Ambitionerne er høje hos erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der vil styrke Finanstilsynet, så det bliver blandt Europas bedste.
Foto: Jens Dresling

Ambitionerne er høje hos erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der vil styrke Finanstilsynet, så det bliver blandt Europas bedste.

Forbrug

Minister efter hvidvask-skandale: Vi skal have et af Europas bedste banktilsyn

Ideer og inspiration fra udlandet og erfaringerne fra Dansk Banks hvidvasksag i Estland skal opruste Finanstilsynet til at blive et af Europas bedste til bankkontrol.

Forbrug

Han er dybt skuffet over Danske Bank, overrasket over Finanstilsynets manglende muskler og fast besluttet på at skabe en helt ny og stærk finansiel kontrol, der kan bekæmpe umoralen og genskabe tilliden til det danske bankvæsen.

Fem måneder efter sin tiltræden som erhvervsminister sætter Rasmus Jarlov (K) nu for alvor ord på det, han selv betragter som den største og vigtigste mission med ministergerningen:

At få ryddet op i en finansiel sektor, hvor grådighed og hvidvask af sorte penge har placeret Danmark som en sort plet på det finansielle verdenskort.

»Jeg vil have en stærk og ren finanssektor. Jeg vil have ryddet op. Der er banket 100 milliarder kroner af Danske Banks værdi, og der er ingen tvivl om, at sagen har skadet den danske finanssektor, når vores største bankvirksomhed, som ovenikøbet hedder Danske, er på forsiden af Finansial Times og Wall Street Journal, fordi der bliver vasket penge i bankens estiske filial«, siger Rasmus Jarlov.

I et tæt samarbejde med justitsminister og partifælle Søren Pape Poulsen er Jarlov på vej med en gennemgribende ændring af hele det finansielle kontrolsystem.

»Vi skal have et af Europas bedste Finanstilsyn. Det er centralt, at tilsynet ikke bare må få bankernes egen vurdering af, hvordan tingene står til, men at de skal kunne kontrollere, om oplysningerne er rigtige«.

»Det, der står tilbage af forløbet med Danske Banks hvidvasksag, er, at Finanstilsynet har fået nogle advarsler undervejs; men så har de bedt Danske Bank forholde sig til dem, og Danske Bank har så sagt, at tingene er i orden. Og så er sagen stoppet der. Det er ikke godt nok. For tingene var jo ikke i orden. Derfor skal Finanstilsynet have nogle flere muskler til selv at kontrollere oplysningerne«, siger ministeren.

Ideer fra udlandet

»Jeg har bedt tilsynet selv komme med nogle forslag til løsninger, men jeg har også bedt om at få input fra udlandet, så vi får friske øjne på og vendt alle ideer til at styrke tilsynet. Det er vigtigt for mig, at det ikke bliver en intern proces i Finanstilsynet«, siger Rasmus Jarlov, der blandt andre vil trække på udenlandske hvidvaskeksperter i bestræbelserne på at skabe et nyt og stærkere Finanstilsyn:

»Jeg har spurgt, hvor i verden de har det bedste tilsyn med bankerne, så vi kan få noget inspiration fra udlandet. Det har vi brug for«.

Omkring årsskiftet forventer Rasmus Jarlov at få to afgørende redegørelser fra Finantilsynet:

Den ene skal afklare, om Danske Banks topledelse kan stilles til ansvar for at have givet Finanstilsynet urigtige oplysninger om den estiske hvidvaskskandale.

Den anden er Finanstilsynets eget bud på, hvordan og hvor meget tilsynet skal oprustes.

Finanstilsynet hører under Erhvervsministeriet og skal føre tilsyn med, at banker og sparekasser overholder hvidvaskreglerne, mens SØIK – i daglig tale Bagmandspolitiet – tager sig af efterforskning af eventuelle brud på hvidvaskreglerne.

Planen for et stærkere Finanstilsyn skal derfor sammentænkes mellem de to ministerier. Om en ny fælles myndighed er inde i overvejelserne, vil Jarlov ikke kommentere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men vi kommer til at gentænke hele modellen. Vi er nødt til at lære af, at hvidvasksagen har kunnet køre i årevis, og der har været advarsler undervejs, uden at der er blevet grebet ind«, siger ministeren, der ser alt andet end glad ud, mens han fremlægger sin vision for et stærkere finanspoliti i en stemning af alvor i det herskabelige ministerkontor.

Den største sag

»Jeg blev udnævnt til minister torsdag 21. juni og brugte hele den efterfølgende weekend på at læse op, så meget jeg kunne, på Danske Bank-skandalen, og det har faktisk jeg gjort siden«.

»Jeg er overrasket over sagens omfang og over, at det har stået på så længe, uden at nogen har grebet ind. Jeg er dybt skuffet over, at det har kunnet finde sted i vores største bank. Det er vi nødt til at gøre noget ved«.

Rasmus Jarlov er helt på det rene med, at der er stor forargelse over, at landets største bank har tjent betydelige summer på at vaske sorte penge hvide for russiske rigmænd og oligarker.

»Der er et kæmpe offentligt pres for, at vi skal komme med meget store ændringer meget hurtigt. Vi har også gjort noget allerede, blandt andet ottedoblet bødestørrelserne for hvidvask. Og vi har skaffet større ressourcer til myndighederne«.

»Men nye store organisatoriske ændringer af hele setuppet på det her områdeskal bygge på en grundig evaluering og ikke bygge på, at der er nogle politikere, som har brug for at vise handlekraft. Derfor tager det tid at gøre det her ordentligt. For der er behov for store ændringer af systemet«, siger Rasmus Jarlov.

Siden Danske Bank offentliggjorde sin interne advokatundersøgelse i midten af september, har både administrerende direktør Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen måttet tjekke ud af banken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rasmus Jarlov vil af principielle grunde ikke vil udtale sige om ledelsen af danske virksomheder.

»Men jeg kan sige så meget, at jeg er glad for, at Danske Bank i dag tager det her alvorligt. Det ville jeg ønske, at de havde gjort for ti år siden, så havde vi ikke stået, hvor vi står i dag«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce