Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
En albatros fodrer sin unge med plastik. Arten er truet, fordi plastikaffald samler sig i de
områder hvor de samler føde.  Foto: Chris Jordan/Plastic Change.

En albatros fodrer sin unge med plastik. Arten er truet, fordi plastikaffald samler sig i de områder hvor de samler føde. Foto: Chris Jordan/Plastic Change.

Plastiksvineri: Derfor blev kampen mod plastik årets grønne sag

Bunkerne af plastik i naturen og byens gader var med til at sætte kampen mod plastikaffald højt på årets miljødagsorden.

»Netto indfører pant på plastikposer«. »Rema 1000 laver kødbakker af kødbakker«. »Føtex fjerner plastbestik fra hylderne«.»Coop stopper salg af vatpinde«. »Carlsberg fjerner plastik fra dåseøl«. »Dantoy lancerer legetøj af bioplast«. »Pack Tech renser verdenshavene for plastik og genanvender den til ny emballage«. »McDonald’s fjerner plastiktop fra isemballage«. »Nemlig.com tager nu plastposer retur, så de kan genanvendes«.

Kan noget overbevise en forbrugerredaktion om, at forandring er på vej, så er det en lind strøm af pressemeddelelser fra virksomheder, der vil fortælle om deres tiltag for – i dette tilfælde – at begrænse plastikforurening.

Overskrifterne sætter en fed streg under, at modstand mod plastikspild er blevet en folkesag.

Plastik er ved at blive et kæmpestort emne. Det mærker jeg tydeligt i debatten

Ifølge en undersøgelse lavet af Analyse Danmark for Plastic Change finder 77 procent det meget vigtigt, at der bliver gjort noget ved den stigende mængde plastik, der bliver smidt i naturen. Og en Megafon-undersøgelse lavet for Politiken viser, at en betydelig andel sætter handling bag deres holdning.

29 procent tilkendegiver, at de ofte undlader at købe mad eller andre forbrugsvarer, fordi de er lavet af plastik, eller der er brugt unødig plastik til emballering. Kvinder fravælger i lidt højere grad end mænd plastik, og folk under 30 eller over 60 år gør det oftere end midaldrende, men ingen skiller sig for alvor ud.

Den hurtigtvoksende interesse for plastik overrasker ikke stifteren af bevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul, som selv har oplevet, hvordan en miljøsag på få år kan vokse sig stærk.

Økologi, madspild, plastik

»Plastik er ved at blive et kæmpestort emne. Det mærker jeg tydeligt i debatten på Stop Spild Af Mads sociale medier med 91.000 samlede følgere. Folk snakker mere og mere om plastik, og mange – også jeg selv – bestræber sig på at undlade at købe varer med unødvendig plastik eller plastikemballage. Forleden forlod jeg selv en butik, fordi de kun havde vatpinde af plastik«, siger hun.

Selina Juul ser det folkelige miljøengagement som en tretrinsraket, hvor det ene emne vokser ud af det andet. Først begyndte folk at interessere sig for økologi, så fik de øjnene op for madspild, og nu taler de også om plastik.

Hendes arbejde i Stop Spild Af Mad blev blåstemplet, da hun i 2013 fik Svend Auken-prisen og Nordisk Råds Miljøpris. I år gik Svend Auken-prisen til Plastic Change, som også var nomineret til Nordisk Råds Miljøpris.

Folk har forstået, at brug af hverdagsprodukter kan føre til forurening af vores have. Det er kæmpestort

Organisationen Plastic Change blev grundlagt i 2014 på initiativ af miljøbiolog Henrik Beha Pedersen. Han forklarer selv succesen med, at folkene bag har dokumenteret problemernes omfang igen og igen og talt om dem i øjenhøjde, så det i dag er normalt at diskutere emner som karkludes indhold af mikroplastik ved middagsbordet.

»Netop denne snak ved middagsbordet viser, at folk har forstået, at brug af hverdagsprodukter kan føre til forurening af vores have. Det er kæmpestort«, siger Henrik Beha Pedersen.

Men vi snakker om mange ting, uden at emnerne sætter dagsorden. Hvorfor er det så lykkedes for plastik? Det har professor i miljøadfærd John Thøgersen fra Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet svaret på.

En svane byggede sidste år en rede af plastik i Sortedamssøen i København. Foto: Lisbeth Engbo

En svane byggede sidste år en rede af plastik i Sortedamssøen i København. Foto: Lisbeth Engbo

Problemet vækker følelser

Den væsentligste grund er ifølge ham en stærkt forøget mediedækning. Den er båret af, at problemer med plastikaffald er langt værre end i 1990’erne, da fagfolk begyndte at forholde sig til dem. Det gælder både nyhedshistorier i pressen og programmer i medierne generelt.

»Adskillige internationale dokumentarudsendelser illustrerer, hvordan kolossale mængder af plastikaffald er problematisk for fugle og havdyr, og hvordan mikroplastik kan indgå i fødekæden«, siger John Thøgersen.

Plastikproblemet bliver håndgribeligt og let at forstå, når man ser en havskildpadde med lufferne viklet ind i et plastiknet eller en albatros, der fordrer sin unge med plastik.

»Billeder siger mere end ord. Jeg har selv set nogle virkeligt flotte udenlandske dokumentarprogrammer, som danske medier har omtalt og linket til. De kan virke stærkt følelsesmæssigt engagerende, fordi de er skruet sammen, så folk virkelig føler empati for dyrene«, siger John Thøgersen.

Han vil ikke vurdere det enkelte miljøproblems væsentlighed i forhold til det andet.

Man behøver ikke være specialist for at se, at der er noget værre lort, når plastikaffald truer den vilde natur og udfordrer biodiversiteten

»Men man behøver ikke være specialist for at se, at det er noget værre lort, når plastikaffald truer den vilde natur og udfordrer biodiversiteten, fordi en art som albatrossen måske ikke kan overleve«.

Det folkelige engagement forstærkes yderligere af, at plastikforurening rammer nært. Det er en trussel mod vores sundhed, at mikroplastik ophobes i fødekæden. Og lige som madspild er kampen mod plastik et konsensusemne, som det ikke giver mening at gå imod.

Efter en storm bliver plastikaffald i havet tydeligt. Her er det skyllet på land ved den jyske vestkyst. Foto: Ryan d'Arcy Metcalfe, KIMO

Efter en storm bliver plastikaffald i havet tydeligt. Her er det skyllet på land ved den jyske vestkyst. Foto: Ryan d'Arcy Metcalfe, KIMO

Selvforstærkende dynamik

Når emnet først er kommet på dagsordenen, går en selvforstærkende dynamik i gang mellem medier, industri og lovgivere, forklarer professoren i miljøadfærd.

»Når der kommer nye reguleringer, eller de bare overvejes, omtales det i medierne, og omtale i pressen gør det klart for folk, at det er et alvorligt problem. Industrien reagerer, og politikerne fornemmer, at en sag har folkelig opbakning«, siger John Thøgersen.

Regeringen har netop fremlagt en plastikhandlingsplan, og EU er ved at lægge sidste hånd på et direktiv om engangsplastik. EU-kommissær Frans Timmerman erklærede i maj, at han totalt havde undervurderet folks holdning til plastik, og at kampen mod plastikforurening vil blive prioriteret højt.

Dette samspil skaber en selvforstærkende dynamik. Den ene historie fører den anden med sig.

»Det gør alt sammen, at der kommer flere historier med det samme budskab. Nemlig at det her er en alvorlig sag, som vi både skal og kan gøre noget ved«, siger John Thøgersen.

Her har en skildpadde fået sin luffe viklet ind i noget fiskeline. Plastik koster hvert år masser af havskildpadder livet. Foto: Lisbeth Engbo.

Her har en skildpadde fået sin luffe viklet ind i noget fiskeline. Plastik koster hvert år masser af havskildpadder livet. Foto: Lisbeth Engbo.

Femdoblet salg på halvandet år

Mindre omstillingsparate firmaer specialiserer sig i at producere genanvendelige plastikprodukter eller sælge plastfri alternativer.

»Det seneste års tid har vi fået et par hundrede efterspørgsler på nye, plastikfrie dagligvarer, hvilket vi stort set aldrig oplevede førhen. Salget vokser støt, både for nyskabelser som tandbørster fremstillet af kompostbar majsstivelse og for traditionelle produkter«, siger Lars Schmidt Larsen, direktør i netsupermarkedet økovejen.dk.

Virksomhedens salg af frugt og grønt uden plastikemballage er femdoblet på halvandet år, og salget af miljøvenlige bleer er femdoblet på blot et år.

»Vi har mange kunder, der er firstmovers på feltet – især blandt børnefamilier. De går op i en økologisk livsførelse, og mange af dem er også engageret i at bekæmpe plastikforurening«, siger Lars Schmidt Larsen.

Dagligvarekæder responderer på kundernes ønsker ved f.eks. at fjerne varer af engangsplastik, før loven tvinger dem til det. Den slags kan ske hurtigt, men andre områder som at udvikle mindre miljøbelastende emballage tager tid.

Danske husholdninger og virksomheder producerer cirka 340.0000 tons plastikaffald om året.
Foto: Finn Frandsen

Danske husholdninger og virksomheder producerer cirka 340.0000 tons plastikaffald om året.

Slut med plastemballage om 10 år

»Her kan der opstå en konflikt mellem bekæmpelse af plastik og bekæmpelse af madspild, for i mange tilfælde øger plastemballage en vares holdbarhed«, siger John Thøgersen og fortsætter:

»Den slags udfordringer kan let blive overset. Lige som hellig forargelse kan skygge for, at plastik gør godt i en masse sammenhænge, f.eks. i hospitals- og transportsektoren«.

Alligevel forudser han, at det er slut med at bruge plastikemballage til dagligvarer om 10 år.

»Jeg tror, det er realistisk at erstatte det store forbrug af engangsplastik til emballage. Fordi det kan erstattes, og fordi det er et så stort problem, at det kræver en løsning. Der kommer pres på for at skabe alternativer«.

Presset holdes i kog af aktivisme og sociale medier, og der er mange år at løbe på, men timingen er vigtig. Efter 20 års omtale af økologi skal der f.eks. mere end en halv procents mersalg til for at gøre en historie nyhedsværdig til forsiden.

»Det betyder, at det er vigtigt at få gennemført initiativer om plastikaffald, mens der er positiv opmærksomhed om dem i medierne og befolkningen. Det gælder om at smede, mens jernet er varmt, og lige nu er et godt tidspunkt både for lovgivere og virksomheder«, siger professor i miljøadfærd John Thøgersen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce