Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Anonym byggesagkyndig. Tilstandsrapport, ejerskifteforsikring.
Foto: Jens Dresling

Anonym byggesagkyndig. Tilstandsrapport, ejerskifteforsikring.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Revisorer vil have mere kontrol med tilstandsrapporter fra byggesagkyndige købt og betalt af forsikringsselskaberne

Forsikringsselskaber hyrer og styrer de bygningssagkyndige, der udarbejder tilstandsrapporter, når vi handler bolig. Men det er netop tilstandsrapporterne, der afgør, hvilke skader forsikringsselskaberne skal dække. De tætte relationer truer ordningens troværdighed, advarer revisorer i ny rapport.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan man stole på en tilstandsrapport, når den er udarbejdet af en byggesagkyndig, der er hyret, styret og betalt af de forsikringsselskaber, der er økonomisk afhængige af tilstandsrapportens indhold?

En ny revisionsrapport sår tvivl om de byggesagkyndiges uvildighed – og lødigheden af en stor del af de tilstandsrapporter, der er blevet en del af de fleste bolighandler i Danmark.

Selv om der er flere hundred bygningssagkyndige, der kan vurdere en boligs tilstand og eventuelle skader, bliver langt de fleste tilstandsrapporter udarbejdet af de samme seks firmaer. Og de seks firmaer bliver ydermere hyret og styret af de forsikringsselskaber, der selv har store økonomiske interesser i tilstandsrapporternes præcise indhold og udformning.

De tætte relationer truer systemets uvildighed og gør det vanskeligt for forbrugerne at have tillid til ordningen, konkluderer rapporten, der er udarbejdet af revisionsfirmaet Deloitte på bestilling af Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsministeriet.

»Med de betydelige økonomiske interesser, der er på spil i enhver hushandel, er den bygningssagkyndiges uvildighed et fundamentalt princip for ordningen«, skriver Deloitte:

»Det er uvildigheden, der er købers og sælgers garanti for, at tilstandsrapporten giver et retvisende billede af bygningens tilstand«.

Loft over omsætningen

Revisorerne understreger, at undersøgelsen ikke har dokumenteret, at de tætte relationer rent faktisk har påvirket tilstandsrapporternes indhold og de byggesagkyndiges uvildighed. Alligevel er der behov for at skære båndene over ved at indføre et såkaldt omsætningsloft, der begrænser størrelsen af den omsætning, en bygningssagkyndig må have i ét og samme forsikringsselskab, mener revisorerne.

På den måde kan flere bygningssagkyndige få en bid af kagen i et marked, hvor de seks store firmaer ifølge Deloitte sidder på mere end 70 procent af de tilstandsrapporter, der bliver bestilt via forsikringsselskaberne.

Samtidig anbefaler revisorerne en mere omfattende og målrettet kontrol med de bygningssagkyndige, der har stærke økonomiske relationer til forsikringsselskaberne.

Og den kontrol er på vej, garanterer erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i et svar til Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg, der blev givet kort før nytår. Her lover ministeren også at »indkalde branchen til en drøftelse af muligheden for« at lægge loft over de byggesagkyndiges opgaver. Rasmus Jarlov har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.

Det har Deloitte heller ikke. Revisionsfirmaet henviser alle spørgsmål til tilsynsmyndighederne i Sikkerhedsstyrelsen, hvor kommunikationschef Mette Cramon bekræfter, at der nu bliver sat ind med mere målrettet kontrol.

»Og så vil vi hurtigst muligt tage initiativ til et møde med de relevante parter, så vi kan få undersøgt mulighederne for et omsætningsloft«, siger hun.

Dermed er der – nok en gang – lagt op til ændringer af det omdiskuterede system for tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer, den såkaldte huseftersynsordning, der har været genstand for heftig kritik i årevis.

Det er for svært at få dækket de skader, der dukker op på en nykøbt bolig, selv om boligejeren har tegnet en ejerskifteforsikring, det netop skal dække de skjulte skader, lyder krikken.

Slut med forlovelsen

I efteråret kritiserede Danske Boligadvokater, Forbrugerrådet Tænk og en række mindre byggesagkyndige netop forsikringsselskaberne for i strid med reglerne at styre og påvirke tilblivelsen af de tilstandsrapporter, der afgør, hvilke skader forsikringsselskaberne selv skal dække.

»Undersøgelsen viser, at der er noget at komme efter«, siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

»Der må ikke være tvivl om de byggesagkyndiges uvildighed, når vi skal have vurderet vores boligers tilstand. Derfor er det en god idé med et omsætningsloft, så vi får sat en grænse for, hvor meget en byggesagkyndig må være forlovet med et forsikringsselskab«.

Netop uvildigheden var nøgleordet, da daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) satte undersøgelsen i gang sidste forår:

»Det er afgørende, at hverken forsikringsselskaber eller ejendomsmæglere har indflydelse på tilstandsrapporternes udformning og indhold«, sagde Mikkelsen og tilføjede:

»Da formålet med huseftersynsordningen er at give både sælger og køber en høj grad af beskyttelse og tryghed ved bolighandler, er det afgørende, at forbrugerne kan stole på kvaliteten af tilstandsrapporterne, og at ingen andre end den beskikkede bygningssagkyndige og dennes objektive og professionelle gennemgang af ejendommen har indflydelse på rapportens indhold«.

Vagn Jelsøe glæder sig over, at der ikke er fundet ’hårde beviser’ på, at forsikringsselskaberne har presset de byggesagkyndige til at udarbejde tilstandsrapporter, der er så tilpas ukonkrete, at det begrænser forbrugernes muligheder for at få dækket konkrete skader via deres ejerskifteforsikring.

Det har ellers været en del af kritikken. Men Deloitte kan ikke med sikkerhed dokumentere, at der bruges den slags brede formuleringer i tilstandsrapporten.

Til gengæld viser undersøgelsen, at de byggesagkyndige, der arbejder tæt sammen med forsikringsselskaberne, skriver flere skader ind i deres tilstandsrapporter end andre bygningssagkyndige.

»Det kunne indikere, at de overrapporterer og dermed skeler til forsikringsselskabernes interesser«, skriver Deloitte, der dog skynder sig at understrege, at heller ikke det kan dokumenteres.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Byggesagkyndige straffet

Forklaringen kan også være, at de seks firmaer rent faktisk afdækker flere reelle fejl. Og det fremgår også af undersøgelsen, at de store firmaer generelt laver færre fejl i deres rapporter.

Men den analyse køber de ikke i Danske Bygningskonsulenter, brancheforeningen for de mindre byggesagkyndige:

»Når de seks firmaer noterer flere fejl og skader end vi andre, er formålet, som vi ser det, rent kommercielt; det bliver nemmere for forsikringsselskaberne at afvise de boligejere, der mener, at de har krav på at få dækket en skjult skade på ejendommen«, siger Frank Borkfeldt, der repræsenterer foreningen.

Han er ikke i tvivl om, at de bygningssagkyndige er under maksimalt pres fra forsikringsselskaberne.

Ifølge Deloittes undersøgelse bliver de byggesagkyndige straffet hårdt økonomisk, hvis de overser en fejl eller en skade i deres tilstandsrapporter.

Her forlanger forsikringsselskaberne typisk en erstatning eller en kompensation, og det kan være en dyr omgang for de byggesagkyndige. De må, ifølge Deloitte, typisk betale en selvrisiko på mellem 25.000 og 100.000 kroner for at aktivere deres egne ansvarsforsikringer.

Til gengæld er der ingen sanktioner af betydning, hvis de byggesagkyndige skulle komme til at indberette flere skader, end de finder.

Af samme grund vil de bygningssagkyndige »være tilbøjelige til at sørge for at få det hele med og hellere overrapportere end underrapportere«, skriver Deloitte i rapporten.

Men både forsikringsselskaberne og de store bygningssagkyndige understreger, at såvel sanktionerne som det tætte samarbejde også ifølge Deloitte-rapporten har været med til at forbedre ordningen og højne tilstandsrapporternes kvalitet.

Mere kontrol, tak

Af den grund giver det ingen mening at indføre et omsætningsloft, der begrænser de byggesagkyndiges mulighed for at arbejde sammen med forsikringsselskaberne, mener de:

»Forslaget om et omsætningsloft er bundet sammen med den teoretiske risiko for, at systemet svigter. Men analysen viser jo, at der ikke er noget at komme efter. Så loftet bliver løsningen på et problem, der ikke findes«, siger Bjørn B. Christiansen, direktør for brancheforeningen BFBE, der bl.a. repræsenterer de tre største udbydere af tilstandsrapporter, der arbejder tæt sammen med forsikringsselskaberne.

Til gengæld er der hårdt brug for, at Sikkerhedsstyrelsen skruer op for kontrollen, mener både de store byggesagkyndige og forsikringsselskaberne:

»Vi har længe efterlyst mere kontrol af tilstandsrapporterne. For det er jo også kontrollen, der giver forbrugerne en sikkerhed for, at de kan stole på systemet«, siger Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og det er ikke nok at tjekke det papir, rapporterne er skrevet på; vi skal have mere kontrol ude i marken, hvor myndighederne også i langt højere grad skal tjekke de huse, tilstandsrapporten beskriver. Det har vi alle en interesse i«, siger han.

Som tidligere omtalt i Politiken kontrollerer sikkerhedsstyrelsen rundt regnet 800 tilstandsrapporter årligt ud af de omkring 70.000 rapporter, der bliver udarbejdet.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden