Børnefamilie skar ned: Man kan godt bo 4 på 65 kvadratmeter

Efter mange år i meget små kollegieværelser så Morten Visbech Madsen og Mie Sloth Carlsen frem til at forløse drømmen om et hus med have og masser af plads. De havde fået deres første datter, mens de boede på 30 kvadratmeter, og den næste var kommet til, efter de var rykket op i en kollegielejlighed på 58 kvadratmeter.

Nu skulle deres lille familie have luft, og derfor købte de for 10 år siden et stort hus i Næstved, hvor Morten Visbech Madsen havde arbejde. De satte alt i stand, men allerede efter 8 måneder kunne især Mie Sloth Carlsen, der pendlede til sit arbejde i København, mærke, at de havde truffet det forkerte valg. Derfor besluttede kæresteparret at flytte tilbage til hovedstaden.

Her kunne de få råd til 65 kvadratmeter på Vesterbro – så dem købte de og gik i gang med at bygge tre værelser om til fem. I dag, 8,5 år senere, sidder parret, der i dag begge er 41 år, i selvsamme lejlighed og taler om, hvorfor det var det helt rigtige for dem at gå på kompromis med antallet af kvadratmeter.

»For os lå lykken bare ikke i de ekstra kvadratmeter og luften omkring spisebordet«, siger Mie Sloth Carlsen. Traditionelt er antallet af kvadratmeter per dansker kun gået én vej: op. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 1980 var det gennemsnitlige boligareal per person 43 kvadratmeter. I 2014 var det steget til 52 kvadratmeter.

Men nogle går den anden vej. I hvert fald i storbyerne, hvor de stigende priser gør det nødvendigt at bo på mindre plads. Og det er ikke kun af nød.

Arkitekturprofessor Claus Bech Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut ser tendensen som en modreaktion til ’større, bedre og mere’-strømmen. Han har for nylig undersøgt boligformer i flere europæiske lande. Her overraskede det ham, at mange velhavende mennesker bevidst havde valgt at bo småt:

»Penge er ikke længere det eneste statussymbol. I dag kan andre livskvaliteter og værdier også være det. Og vi efterstræber i stigende grad, at vores bolig viser, hvem vi er, og hvilke værdier vi har. Vi besøgte for eksempel en forlagsdirektør i Wien, der boede i en lille fold ud-bolig, selv om han havde råd til at bo helt anderledes. Når han får gæster, viser han til gæsterne, at han lægger vægt på noget andet end boligkvadratmeter«

Claus Bech Danielsen peger på, at det i dag også kan give status, hvis man som familie kan finde ud af at bo sammen på meget lidt plads: »I dag er der for mange mere status i at bruge tid med familien end i en prangende bolig. De, der bor småt, viser, at de er tætte, betyder noget for hinanden og kan enes. Det er værdier at vise frem«.

Ny megatrend

I USA har tendensen ’downsizing’ været fremtrædende i flere år. For eksempel bevægelsen Tiny house movement (Minihusbevægelsen), hvor folk bygger eller køber huse, der er så små, at de kan stå på en trailer, så man kan køre rundt med sit hjem efter sin bil. Ifølge siden Thetinylife.com er antallet af amerikanere, der er registreret som boende i minihuse, fordoblet siden 2013, så der i dag er omkring 4.000.

En undersøgelse viser, at de har højere uddannelse og indkomst end gennemsnitsamerikaneren.

Der findes også bevægelsen Small house movement, som er en smule mindre radikal end de mobile minihuse. I starten var det efter sigende primært ældre, der flyttede fra et stort til et lille hus, men nu følger de unge med. En anerkendt ejendomsinvestor skriver i mediet The Huffington Post, at det bestemt er værd at investere i markedet for minihuse på mellem 10 og 47 kvadratmeter, fordi han hævder, at bevægelsen har fundet fodfæste og spår, at den vil vokse eksplosivt.

Og businessmagasinet Fortune udråber downsizing som en af fem nye megatrends på det amerikanske boligmarked. Også det danske kommunikationshus Nørgaard Mikkelsen peger på downsizing og ’letvægtslivet’ som nogle af tidens helt store tendenser herhjemme.

Downsizing på vej frem i Danmark

I Danmark er der ikke tal på, hvor mange mennesker der har skåret ned på antallet af boligkvadratmeter, men interessen er stigende. Det mærker Maria Storgaard, der sammen med sin kæreste står bag websitet Godownsize.com og lever af at producere YouTubevideoer om downsizing.

»Inden for de seneste år er flere danskere begyndt at kende til tendensen. Der er rigtig mange, der er interesserede i det, og det er tit, når jeg møder nye mennesker, at de spørger meget til downsizing. Folk over 25 synes virkelig, at det er nyt og vildt at tænke sådan«, siger Maria Storgaard, der kender en håndfuld, der har gjort det.

Selv bor Maria Storgaard og hendes kæreste i to værelser og på 50 kvadratmeter i en lejelejlighed i Aarhus. Tidligere havde de 100 kvadratmeter og deres egen virksomhed. Men Maria Storgaard fik stress, og det fik hende til at evaluere det liv, hun levede og til at undersøge alternativer. På YouTube faldt hun over The tiny house movement:

»Det appellerede helt vildt til mig, det der med, at livet kunne være mere enkelt. Dengang havde vi firmaet og var altid økonomisk og tidsmæssigt pressede. Vi kunne ikke tage en ferie, og vi havde et ret stort forbrugslån. I dag er vi gældfri og har en hverdag med lav puls og plads i kalenderen«.

Downsizing har gjort det gjort det muligt for Maria Storgaard at skære sin arbejdsuge ned til omkring 15 timer, samtidig med at hun og kæresten har skruet op for antallet af rejser. Alt det fortæller de om på godownsize.com, hvor de også guider til firmaer, der producerer møbler til små hjem, og præsenterer inspiration til at udnytte pladsen optimalt. Maria Storgaard håber, at websitet kan give andre, der leger med tanken om downsize, mere mod på at springe ud i det.

Nogle af de firmaer, der er nævnt på godownsize.com, er Smart Rooms og Underdog Studio. Arkitekten og optimeringseksperten Kenneth Malev er medejer af dem begge. Hans firmaer er de første af deres slags i Danmark, men han oplever en stigende interesse og tror på, at der et stort marked for at hjælpe folk med at udnytte pladsen bedre:

»Jeg tror, at tiden er inde til at gentænke måden at bo på i urbane områder. Ved at udnytte hver kvadratmeter kan vi få plads til den voksende bybefolkning, samtidig med at vi kan sikre, at familier ikke bor alle pengene op, men har ’råd’ til tid og nærvær med familien«.

Kenneth Malev har hjulpet en del private, men satser nu på virksomheder, der for eksempel bygger ungdomsboliger, containerhjem og lejligheder.

Familie på 4 på 65 kvadratmeter

Der har ikke været hyret en optimeringsekspert til at indrette Morten Visbech Madsen og Mie Sloth Carlsens Vesterbro-lejlighed. Til gengæld er de to en slags selvlærte optimeringseksperter. I løbet af 10 år boede de i 5 forskellige meget små kollegieboliger, og hver gang brugte de tid på at få sjove ideer til at udnytte pladsen – og gjorde sig erfaringer med, hvor de kunne gå på kompromis, og hvor de ikke kunne.

For eksempel fandt de ud af, at de sagtens kunne sove i en hems, men at der skulle være plads til at komme rundt i køkkenet. Så i deres lille hjem er køkkenet rummeligt, mens to oprindelige værelser er lavet om til to børneværelser, et kontor og et forældresoveværelse med en hems, som der er bygget et walk-in closet under.

I stedet for en tynd væg, består opdelingen mellem rummene af store gulv til loft Ikea-skabe, så alle de fire små rum har fået masser af opbevaringsplads. Og for at kompensere for, at kontor og forældresoveværelse mangler et vindue, har parret installeret vinduer, som åbner ind til andre værelser og giver mulighed for at lukke luft og lys ind. Ud over de store ideer får man konstant øje på små løsninger, når man er på besøg hos familien.

F.eks. er udluftningen fra badeværelset udvidet, så den også giver ventilation på hemsen, en skohylde er hængt op over jakkerne i gangen, så den ikke tager gulvplads, der hænger planter ned fra vindueslysningen, så de ikke fylder i vindueskarmen, alle cd’er er taget ud af deres covere og samlet i små chartekhæfter, tre bakker er spændt fast på siden af et køkkenskab med et par gamle bælter, og to ophæng med lommer til bøger, stikdåser, opladere og mobiltelefoner sørger for at begge forældre har et ’natbord’ oppe på den lille hems.

»Når man bor småt, skal man sørge for, at alting har en plads, så det er nemt at rydde op«, siger Morten Visbech Madsen.

Han og Mie Sloth Carlsen føler sig frie i deres lejlighed på trods af de trange rammer, som de deler med deres to døtre på 11 år og 15 år og et marsvin. Deres økonomi er bæredygtig, også selv om Mie Sloth Carlsen har været på deltid meget af sit arbejdsliv og de sidste halvandet år været sygemeldt med stress. De har råderum i hverdagen, kan købe fødevarer af høj kvalitet og kan komme på gode ferier.

»Det er ikke, fordi vi er mere modige end alle andre i forhold til at tage ud og rejse jorden rundt og sådan noget. Men det giver tryghed og frihed at vide, at vi har mulighed for at gøre det, hvis vi får lyst«, siger Mie Sloth Carlsen, der også sætter stor pris på, at familien ikke må gå fra hus og hjem, selv om det måske kommer til at tage tid, før hun kan tage et fuldtidsarbejde igen.

Status i små boliger

Også fremtidsforsker Marianne Levinsen, der står bag flere undersøgelser om boligformer, peger på, at vores værdier har ændret sig, og at det kommer til udtryk i vores hje

m:

»Før krisen skulle man fortælle, at man havde noget nyt og større og bedre, men i dag lyder det godt at sige, at man vil nogle andre ting med sit liv end at være afhængig af en stor, dyr bolig og store, dyre biler. Især mange ældre skrumper deres hjem, fordi de vil rejse og have kulturoplevelser, mens også de unge venter længere med at sætte alle deres penge i en bolig«.

Hun mener, det er krisen, der har udløst de indre værdidebatter, der får folk til at skille sig af med alt unødvendigt og blive bevidste om, at tid med familien og friheden til for eksempel at forsøge sig som selvstændig gør os mere lykkelige end dyr luksus. Marianne Levinsen mener dog lige så sikkert at kunne forudse, at et nyt opsving igen vil gøre os til ’glade forbrugere’.

Mange ting giver bekymringer

Men livsstilseksperten Flemming Møldrup er uenig med hende. Han tror, downsizing er en del af en bevægelse, hvor danskerne er ved at finde tilbage til vores gamle mærkeværdier om plads til mennesket, ro og fællesskab. Og hvor vi på en langsigtet måde forsøger at bremse overforbrug og leve mere bæredygtigt.

»Vi har opdaget, at det at have mange ting og penge også er forbundet med mange bekymringer, som giver et pres på en eller anden måde. Downsizere forsøger at sætte sig selv fri fra den slags ting«, siger Flemming Møldrup. Han ved fra sin tid i reklamebranchen, at virksomhederne i den grad holder øje med generation Y. Hvis de unge begynder at vælge at leve på en anden måde, vil det forandre noget for alle:

»Fordi det her ikke bare handler om penge, men om værdier, tror jeg, at det fremadrettet vil tage form og fart«.

Morten Visbech Madsen og Mie Sloth Carlsen har da også oplevet, at deres boligvalg har inspireret andre til at gøre det samme. Og når de selv kommer ind på udfordringerne ved at bo småt med to piger, der begynder at blive store og ønske sig mere privatliv, taler de om, hvordan de kan ombygge og isolere lejligheden, og ikke om, hvordan de vil skaffe en større bolig.

»Vi kender alle i vores opgang og har et virkelig godt naboskab. Den slags betyder sammen med den økonomiske frihed rigtig meget for os, så vi satser på at fortsat at finde på ideer, der kan opfylde de boligbehov, der opstår, når vores familie forandrer sig«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Bolig, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.