF-brændsel (refused derived fuel) for at være endnu mere præcis.

Rart nok at brændslet forvandles til fjernvarme, inden man tager bad!

Rart nok at brændslet forvandles til fjernvarme, inden man tager bad!

Andre lander bruger lossepladser

»Dette brændsel er affald, man ikke kan genanvende. Det er det alt for slammet og snasket til, som I senere vil få at se. Sådan noget findes der meget af. Flere europæiske lande mangler forbrændingskapacitet, og derfor ville det sandsynligvis rådne på lossepladser og udvikle metangas til skade for miljøet, hvis det ikke kom hertil«, siger Rune Mønnike.

ARC har af ejerkommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby Kommuner fået lov til at importere affald, fordi der manglede affald til det nybyggede forbrændingsanlæg Amager Bakke. Det har medført debat om, hvorvidt det dyre anlæg er slået for stort eller forkert op.

Ikke alt kan genanvendes

Det forstår folkene i ARC godt. Men billedet ændrer sig, hvis man anlægger et bredere perspektiv, for ikke alt kan genanvendes, og det er og bliver en miljømæssigt bedre løsning at lave fjernvarme ved at brænde uanvendeligt affald på et forsyningsanlæg end ved at brænde kul af på kulfyrede kraftværker, lyder argumentet. Men holder det, når man medregner import og dermed længere transport?

»Transporten udgør maksimalt 5 procent af miljøregnskabet, så den får det ikke til at tippe. Import benyttes af flere forsyningsselskaber, hvis der er brug for suppleringsbrændsel, som vi kalder det i branchen. Vi har så valgt transport med skib, primært for at undgå, at borgerne bliver generet af tung trafik ind gennem byen«, siger Rune Mønnike.

Det tager et par dage at aflæsse skibets last på cirka 2.700 ton, men kun 36 timer at brænde ballerne.

Det tager et par dage at aflæsse skibets last på cirka 2.700 ton, men kun 36 timer at brænde ballerne.

Vision om at blive miljømæssigt neutral

Mens fotografen får specialtilladelse til at gå om bord på ’Lady Anne Beau’, landes stadig flere af de 500-1.000 kilo tunge baller i lastvognen, som senere triller et par kilometer hen til Amager Bakke. Det af Bjarke Ingels Group tegnede anlæg er specielt, fordi det også skal være aktivitetscenter. Når den del åbnes til næste år, kan hovedstadens beboere nyde en storslået udsigt fra topetagens café og eksempelvis afprøve skipister og en 80 meter høj klatrevæg.

Ingeniørdelen stod klar denne sommer. Den er i fuld gang med at blive afprøvet og testet, inden leverandørerne næste år endeligt overdrager driften til ARC, som håber at stå tilbage med et af verdens mest moderne og miljørigtige affaldsbaserede energianlæg. Ambitionen er, at Amager Bakke skal reducere mængden af fossilt CO2 mest muligt og stile mod at blive CO2-neutral, men der udvikles i sagens natur CO2, når man brænder ting, så hvordan pokker kan et forbrændingsanlæg blive det?

»Det kan det heller ikke, men vi gør det alligevel«, svarer Rune Mønnike og peger på en af de baller med skotsk skrald, som spiller en central rolle i forklaringen.

Kranen snupper to baller med hver 500-1.000 kilo affald ad gangen.

Kranen snupper to baller med hver 500-1.000 kilo affald ad gangen.

Pionerarbejde skal bane vej

Tæt på fornemmes tyngden – man vil nødig have sådan en balle i hovedet, men kort efter giver det mening, at han omtaler dem som »små smagsprøver«. Vi er nået til Amager Bakkes enorme aflæssehal, og her ligner de sukkerknalder, og buldrende monstertrucks ser ud som legetøjsbiler.

Planen er, at ARC hen over vinteren modtager »et antal prøvepakker fra et antal forskellige producenter« i blandt andet Storbritannien og Norge for at blive klog på indholdet. Erfaringen viser, at der er kæmpestor forskel på, hvad sorteret affald egentlig indeholder. Men ingen leverandører kan give de ønskede data, så kvalitetsafdelingen laver selv analyser og opbygger en vidensbank.

»Vi hiver nogle baller fra til stikprøver og går så ellers i gang. Først med manuel sortering, siden forbrændingsanalyse, for røgen afslører alt. Vi kan med en simpel kulstof 14-måling i vores skorsten se, om der er tale om fossilt eller organisk CO2«, siger Rune Mønnike og pirker til en fladmast øldåse, som ikke burde være at finde i det sorterede affald.

Vi kan med en simpel kulstof 14-måling i vores skorsten se, om der er tale om fossilt eller organisk CO2

Satser på at skabe VE-mærket  EU-skrald

Når det skal bruges til brændsel og trække miljøregnskabet i rigtig retning, skal det være frit for farligt affald samt ting som metal og glas, der kan genanvendes. Dernæst gælder det om at få mindst muligt plastik, for plast er fremstillet af olie og indeholder derfor fossilt CO2. En pizzabakke af pap er bedre end en juicedunk af plast, for når man laver miljøregnskab, betragtes affald lavet af organisk materiale som CO2-neutralt.

»Næste skridt bliver at opbygge et marked, der ikke findes. Vores ambition er på europæisk plan at opbygge et marked for RDF-brændsel (altså affald, hvor alt skadeligt eller genanvendeligt er sorteret fra, red.), som lever op til VE-bekendtgørelsen (VE står for vedvarende energi, red.), fordi fossilt CO2 er sorteret fra«, forklarer den strategiske indkøbschef fra ARC.

Ovnen brænder ved temperaturer mellem 900 og 1.200 grader, hvor giftstoffer nedbrydes, uden at der udvikles nye.

Ovnen brænder ved temperaturer mellem 900 og 1.200 grader, hvor giftstoffer nedbrydes, uden at der udvikles nye.

Plastik er et problembarn

Som det er i dag, er plastik det store problem. Dem, der lever af at sortere og videresælge skrald, kan ikke komme af med det – der er simpelt hen ikke et marked for plast. Nogle producenter sorterer det slet ikke fra, andre med højteknologiske anlæg ender tit med at hælde frasorteret plastik tilbage i restaffaldet.

»Lod de være med det, så deres produkt blev CO2-neutralt, kunne de få lov til at betale os mindre for at modtage og bortskaffe det eller måske ligefrem få penge for det«, siger Rune Mønnike og forklarer, hvad der overrasker mange:

»Nationaløkonomisk er det her genialt. Vi får som udgangspunkt 420 kroner per ton affald, vi hjælper leverandørerne af med, selv om det skaber værdi i form af fjernvarme og el, så det er ligesom at have en oliebrønd«.

Projektet kan måske skabe ny udvikling

Som omkostningsbåren virksomhed er det afgørende imidlertid ikke at tjene penge, så ’Lady Anne Beau’ får ikke følgeskab af en lind strøm af fragtskibe med affald fra diverse lande, lover Rune Mønnike. Det afgørende er at arbejde for miljørigtige løsninger, og derfor er det ideologisk bonus, hvis det kan blive en bedre forretning at frasortere plast.

Hvis ’skrothandlerne’ skal betale mindre for at komme af med restaffaldet, når de har pillet plast fra, kan de acceptere en lavere pris for det udsorterede plast. Det øger sandsynligheden for, at der kommer gang i genanvendelse af plast, for den slags er med indkøberens ord »altid et spørgsmål om kroner og øre«.

Men hvorfor kan man ikke gøre det med afsæt i det skrald fra forsyningsvirksomhedens opland?

Langt hovedparten af skraldet til Amager Bakke kommer fra ejerkommunerne. Det læsses af i denne enorme hal.

Langt hovedparten af skraldet til Amager Bakke kommer fra ejerkommunerne. Det læsses af i denne enorme hal.

Klimaet kender ikke landegrænser

»CO2 breder sig over hele kloden, uanset hvor det kommer fra, så det handler også om at udvikle knowhow. Globalt set er der en stor miljømæssig gevinst ved at bruge skrald, der ikke kan bruges til andet, som brændsel til fremstilling af varme og energi. Hver gang vi eller andre forsyningsanlæg brænder et ton affald med måske 5-10 procent plast i, sparer vi klimaet for 900 kilo fossilt CO2 i forhold til, hvis energien blev lavet på et kulkraftværk«, siger Rune

CO2 breder sig over hele kloden, uanset hvor det kommer fra, så det handler også om at udvikle knowhow

Mønnike. Den lavpraktiske forklaring er, at der i øjeblikket ikke findes nok brændsel i form af affald, som opfylder kravene for vedvarende energi. Langt hovedparten af de cirka 12.000 tons restaffald, som på ugebasis afleveres i Amager Bakkes aflæssehal, stammer fra ejerkommunerne. Netop nu er det dog baller med snasket skrald fra Skotland, som en potent gravko rusker fri af indpakningen, før en lidt mindre puffer det ned i siloen.

Grabben kan løfte 14 ton, men nupper typisk det halve, når den rører rundt i siloens affaldsbjerg for at skabe en ensartet masse, eller løfter brændsel op til en af de tragte, der lander det i ovnene.

Grabben kan løfte 14 ton, men nupper typisk det halve, når den rører rundt i siloens affaldsbjerg for at skabe en ensartet masse, eller løfter brændsel op til en af de tragte, der lander det i ovnene.

En tur i de hellige haller

Fra jordplan ses kun en sprække til det enorme forrådskammer, men bygningsværkets størrelse bliver åbenlys set fra krankabinen, hvor et par ansatte overvåger og styrer. En grab, som kan løfte 14 tons, leger røremaskine i affaldsbjerget for at få en ensartet masse og sender fra tid til anden en portion op til en af to tragte, hvorfra det dumpes ned i ovnen.

Før vi får lejlighed til at kaste et blik ind i den, føres vi ad trapper, elevatorer og smalle gangbroer i 50 meters højde rundt i noget, det med sine stålkonstruktioner i alle former og retninger snildt kan få en til at føle, at man befinder sig i en Star Wars-film. Godt, man ikke skal i kamp med lyssværdet. Det ville være træls, hvis der gik hul på et af de rør, som fører damp til turbinen. Sker det, og man rammes, går der ifølge vor vært ild i huden, for dampen er cirka 600 grader varm.

Det imponerende ingeniørarbejde kan let få en til at tro, at man er med i en Star Wars film. Kun tyngdekraften tydeliggøre, hvad der er lodret, og hvad der er vandret.

Det imponerende ingeniørarbejde kan let få en til at tro, at man er med i en Star Wars film. Kun tyngdekraften tydeliggøre, hvad der er lodret, og hvad der er vandret.

Forbi ild og vand til toppen

Ildens fascinationskraft gør det svært at løsrive sig fra det lille glughul, der gør det muligt at kigge ind i ovnen. Slagger samler sig nederst og dumper til sidst ned i vand. Også det genbruges, idet det sælges til specialiserede firmaer. Nogle gange er der metal fra mønter, sågar guldrester, men det meste er slagger og glas, som typisk anvendes som underlag for motorveje. Der er to ovne, for i højsæsonen er det for sårbart kun at have en.

Røgen er renset efter alle kunstens regler, så det er ren vanddamp, der kommer ud af skorstenen.

Røgen er renset efter alle kunstens regler, så det er ren vanddamp, der kommer ud af skorstenen.

Turbinehuset står på støddæmpende ben af den type, man også bruger for at udjævne påvirkninger fra jordskælv. Vibrationer skulle nødig forårsage skade på det dyre isenkram. Som ikke teknisk kyndig misser jeg en del info om røggasrensning, spildevandsbehandling m.m., men udsigten og arkitektens uortodokse idé med at åbne anlægget for folket er let at forstå, da vi når toppen og kan skue ud over København.

På toppen af Amager Bakke etableres café og aktivitetsmuligheder. Man kan køre slalom ned af skipister, hvis man ikke har mod på den 80 meter høje klatrevæg.

På toppen af Amager Bakke etableres café og aktivitetsmuligheder. Man kan køre slalom ned af skipister, hvis man ikke har mod på den 80 meter høje klatrevæg.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce