0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om De fyrede

Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Danskerne i høj hast er på vej væk fra kontant betaling i butikker og servicebranchen (arkivfoto).

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brugen af MobilePay er nærmest eksploderet: Danske ældre dropper kontanter

På bare to år har danskere i 70-årsalderen halveret brugen af kontanter, viser ny analyse fra Nationalbanken. Butikkernes pligt til at modtage kontanter er utidssvarende, mener Dansk Erhverv.

Forbrug og liv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mormor fisker ikke længere nydeligt foldede hundredkronesedler op af portemonnæen ved kassen i supermarkedet; hun betaler med sit kontaktløse dankort eller MobilePay.

Nationalbanken dokumenterer i en ny analyse, at danskerne i høj hast er på vej væk fra kontant betaling i butikker og servicebranchen. På tværs af alle aldersgrupper bliver kun 16 procent af betalingerne nu klaret kontant.

»Men især de ældste borgere har ændret adfærd, og det er den ændring, der har drevet udviklingen de seneste år«, siger Marianne C. Koch, chef for detailbetalinger i Nationalbanken.

I løbet af kun to år har de 70-79-årige nemlig halveret deres brug af kontanter: I 2017 brugte de ældre kontanter ved 4 af 10 betalinger. I 2019 var andelen nede på 2 af 10 betalinger.

Nationalbankens undersøgelse viser samtidig, at brugen af kontanter er lavere blandt danskere, der har betalingsappen MobilePay på telefonen end blandt befolkningen generelt.

Ustresset betaling

6 af 10 danskere i alderen 70-74 år har nu MobilePay, oplyser pressechef Peter Kjærgaard fra det Danske Bank-ejede selskab.

Gennem flere år har den stærkeste vækst i brugen af MobilePay været blandt de ældre aldersgrupper over 70 år

»Gennem flere år har den stærkeste vækst i brugen af MobilePay været blandt de ældre aldersgrupper over 70 år. De var tøvende i starten, men de seneste år er det nærmest eksploderet«, siger han.

Men også udbredelsen af de kontaktløse betalingskort, der ikke kræver indtastning af kode, har været med til at fortrænge kontanter som en del ældres foretrukne valg i butikkerne, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea:

»Det er nemt, og det gør betalingssituationen ustresset. Man slipper for at rode med byttepenge og risikerer heller ikke at få afluret sin kode«, påpeger hun.

Mens Nationalbanken understreger, at den ikke ser et samfund helt uden kontanter inden for en overskuelig fremtid, opfatter detailhandlen de nye tal som et argument for, at lovkravet til butikker om at tage imod kontanter i bemandede butikker skal fjernes.

»Det er utidssvarende at tvinge butikkerne til at have et meget stort og dyrt setup for at modtage få kontanter«, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Loven skal evalueres i næste folketingsår, og detailhandlen ønsker, at butikkerne får frit valg.

»Det vil ikke betyde, at man ikke kan betale kontant nogen steder. Kontantbetaling bliver et konkurrenceparameter ligesom vareudbuddet«, mener Henrik Lundgaard Sedenmark.

Danske ældre er mest digitale

I Forbrugerrådet – Tænk er holdningen, at en udfasning af kontanter som betalingsmiddel er urealistisk:

»Kontanterne skal bevares. Så længe, det er et tilvalg, er det kun positivt, at flere ældre benytter de nye betalingsmuligheder. Men hvis vi indretter samfundets infrastruktur til udelukkende digital betaling, lader vi dem, der ikke vil eller kan bruge den mulighed, i stikken«, siger økonom Ida Marie Moesby med henvisning til bl.a. socialt udsatte og mennesker, der ikke ønsker at afsætte digitale spor.

De ældste generationer i Danmark er markant mere digitaliserede på betalingsområdet end deres jævnaldrende i Europa, påpeger Marianne C. Koch fra Nationalbanken. I EU-landene bruger borgere over 65 år kontanter i cirka 8 af 10 betalinger, viste Den Europæiske Centralbanks seneste undersøgelse.

Herhjemme bliver seniorerne bl.a. påvirket af de digitale vaner hos deres børn, børnebørn og omgangskreds, vurderer 73-årige Willi Nielsen, der i Ældre Sagens regi har holdt en række foredrag om mobile betalingsformer, senest i Grindsted i januar for 62 tilhørere.

»Når seniorerne først har en smartphone, så bruger de også dens funktioner. Og nu er tilhørerne også begyndt at spørge ind til ApplePay«, fortæller han.




Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?