0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Myndigheder kan ændre i e-breve i din indbakke

Adressefeltet kan ændres i beskeder afsendt år tilbage. Et problem, mener jurister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling(Arkiv)
Foto: Jens Dresling(Arkiv)

Glidebane. Med den nye digitale postkasse kan myndighederne ændre navnet i headeren på post afsendt for år siden.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For de fleste er det oplagt, at de danske myndigheder hverken kan eller må pille ved elektronisk post til borgere og virksomheder, efter at posten er ankommet til ens indbakke.

Men med overgangen til digital post, der skal finde sted i år, er det blevet muligt at rette i mail, flere år efter de er blevet sendt.

Funktionen er stærkt begrænset, for myndighederne kan kun rette i selve det felt, hvor navnet på myndigheden står. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen, der står for arbejdet med at indføre de digitale postkasser, sker det kun for at hjælpe borgere og virksomheder med at finde rundt, hvis en myndighed skifter navn.

Alligevel beskriver flere jurister det som »problematisk« og »bekymrende«, fordi det piller ved hele opfattelsen af, at post skal være urørlig – for eksempel hvis der senere kommer tvivl om en sag, og den skal for retten.

Krænker retssikkerheden
»Hvis man kan ændre i modtagernavnet, hvad kan man så også ændre i? Hvordan kan man for eksempel være sikker på, om der også kan være ændret ved tidsstemplet eller indholdet?«, siger Kim Normann Andersen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og har lavet flere undersøgelser af danske myndigheders overgang til ny teknologi.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter