Sådan kommer forlængelse af Avedøre Holme til at se ud, hvis det ambitiøse projekt realiseres.
Foto: Pr Foto

Sådan kommer forlængelse af Avedøre Holme til at se ud, hvis det ambitiøse projekt realiseres.

Forbrug og liv

Mangel på grus og byggemateriale kan stoppe hovedstadens ambitiøse holmprojekter

Prestigebyggerierne ved Avedøre Holme og Lynetteholmen ender som luftkasteller, hvis ikke der bliver udarbejdet en langsigtet råstofplan, mener Dansk Byggeri. Minister erkender behov for samlet råstofplan.

Forbrug og liv

Det blev præsenteret med store armbevægelser, masser af ministre, borgmestre og fagforeningsfolk: et dansk Silicon Valley bygget på 9 kunstige øer i Køge Bugt ud for Avedøre Holme i Hvidovre Kommune. Og en ny gigantisk bydel i København bygget på en kunstig kæmpeø i Øresund, midt mellem Refshaleøen og Nordhavn.

Tusindvis af nye jobs og boliger i en satsning uden sidestykke.

I dag præsenterer to af regeringens ministre en samlet vækstplan for hovedstaden, men midt i euforien advarer Dansk Byggeri om planernes vidtløftighed.

Der er slet ikke råstof som grus, jord og sand nok til både at bygge på de kunstige øer og til alle de veje, broer, kloakker og bygninger, der skal opføres oven på de anlagte øer i Hvidovre og København.

2,5 millioner lastvognsture

Alene byggerierne svarer i omfang til otte nye Carlsbergbyer, viser nye beregninger fra Dansk Byggeri.

Skal de ambitiøse projekter realiseres, er der brug for at anlægge mindst 10 nye industrielle grusgrave, der hver især er på størrelse med 20 fodboldbaner i omfang, og hvor man graver ned i 20 meters dybde.

»Det virker, som om projektmagerne har glemt alt det byggeri, der er planlagt oven på øerne. Derfor er der behov for allerede nu at udarbejde en landsdækkende råstofplan, der sikrer de nødvendige mængder byggemateriale, ellers får kritikerne ret i, at disse gode projekter ender som luftkasteller«, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri.

»Der er næppe nogen kommuner, der frivilligt etablerer grusgrave i landskabet, og der kan være mange miljømæssige indvendinger«.

» Men selvfølgelig kan det her lade sig gøre, og det har selv sagt stor værdi for vores medlemsvirksomheder, at det ikke ender som et stykke teater, men at vi forholder os til virkeligheden«, siger han.

Ifølge Dansk Byggeris beregninger er der alene til bebyggelsen af øerne brug for cirka 25 millioner kubikmeter sand, grus, sten med mere. Omsat til transport svarer det til cirka 2,5 millioner lastvognsture.

»Gruset og sandet findes i Danmark. Men vi må forudse et politisk slagsmål om, hvor det skal graves op«, siger Torben Liborius, der understreger, at manglen på råstoffer ikke er blevet mindre, efter at myndighederne har fredet den del af Øresund, fra hvis bund der kunne være hentet store mængder byggemateriale op.

Men det er hverken rimeligt eller seriøst, at Dansk Byggeri giver de nye holmprojekter ansvaret for de knappe råstoffer, lyder meldingen fra Gert Stephan Nelth, der er direktør i Hvidovre Kommune.

»Jeg er helt enig i, at der er voldsomt pres på råstoffer og byggematerialer, men det er ikke rimeligt at tørre den tilstand af på vores projekt«.

»Der er i forvejen en enormt høj byggeaktivitet over hele landet, alene i hovedstadsområdet bliver der årligt bygget flere hundrede tusind kvadratmeter boliger. Herude i Hvidovre snakker vi om et erhvervsområde med 380 virksomheder, der skal anlægges over 25 år. Det gør hverken fra eller til i forhold til råstofferne«, siger Gert Stephan Nelth, der efterlyser en national råstofplan.

Kunne man forestille sig en grusgrav i Hvidovre for at afhjælpe situationen?

»Nej, vi kan ikke levere en grusgrav, vi har ikke en ledig plet, og i øvrigt bor vi på lerjord, så det kan jeg ikke diske op med«, siger direktøren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Månelandskab ved Roskilde

Grus er der til gengæld masser af i undergrunden omkring Roskilde. Derfor blev borgmester Joy Mogensen (S) temmelig bekymret, da hun hørte om de to gigantiske ø-projekter.

»Jeg tænkte: Hvor i al verden har de tænkt sig at få alt det grus fra«.

Roskilde har i forvejen 12 aktive grusgrave, og de er ikke populære alle steder.

»Vi har landsbyer, hvor der kører 200 lastbiler i døgnet med grus. Hvis en grundejer sælger sin grund til et råstoffirma, så er det os i kommunen, der skal sørge for vejene, og der er næsten ingen grundejere, som siger nej tak til et købstilbud, fordi prisen er god«, siger hun.

Det er også kommunen, der skal tage højde for støv- og støjgener foruden trafiksikkerheden for områdets beboerne. »Og det er mig som borgmester og os som byråd, der skal stille op til borgermøder med vrede beboere«, siger Joy Mogensen, der forventer at blive inddraget, hvis der er planer om at hente materiale til de to øer i Roskilde.

»Hvis vi ikke passer på, ender vi med et månelandskab rundt om en af landets største byer«, siger hun.

Formelt kan hverken Roskilde eller andre kommuner forhindre, at der bliver etableret grusgrave. Råstofloven siger kort fortalt, at hvis der er samfundsnyttige råstoffer i jorden som for eksempel grus, sand og sten, så kan de udnyttes.

»Men det kommer ikke til at gå stille af, hvis der skal anlægges nye grusgrave for at skaffe materiale til ø-projekterne i København. De grusgrave, som vi er i gang med, skal graves færdig, inden vi begynder på nye. Der skal laves en samlet national plan for råstoffer, så det ikke bliver os, der skal holde for«, siger Joy Mogensen.

Borgmesteren fortæller, at kommunen netop har måttet bruge 17 millioner kroner på at anlægge en vej uden om landsbyen Tjæreby.

»Ellers skulle lastbilerne have været ind gennem en lille hyggelig gammel landsby, som kunne være forlægget for ’Hist, hvor vejen slår en bugt’. Og når gruset er gravet væk om måske 8-10 år, står vi med en vej, der fører ud til en nedlagt grusgrav. Det kan vi ikke rigtig bruge til noget«, siger Joy Mogensen, der gerne vil have del i råstofafgifterne, som går til staten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Staten skylder os et tilskud til de veje, vi bygger, og til genopretning af naturen«, siger Joy Mogensen.

Regeringen har noteret sig ønsket og erkendt behovet for en national råstofplan.

»En af grundene til, at vi foreslår, at staten skal overtage opgaven med råstoffer fra regionerne, er netop, at det kan styrke muligheden for, at vi kan tænke mere langsigtet, strategisk og på tværs af regionsgrænser«, skriver miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i en mail.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce