0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Salget af alkoholfri øl er femdoblet siden 2014

Sidste år blev der solgt 14,1 millioner alkoholfri flaske- og dåseøl. Det er en femdobling på fem år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alkohol og øl er traditionelt set gået hånd i hånd, men de seneste år har flere fået øjnene op for alkoholfri øl.

I de seneste 12 måneder er der blevet der solgt 4,7 millioner liter alkoholfri øl, hvilket svarer til 14,1 millioner flasker og dåser. Det er en femdobling siden 2014, viser tal fra Bryggeriforeningen.

Udviklingen hænger sammen med, at der er kommet flere øl på markedet, og flere har fået øjnene op for de fordele, der er ved ikke at have alkohol i blodet, vurderer Louis Illum Honoré, der er kommunikationschef i Bryggeriforeningen.

»Den ene årsag er, at folk er blevet mere glade for at drikke alkoholfri øl. Man kan køre bil bagefter, og man bliver ikke helt så omtåget af det«.

»Samtidig er bryggerierne blevet bedre til at lave øl uden alkohol, så de simpelthen smager bedre«, siger han.

Det er især mænd, som har fået smag for øl uden alkohol, da omkring to tredjedele af al øl uden alkohol bliver drukket af mænd.

Til gengæld har øllene ikke vundet indpas i den yngre generation under 25 år.

Bryggeriforeningen vurderer, at salget af alkoholfri øl kommer til at vokse markant i årene, der kommer.

»Vi tror på, at vi kun lige har set starten af et boom. Der kommer mere og mere på markedet, og det smager bedre«.

»Alkoholfri øl er ikke længere kun pilsnerøl. Det kan være en mørk øl, eller sågar en porter eller julebryg«.

»Samtidig kan vi se, at der i de lande, vi plejer at sammenligne os med, er endnu højere salg af alkoholfri øl, så det er helt klart den vej, det går«, siger Louis Illum Honoré.

Selv om salget af alkoholfri øl er steget markant de seneste år, udgør det i det store billede kun omtrent to procent af det samlede ølsalg.

For at en øl må kaldes alkoholfri, må der være op til 0,5 procent alkohol i.

Grunden til, at der må være en lille mængde alkohol i, er ifølge Bryggeriforeningen, at der altid er en lille risiko for, at der kan være alkoholrester i gærede sukkerstoffer i drikkevarer.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter