0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Har fugle følelser? Rågen sad og skreg mod himlen ved siden af sin dræbte artsfælle

Søren Ryge besvarer spørgsmål om haven og naturen. Her er to reaktioner på et svar om fugle og følelser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
H. Zell - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=8646312
Foto: H. Zell - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=8646312
Haven

Ole Damgaard Henningsen: Læser i min avis 13. februar, at fugle ikke har følelser. Hvordan kan man nu lige vide det? Hvis de ikke har, så er der i hvert fald nogle, der er gode til at fake det. Vi bor ganske tæt på en stor koloni af råger, krager og alliker, så vi kender til deres normale adfærd. En dag for et par år siden observerede jeg en råge, der opførte sig på en måde, jeg ikke før havde set. Den sad i vejsiden og lagde hovedet helt tilbage, mens den skreg mod himlen, som kun en råge kan skrige. Da jeg kom nærmere, så jeg, at den stod ved siden af en død artsfælle – formodentlig ramt af en bil, skønt det sjældent sker. Hvis den ikke sørgede over sin døde mage, så så det godt nok sådan ud.

Torben Madsen: Jeg skriver ikke dette for at komme i avisen, men fordi det er (endnu) en hyggelig historie, som nok vil interessere dig. Ved Utterslev Mose så jeg for nogle år siden en gråkrage, der havde ben og tæer viklet ind i nettet på et fodboldmål. Kragen hang med hovedet nedad og baskede vildt med vingerne, så den kan ikke have hængt der længe. Jeg gik hen imod fodboldmålet for at befri den stakkels fugl, og derfor så jeg tydeligt, hvad der skete. To andre krager landede på overliggeren af fodboldmålet og brugte deres næb til at hive i netmaskerne. Det tog måske et halvt minut, og så var den uheldige krage fri. Befrielsen af artsfællen kan være et resultat af kragernes nysgerrighed, eller det kan være et udtryk for empati. De ved det sikkert selv.


Søren Ryge Petersen: Ja, der bliver ved med at komme historier om fugles ’menneskelige’ adfærd. Disse to har det tilfælles, at det handler om kragefugle, der per definition betragtes som de klogeste i fugleverdenen. Og ja, det kan næsten ikke opfattes som andet end hjælp og omsorg til artsfæller.

Jægere kan snakke med om kragerne, der jo altid har været meget efterstræbte, men er næsten umulige at komme på skudhold af, fordi de er så kloge. Et godt trick har altid været at hænge en død krage op i et træ. Så kommer andre krager flyvende, ikke for at æde den, men for at kigge nærmere, protestere, og så bliver de måske skudt midt i sorgen af jægeren, der sidder i sit skjul.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere