Forventningens glæde breder sig i kroppen, da jeg efter fire timers kørsel spotter en vejbod på en ret øde strækning i det danske sommerland. Små glas med syltetøj, lynghonning, duftende dild og andre lokalt avlede og hjemmelavede lækkerier har nemlig en uforholdsmæssig stor effekt på mit lykkebarometer.
Men stemningen ændrer sig hurtigt.
»Denne bod er wi-fi-overvåget. Alt tyveri bliver politianmeldt/slået op på Facebook«, varsler ikke blot ét, men to skilte på den brunmalede træbods sidestolper. Kunden skal tydeligvis ikke være i tvivl om, at der bliver holdt øje. Selv hvis kameraet er fake, er den truende tone en giftpil i hjertet af vores tillidskultur.
Uden vanlig glæde køber jeg to bakker jordbær og tænker ikke mere over sagen, før min mands pludselige lyst til friskbælgede ærter igen tvinger Poloen ind i rabatten, da vi en måned senere på ny besøger Nordjylland. Men nu rykker oplevelsen fra neutral til negativ.
