Første gang jeg så skålene, tænkte jeg, at hvis jeg nogensinde laver en kogebog, skal de med. Det var enkelheden og funktionaliteten, som især fascinerede mig, da jeg faldt over dem i en lille butik i Jægersborggade (i København, red.) for cirka 6 år siden.
De er fra U la la Ceramics og ligner keramiske kugler med låg. På det tidspunkt havde jeg ikke set noget som helst andet i den stil. At de både kan bruges i køkkenet og til opbevaring, tiltaler mig virkelig. De er smukke, når de bare står som et stilleben, og i køkkenet er de samtidig så robuste, at jeg ikke er nervøs over at bruge dem i hverdagen. Deres enkle, superæstetiske og samtidig meget brugbare udtryk er lidt det samme univers, jeg lever i madmæssigt, og derfor har jeg også brugt skålene i begge mine kogebøger.
Suppe lavet på pighvar med brændte tomater og jernurt bliver blandt andet serveret i skålene i min nyeste bog, ’Gone fishing’. Der er også en ret med jomfruhummerhaler i tempura med en fennikelsalat, som ser rigtig flot ud i de støvede blå og grønlige skåle, der passer til bogens tema: havet.
Jeg går meget op i det æstetiske, og at maden tager sig godt ud i mine bøger. Det første, man spiser med, er jo øjnene, så hvis man skal fanges og have lyst til at lave min mad, skal det se smukt ud. Ellers kan være svært at overtale folk til at smage på noget nyt.
Derfor er æstetikken rigtig vigtig for mig. Fordi jeg gerne vil flytte folks grænser i forhold til at bruge nye råvarer, få dem til at smage nye ting og tilberede maden på anderledes måder. Det kan æstetikken inspirere og give mere mod og lyst til.
Det første, man spiser med, er jo øjnene, så hvis man skal fanges og have lyst til at lave min mad, skal det se smukt ud
Samtidig lægger jeg utrolig meget vægt på, at mine opskrifter er enkle og til at overkomme, og derfor skal retterne se overskuelige ud. Der passer de enkle og meget minimalistiske skåle perfekt ind.
De er ret unikke, og ikke to af dem er ens, hvilket jeg også synes er ret fantastisk. De er alle lidt forskellige i nuancerne og har hver sit personlige touch og eget lille miniudtryk. På den måde kan man se, at de har været i hænderne på et menneske.
Vi har omkring ti skåle i forskellige størrelser og i både gråhvide og blålige nuancer. Nogle af dem bruger vi til opbevaring. Det er måske ikke så sexet, men vi har nøgler til kælderrum og cykler, småmønter og min kones smykker i nogle af dem. Det er siger noget om, at de også er enormt praktiske.
Langt de fleste bruger vi i køkkenet, og det er helt særligt at servere mad i dem, når vi har gæster. Fordi det er ligesom en kuppel, man kan åbne, er det lidt det samme som at pakke en gave op. Både børn og voksne bliver jo begejstrede over at åbne en overraskelse, og skålene skaber altid nysgerrighed efter, hvad der ligger nede i dem.
Jeg har altid tænkt i æstetik, når det gælder madlavning, men jeg har ikke gået efter keramik i samme grad, som jeg gør nu. Min kone og jeg går relativt meget op i design, men vi sætter mindst lige så meget pris på, at det er håndlavet og unikt.
Blandt andet har vi fået en ung snedker til at lave vores køkken. Det er lavet specielt til os, og det var ret spændende at være med til skabe lige præcis det køkken, vi gerne ville have. Stille og roligt er skufferne blevet fyldt med keramiske fund. De er 100 procent bevidst udvalgt, men alligevel må det gerne se totalt tilfældigt ud. Ha ha. Det bruger vi enormt meget tid på.
