Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: BORBERG THOMAS
Forbrugerelektronik

Din printer kan være programmeret til at dø før tid

Aftenens Kontant dykker ned i blækpatron-chips og fatale fejlmeldinger.

Forbrugerelektronik

Rundt omkring på landets genbrugsstationer afleveres dagligt massevis af printere, der er holdt op med at virke.

De er ikke nødvendigvis særligt gamle, men de melder fejl, og de fleste forbrugere vælger at købe en ny printer i stedet for at ofre en dyr reparation på den gamle.

Godt for printerproducenten. Skidt for printerejeren og for miljøet, for meget tyder på, at rigtigt mange af de døde printere i virkeligheden har mange gode år i sig endnu - de er bare skabt til en for tidlig død.

Printeren melder »Fejl 46«

»Jeg har to gange oplevet, at mine Brother printere melder en fejl 46, og jeg kan se, at folk skriver om denne fejlkode på nettet«, fortæller Ivan Klaris fra Silkeborg til DRs Kontant i aften på DR 1, skriver DR Nyheder.

Koden betyder ifølge Brothers support, at rensning af printerhovedet ikke er mulig – med det resultat, at Ivans printere er livløse.

»Hver gang har jeg fået at vide, at det ikke kan betale sig at lave den - det er billigere at købe en ny. Men det synes jeg bare ikke er i orden!«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Kontant henter i udsendelsen i aften en af Ivan Klaris døde printere for at undersøge, om den kan genoplives.

Asif Hussain står i spidsen for seks værksteder i hovedstadsområdet, der reparerer printere og genopfylder printerpatroner.

I de otte år, der er gået, siden han begyndte, er der sket meget med printere, men ikke til det bedre. Efter hans erfaring står mange printere af relativt kort efter, at reklamationsfristen er udløbet.

Ivan Klaris printer holdt da heller ikke mere end tre et halvt år, før den meldte fejl. Men spørgsmålet er, om den reelt er i stykker.

Kontant beder Asif Hussain undersøge den, og han konstaterer meget hurtigt, at den fejlmelding, den giver - er en fejl.

Fejlkoden betyder, at den pude, der opsamler spildblæk i bunden af printeren, skulle være fuld. Det er den bestemt ikke.

»Det er jo ikke, fordi den er fuld, der er bare kommet lidt blæk på, kan man sige«.

Og det er langt fra første gang, Asif Hussain oplever det.

»Så er der mange printere, som vi får ind, som er fuldstændigt gode, men hvor der er et eller andet software, der simpelthen går ind blokerer«, siger han.

Og så stopper printeren. At printere ligefrem kan være programmeret til at dø på et bestemt tidspunkt, bekræfter for eksempel Printerproducenten Epson. Både på sin amerikanske og danske hjemmeside oplyser Epson, at man indbygger en forudbestemt levetid i printerne.

De skal simpelthen stoppe, når blækopsamlingspuden i bunden af printeren formodes at være fuld. Altså præcis samme årsag, som også fremgår af fejlkoden på Ivan Klaris Brother-printer.

Og det tager kun den trænede reparatør et øjeblik at finde synderen:

»Kan du se her - det ligner en eller anden datoknap eller en tidsknap. Den skal nulstilles - simpelthen«.

Og ved et simpelt indgreb, som man kan finde på nettet, kan printeren vækkes til live igen - det tager Asif Hussain nøjagtigt 10 minutter.

»Denne her printer er bygget op på en sådan måde, at den er sat til, at den står af - det vil sige den dør på et bestemt tidspunkt - helt klart. Vi kunne jo se på den, der var intet galt. Der var heller ikke noget spildblæk, eller svampen var ikke fyldt op, så der var intet galt med den. Det var synd for kunden, det må man sige, men nu bliver han glad - det er det vigtigste«, siger Asif Hussain.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er ikke bare printeren, der kan være programmeret til at stoppe. Også blækpatronen kan melde fejl, længe før den er tom.

»Det skyldes det, der hedder, at den er chip-styret . Det vil sige, at den har en dato på, der simpelthen siger, at nu er den for gammel, så derfor smider folk bare blækpatronerne ud, og det er virkelig ærgerligt«, forklarer Asif Hussain.

»Der kan vi så gå ind med sådan en simpel adaptor - nulstiller - hvor man bare lige kan gå ind, sætte den på her - lad den stå at vente til den bliver grøn - så er den nulstillet«, forklarer han.

Og her kan der være virkelig mange penge at spare for dig som forbruger. For det er dyre dråber, du kasserer med en halvfuld blækpatron - og det tjener producenterne tykt på.

Kontant har regnet på literprisen på blæk ud på den mest solgte printer i Elgiganten, en HP Deskjet 3520. Prisen er 89 kroner for 3 ml. Det svarer til en literpris på 30.000 kroner.

I 2012 kasserede vi herhjemme mere end 26.000 tons IT og teleudstyr. I EU smed vi 11 millioner tons elektronik ud. Noget af det er op til 1.000 år om at blive nedbrudt.

Det forarger Christel Schaldemose, EU-parlamentsmedlem for Socialdemokratiet. Hun sidder i et udvalg, der arbejder på at forbyde planlagt forældelse.

»Hvis et produkt, som egentligt godt kan bruges, bliver sat til at stoppe, og så bliver smidt ud, så koster det dyrt for den enkelte forbruger. Men det er jo også et kæmpe samfundsproblem, for vi får jo nogle utroligt store bjerge af elektronisk affald, som ikke er særligt godt for vores miljø. Så det er både den enkelte forbruger, der betaler og det er skatteborgerne, der betaler fordi, vi skal afskaffe alt det her affald«, siger Christel Schaldemose til Kontant.

Derfor ønsker hun og hendes kolleger i EU udvalget, at der - i første omgang - indføres en mærkningsordning.

»Ligesom med vores fødevarer med sidste salgsdato, så burde vi også have det sådan, at hvis vi har det indbygget, så skal det være synligt for forbrugeren, så man ved, hvad man står med. Og så kan man måske vælge en anden producent, der har en længere holdbarhedsdato«, siger hun.

På længere sigt er det dog EU-politikernes mål, at der indføres et egentligt forbud mod planlagt forældelse - for at skåne miljøet og de knappe naturressourcer. Men et forbud kræver et opgør mod en stærk industri.

Hvor lang tid regner du med, at det tager, før I på EU plan får sådan et forbud igennem?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Et bud kunne være, at vi kan have noget klar med virkning om fem-seks år«.

Men det er jo bunker af elektronik, der bliver smidt ud. Fem-seks år er lang tid, hvorfor skal der gå så lang tid?

»Jamen, det gør der heller ikke med min gode vilje, men desværre tager det tid, og det er fordi, industrien har rigtigt mange penge i klemme, hvis vi laver sådan et forbud, og de vil gøre en stor indsats for at forhindre det«.

Brancheforeningen IT-Branchen ønsker ikke at stille op til interview, men har svaret Kontant skriftligt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce