0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Palæo er blandt de kæder, der arbejder med bæredygtigt engangssercice i form af træbestik og tallerkener lavet af palmeblade, nu er den grønne omstilling i fare på grund af en grøn afgift, menerstifteren. .

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grøn afgift rammer bæredygtigt engangsservice

Regeringens har tredoblet afgiften på engangsservice, men den nye plastikafgift rammer de grønne alternativer så hårdt, at de bliver dyrere end plastikkopper- bestik og tallerkener.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brandbeskat plastikbestik, kopper, tallerkener – og brug pengene på mere velfærd.

Det var den bæredygtige plan, da regeringen kort før jul tredoblede afgiften på den type af engangsservice, som de fleste af os bruger, når vi køber en hurtig kop kaffe i byen – eller serverer fastfood og takeaway for familien.

Men på trods af de gode intentioner, har regeringen skabt en grøn afgift, der i mange tilfælde rammer de bæredygtige og grønne alternativer hårdere en plastikservicen.

Man bliver jo straffet økonomisk, hvis man vælger bæredygtigt engangsservice

Det er nemlig alene vægten, der afgør, hvor mange penge fastfoodkæder, restauranter og kiosker skal betale i afgift til staten for deres engangsservice. Og her er det typisk de bæredygtige papkrus, træbestik og tallerkener fremstillet af palmeblade og plantefibre, der vejer mest på vægten.

»Man har simpelthen lavet en grøn afgift, der rammer de grønne produkter. Så kan man da vist ikke ramme mere ved siden af«, siger Kirsten Munch, politisk direktør i Horesta, brancheorganisation for hotel, restaurant og turisterhvervet.

Blokerer grøn omstilling

De nye afgifter blev vedtaget 3. december som en del af den ny finanslov for 2020 – og trådte allerede i kraft 1. januar. Men i det hurtige lovarbejde har regeringen ikke bare ramt ved siden af, den har også blokeret en grøn omstilling, der er i fuld gang, mener Horesta.

Burgerkæden McDonalds har netop udviklet en ny, bæredygtig papkop til kædens Sundae-is, der i dag bliver serveret og solgt i plastikkrus.

Den nye kop er lavet af genanvendelige fibre, hentet i det bæredygtige skovbrug, og den vil, ifølge McDonalds, alene i Danmark nedbringe forbruget af plastik med cirka 15 ton.

»Men den nye kop er i forvejen dyrere end vores nuværende plastikkop. Og den bliver endnu dyrere med den nye afgift, for fiberkoppen er tungere end plastikkoppen«, fortæller Pia Tobberup, kommunikationschef i den danske afdeling af McDonalds.

Med de nye afgifter vil burgerkædens ’gamle’ plastikkopper koste 900.000 kroner i rene afgifter i år. Bliver de bæredygtige fiberkopper taget i brug i stedet, vil afgiften nå op på 1,1 millioner kroner, viser McDonalds egne beregninger.

Og dermed bliver den grønne løsning dyrere end den sorte. »Vi deler fuldt ud regeringens ambitioner på det her område og er fast besluttede på at indføre mere bæredygtig emballage«, siger Pia Tobberup:

»Men det er i forvejen en bekostelig og kompleks proces, og vi er naturligvis nødt til at tage omkostningerne med i betragtning. En emballageafgift udelukkende baseret på vægt giver os ingen retningslinjer at gå ud fra i vores arbejde med bæredygtighed. Tværtimod«.

Samlet set kommer de nye plastikafgifter til at koste McDonalds og de 88 restauranter omkring 20 millioner kroner ekstra om året. Også restaurantkæden Palæo har svært ved at forstå fornuften i en ny afgift, der »slår bunden ud af de grønne ambitioner«.

»Vi har prioriteret at være bæredygtige på størstedelen af vores emballage, og målet var, at vi i 2020 gerne skulle være 100 procent bæredygtige. Den nye plastikafgift bremser denne udvikling, for man bliver jo straffet økonomisk, hvis man vælger bæredygtigt engangsservice«, siger firmaets stifter og direktør, Peter Emil Nielsen.

Dyr løsning

Palæos plan er at skrotte de traditionelle plastiktallerkener i kædens takeaway-forretning og erstatte dem med tallerkener fremstillet af palmeblade.

Men det er en dyr løsning:

Hvis Palæo køber et parti klassiske plastiktallerkener er prisen 277 kroner for 500 styk, mens den nye afgift løber op i 236 kroner på samme parti.

Annonce

Et tilsvarende parti palmeblade-tallerkener koster 545 kroner i indkøb, og da de er tungere end plastiktallerkenerne, når afgiften op på 397 kroner.

Dermed koster de gamle plastiktallerkener Palæo 513 kroner inklusive afgift, mens de bæredygtige koster 942 kroner.

»Det var også vores plan at indføre bæredygtigt bestik, men det projekt har vi nu sat på hold«, siger Peter Emil Nielsen.

På baggrund af kritikken har regeringen besluttet at undersøge, om det er muligt, at differentiere afgiften, så den skelner mellem det bæredygtige engangsservice – og det, der belaster miljøet.

Den plan imponerer ikke Horesta:

»Vi aner jo ikke, hvornår den undersøgelse er færdig, eller hvad den når frem til, og afgifterne er altså indført. Man bør da for pokker undersøge konsekvenserne af en sådan afgift, inden man sætter den i gang«, siger Kirsten Munch.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden