Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

AUTODIDAKT. Emil Thorup er gået autodidakt ind i en verden, der er præget af hård konkurrence, men han har ikke mødt fordomme fra andre designvirksomheder på grund af sin baggrund i tv-verdenen. Alle møblerne på billedet er Emil Thorups eget design.
Foto: Jacob Ehrbahn

AUTODIDAKT. Emil Thorup er gået autodidakt ind i en verden, der er præget af hård konkurrence, men han har ikke mødt fordomme fra andre designvirksomheder på grund af sin baggrund i tv-verdenen. Alle møblerne på billedet er Emil Thorups eget design.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Emil Thorup har skiftet spor: Fra tv-vært til arkitekt og møbeldesigner

Emil Thorup har skiftet kurs. Han er nyetableret designer og arkitekten bag flere huse.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden Emil Thorup var lille, har han tegnet huse. Fra han var 7 år gammel, tegnede han detaljerede huse. Ikke sådan en kasse med en skorsten og to vinduer, men avancerede huse med plantegninger og køkkener og badeværelser. Han kan huske, hvordan han sad hjemme hos sin morfar og syntes, at morfaderens parcelhus var kedeligt. Ud fra sit øjemål begyndte han at bakse med en anden planløsning.

»Jeg tegnede meget avancerede hustegninger allerede dengang, og jeg blev ved med det og gør det stadig. Men jeg tegner kun huse, hvor mennesker skal bo. Det har altid interesseret mig. Kunne badeværelset ligge et andet sted? Hvad med køkkenet, kan det være anderledes? Kan vi lave en bedre rumfordeling?«.

Interessen for planløsninger og indretning er ikke noget, han har fået med hjemmefra. Hans forældre gik hverken op i design eller arkitektur. Tværtimod.

Jeg tegner kun huse, hvor mennesker skal bo

»Nej, der var altid rigtig grimt derhjemme. Mine forældre gik op i kvalitet, men det var mest sådan noget med en Wegner-stol, de havde arvet, der stod sammen med alle mulige slidte gamle ting«, siger han.

Han kan huske at være meget generet af, at der var så rodet derhjemme. Som den ældste af fem søskende var han den eneste, der ryddede op, og han forbød på et tidspunkt sine yngre brødre at komme ind på sit sirligt indrettede værelse, da familien flyttede til Nakskov i en patriciervilla.

»Jeg var så pertentlig. Jeg har altid villet have, at alt skulle være rent og lige og perfekt. Alt skulle være design, pænt, og jeg malede endda også billeder«.

Men selv om arkitektur og design var spændende, blev det ved drømmen. I stedet begyndte hans karriere i en helt anden retning. Som 20-årig deltog han i sangkonkurrencen ’Popstars’, og senere blev han kendt som vært på flere tv-programmer. Blandt andre med komikeren Casper Christensen og vært for det danske melodigrandprix.

»Interessen for indretning er noget, jeg har undertrykt i de seneste 10 år. Jeg tror, at jeg var bange for, at der ville komme nogen og fortælle mig, at jeg ikke var dygtig nok«.

Først da han for 3 år siden befandt sig i Dubai i forbindelse med en radioudsendelse, fik han taget mod til sig og vist sine tegninger til en dansk arkitekt med tegnestue i Emiraterne. Og fordi arkitekten kunne lide, hvad han så, fik tv-værten lov til at komme i en måneds praktik dernede.

»Det var en indlæringskurve, der var så stejl, at jeg næsten ikke kunne følge med. Jeg blev hentet af en chauffør kl. 6.45 om morgenen, arbejdede hele dagen, og vi gik ud om aftenen. Men jeg lærte så meget, og faktisk har jeg tegnet en bar til et luksushotel, der er ved at blive bygget nu«, fortæller han.

Og bidt af arkitekturen fik han den idé, at han ville tegne sit eget hus – ja, endda gøre det til et typehus.

Sommerhus med Kalmar

Det er ikke noget nyt, at han får en idé og fører den ud i livet. Det begyndte allerede, dengang han som teenager besluttede, at han ikke ville være lige så fattig som sine veluddannede akademikerforældre.

Som 14-årig manglede han en chip til sin PlayStation, en såkaldt bootchip, som man lodder ind i spillekonsollen, når man gerne vil spille udenlandske spil. Den kostede cirka 5 kroner, når man købte den i England, men fragten kostede 80 kroner.

»Så købte jeg fem styk. Mine venner købte de tre andre, og den sidste satte jeg til salg på Den Blå Avis for 59 kroner. Jeg fik 200 opkald. Og så vidste jeg, at her var en god forretning«. Firmaet voksede. Fra forældres hus i Nakskov solgte han også computere og tilbehør, og der var så meget gang i butikken, at hans søster måtte hjælpe ham med at pakke varer og køre på posthuset.

Da internettet for alvor fik fat, blev konkurrencen for hård, og han lukkede butikken. Men han havde tjent nok til, at han kunne købe en lille andelslejlighed på Nørrebro, som han satte i stand og byttede væk til noget større.

»Jeg har købt lejligheder, og jeg har altid haft en lejlighed eller to, som jeg kunne sætte i stand og sælge. Jeg nægtede bare at være fattig. Jeg har altid taget gode beslutninger. Jeg har altid taget fornuftige beslutninger, når det har handlet om økonomi«, siger den 32-årige iværksætter.

Ideen til hans typehus kom i stand i samarbejde med Kalmar Huse, der producerer sommerhuse, og som gerne ville have et hus i en mere moderne stil end dem, de ellers sælger. Det begyndte som et lille fredeligt byggeprojekt til cirka 800.000 kroner på en grund i Tisvilde, og det endte med at være en luksusbolig til 3 millioner kroner, fordi han blev revet med.

Foto: Ivan Eltoft

»Min mor var træt af ikke at have nogen have, og vi blev enige om, at vi skulle lave et sommerhus til hende. Jeg ville sætte et gammelt hus i stand. Men pludselig havde jeg tegnet et hus, og budgettet eksploderede, fordi jeg vil have Dinesen-gulvbrædder og Volaarmaturer. Pludselig er der gået 10 måneder, hvor jeg har arbejdet på projektet konstant«, fortæller han og siger så, synligt stolt: »Men Kalmar sælger det nu som typehus, og der er solgt otte styk indtil videre«.

Byggeriet førte frem til endnu et projekt. For der skulle jo møbler i huset. Og Emil Thorup kunne ikke finde nogen møbler, han syntes passede ind. Han tog på møbelmesse i Milano, fik et chok over, hvor mange smukke møbler der fandtes, og endnu et chok over, hvor dyre de var, og blev inspireret til at tegne og tegne og tegne. Og så gik han i gang med at bygge. Først et reolsystem. Men hans praktiske indtjeningsøjne afskrev det igen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»For hvor mange reolsystemer kan man sælge? Er det egentlig ikke borde, der er det vigtigste, og det, som folk helst køber?«.

Møbeleventyret har dog ikke været helt smertefrit. Han valgte den forkerte producent og brændte sig økonomisk undervejs. Og selv om det lykkedes ham at få sine borde udstillet i Illums Bolighus, gav det flossede nerver, at kunderne ikke kunne få deres produkter. Til sidst afbrød han samarbejdet med den polske fabrik og fik en ny aftale med en fabrik i Nordjylland. Så nu kan han oven i købet skrive ’Made in Denmark’ på sine møbler.

»Vi har brugt så mange penge på at tage denne her beslutning, men jeg er helt sikker på, at det er den rigtige«.

Foto: Jacob Ehrbahn

Store møbler til store rum

De fleste nystartede møbeldesignere, der har deres egne private midler involveret i deres forretning og først lige har fået produktionen af deres møbler på plads, gebærder sig med en vis beskedenhed og vælger showroom under behørig hensyntagen til de økonomiske realiteter.

Men den spinkle blonde mand åbner smilende den 3 meter høje dør ind til sit nye showroom i Kronprinsessegade, og bag ham lokker en lang række vinduer opmærksomheden til sig med en græsgrøn udsigt til Kongens Have. Her i den enorme herskabslejlighed er der 4 meter til loftet, bredde bjælker fra en svunden tid og paneler i menneskehøjde. Og her står Emil Thorups designs: spiseborde, sofaborde, konsoller, alle sammen med marmorfliser, og hans daybed, hvor stellet fra bordene går igen.

»Jeg designer møbler til store rum«, siger Emil Thorup, halvt i alvor, halvt i spøg. De seneste par måneder har han rejst rundt på designmesser i Paris og Stockholm for at sælge sine møbler.

»Jeg er meget industriel i min tilgang til design. Jeg tænker på, hvad der kan lade sig gøre, hvis jeg gerne vil have et marmorspisebord, der ikke koster en milliard. Jeg kan godt lide, at alle pengene i dette her går til de gode materialer.

Det koster næsten ingenting at transportere dette her bord, fordi det kan skilles ad og pakkes ned i en flad pakke. Hvis man skulle producere og transportere en hel marmorplade, ville prisen blive en helt anden«, siger han og trommer let på de grønne marmorfliser foran os, peger på de sorte messingben og de firkantede rammer, mens han uddyber:

Jeg sætter altid benspænd op for mig selv. Jeg elsker, at noget skal klares på trods

»Jeg synes, at resultatet er moderne og tro mod den nordiske designånd uden at være decideret nordisk. Der er til gengæld både lidt italiensk glamour og Bauhaus over dem«, siger Emil Thorup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Indbygget benspænd

Han peger rundt i lejligheden, på sofaborde og daybeds og taler om materialer og kvalitet og om at nægte at gå på kompromis. Han er ikke inspireret af andre designere og kender ikke særlig meget til dem, fortæller han.

Til gengæld har han sat sig ind i andre ting. Han tager studieture til Japan, hvor han helst vil stå i timevis på en tom smal byggegrund og forestille sig, hvordan stedet kunne tage form og blive en bolig på trods af den lille grundplan.

»Jeg elsker at tegne huse med benspænd. Jeg sætter altid benspænd op for mig selv. Jeg elsker, at noget skal klares på trods. Sådan er det også med møbler«.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Design, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden