Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningMennesker, der arbejder med ukrudtsmidlet glyphosat, har op mod 41 procent højere risiko for at udvikle lymfekræft af typen non-Hodgkin lymfon end personer, der ikke i høj grad udsættes for stoffet.
Det viser et studie fra University of Washington i USA, hvor forskerne har samlet resultater fra befolkningsundersøgelser og dyreforsøg for at afklare kræftrisikoen ved det omdiskuterede kemikalie.
»Vi ville gerne give det bedst mulige svar på spørgsmålet om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende eller ej. Og vores resultater betyder, at jeg er blevet mere overbevist om, at det er det«, siger professor i miljø- og arbejdsmiljøvidenskab ved University of Washington, Lianne Sheppard.
Hun understreger, at de 41 procent er et estimat på tværs af flere befolkningsundersøgelser og derfor ikke er et præcist tal.
»Det vigtige er, at vi ser en helt klar forøget risiko«, siger Lianne Sheppard.
1.140 ton glyphosat på et år
Glyphosat indgår i sprøjtemidlet Roundup, og der blev solgt 1.140 ton af det aktive stof i Danmark i 2016, viser de nyeste tal fra Miljøstyrelsen. Stoffet bliver især brugt på markerne før fremspiring, til pløjefri dyrkning og til at bekæmpe ukrudt i frugt- og juletræsplantager. Private haveejere købte i 2017 cirka 12 ton glyphosat til at slå ukrudtet ned. Dog falder brugen af glyphosat år for år.
Der er andre metoder til at bekæmpe ukrudt, så der er ingen grund til at udsætte sig selv for en mulig kræftrisiko
Johnni Hansen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse
Selv om den øgede kræftrisiko især er baseret på undersøgelser af personer, der arbejder med glyphosat eller bor i nærheden af marker, hvor det sprøjtes, er der grund til, at alle tager resultaterne fra University of Washington alvorligt, mener seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen.
»Der er tale om et troværdigt studie, som bør føre til nye, grundige undersøgelser af glyphosat. Det er vores mest brugte sprøjtemiddel, og hvis det er kræftfremkaldende, er det et foruroligende stort forbrug, vi har«, siger Johnni Hansen. Den omtalte kræftsygdom non-Hodgkin lymfon har været i kraftig vækst siden 1980’erne.
»Det er en kræftsygdom i lymfesystemet, men det er en sygdom, som man ikke ved så meget om. I Danmark bliver cirka 1.200 mennesker ramt af den hvert år, og antallet er tredoblet i løbet af de seneste 50 år«, siger Johnni Hansen.
En af de effekter, som glyphosat har vist sig at medføre i dyreforsøg, er et svækket immunforsvar. Og netop et svækket immunforsvar øger risikoen for non-Hodgkin lymfom.
WHO og EU er uenige
Johnni Hansen peger på, at verdenssundhedsorganisationen WHO ligesom de amerikanske forskere har rejst en mistanke om, at glyphosat kan virke kræftfremkaldende. Omvendt har EU’s videnskabelige komité EFSA frikendt glyphosat, og EU valgte i november 2017 at give stoffet fem år mere på det europæiske marked. En beslutning, som også Danmark stemte for.
»Jeg forventer, at den her undersøgelse vil få diskussionen til at blusse op igen. Den er langt mindre omfattende, men ellers er konklusionen nærmest identisk med WHO’s grundige gennemgang af glyphosat. Omvendt har EFSA overvejende bygget sine argumenter på dyreforsøg og hemmelige forsøg fra producenten Monsanto«, siger Johnni Hansen.
Det er videnskabelig praksis at lægge sine resultater offentligt frem, men de forsøg fra Monsanto, som EFSA baserede sine vurderinger på, var lukket land. Flere rapporter blev dog offentlige i forbindelse med en retssag mod Monsanto i USA, som sagsøgeren, en kræftsyg pedel, endte med at vinde.
