0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Roundup er den flittigst solgte plantegift i Danmark, og sælges især i færdige blandinger. Her er det kemikontrollen på besøg i virksomheden Danish Agro i Karise. i 2016. (Arkivfoto)

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kræftforsker råder til, at man ikke bruger det i haven: Vores mest brugte plantegift øger risikoen for kræft

Tonsvis af plantemidlet glyphosat, kendt som Roundup, bruges i private haver og på marker, men kan ifølge et nyt studie forårsage lymfekræft.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mennesker, der arbejder med ukrudtsmidlet glyphosat, har op mod 41 procent højere risiko for at udvikle lymfekræft af typen non-Hodgkin lymfon end personer, der ikke i høj grad udsættes for stoffet.

Det viser et studie fra University of Washington i USA, hvor forskerne har samlet resultater fra befolkningsundersøgelser og dyreforsøg for at afklare kræftrisikoen ved det omdiskuterede kemikalie.

»Vi ville gerne give det bedst mulige svar på spørgsmålet om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende eller ej. Og vores resultater betyder, at jeg er blevet mere overbevist om, at det er det«, siger professor i miljø- og arbejdsmiljøvidenskab ved University of Washington, Lianne Sheppard.

Hun understreger, at de 41 procent er et estimat på tværs af flere befolkningsundersøgelser og derfor ikke er et præcist tal.

»Det vigtige er, at vi ser en helt klar forøget risiko«, siger Lianne Sheppard.

1.140 ton glyphosat på et år

Glyphosat indgår i sprøjtemidlet Roundup, og der blev solgt 1.140 ton af det aktive stof i Danmark i 2016, viser de nyeste tal fra Miljøstyrelsen. Stoffet bliver især brugt på markerne før fremspiring, til pløjefri dyrkning og til at bekæmpe ukrudt i frugt- og juletræsplantager. Private haveejere købte i 2017 cirka 12 ton glyphosat til at slå ukrudtet ned. Dog falder brugen af glyphosat år for år.

Der er andre metoder til at bekæmpe ukrudt, så der er ingen grund til at udsætte sig selv for en mulig kræftrisiko

Selv om den øgede kræftrisiko især er baseret på undersøgelser af personer, der arbejder med glyphosat eller bor i nærheden af marker, hvor det sprøjtes, er der grund til, at alle tager resultaterne fra University of Washington alvorligt, mener seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse, Johnni Hansen.

»Der er tale om et troværdigt studie, som bør føre til nye, grundige undersøgelser af glyphosat. Det er vores mest brugte sprøjtemiddel, og hvis det er kræftfremkaldende, er det et foruroligende stort forbrug, vi har«, siger Johnni Hansen. Den omtalte kræftsygdom non-Hodgkin lymfon har været i kraftig vækst siden 1980’erne.

»Det er en kræftsygdom i lymfesystemet, men det er en sygdom, som man ikke ved så meget om. I Danmark bliver cirka 1.200 mennesker ramt af den hvert år, og antallet er tredoblet i løbet af de seneste 50 år«, siger Johnni Hansen.

En af de effekter, som glyphosat har vist sig at medføre i dyreforsøg, er et svækket immunforsvar. Og netop et svækket immunforsvar øger risikoen for non-Hodgkin lymfom.

WHO og EU er uenige

Johnni Hansen peger på, at verdenssundhedsorganisationen WHO ligesom de amerikanske forskere har rejst en mistanke om, at glyphosat kan virke kræftfremkaldende. Omvendt har EU’s videnskabelige komité EFSA frikendt glyphosat, og EU valgte i november 2017 at give stoffet fem år mere på det europæiske marked. En beslutning, som også Danmark stemte for.

»Jeg forventer, at den her undersøgelse vil få diskussionen til at blusse op igen. Den er langt mindre omfattende, men ellers er konklusionen nærmest identisk med WHO’s grundige gennemgang af glyphosat. Omvendt har EFSA overvejende bygget sine argumenter på dyreforsøg og hemmelige forsøg fra producenten Monsanto«, siger Johnni Hansen.

Det er videnskabelig praksis at lægge sine resultater offentligt frem, men de forsøg fra Monsanto, som EFSA baserede sine vurderinger på, var lukket land. Flere rapporter blev dog offentlige i forbindelse med en retssag mod Monsanto i USA, som sagsøgeren, en kræftsyg pedel, endte med at vinde.

Annonce

Forbrugerne møder primært glyphosat, hvis de selv sprøjter i haven, og i mikroskopiske rester i visse fødevarer. Rester af glyphosat findes mest i korn og cerealier og ikke i mængder, som man i dag vurderer er et problem, oplyser seniorrådgiver Annette Petersen fra DTU Food.

»Ud fra brugen af glyphosat og den viden, vi har i dag, så er der ikke problemer med den mængde glyphosat, der bruges i Danmark i dag. Men der er en kontrovers om stoffet, og hvis man i EU kommer frem til, at glyphosat har kræftfremkaldende effekter, så vil det blive forbudt, det er ikke til diskussion«, siger Annette Petersen.

Hvis man vil undgå selv de pesticidrester, der kryber under myndighedernes grænseværdier, så kan man gå efter økologiske fødevarer. Johnni Hansen råder danskerne til at droppe Roundup i de private haver, sådan som man har gjort det i Frankrig, hvor det er forbudt at sælge Roundup til forbrugerne.

»Det er en dårlig ide at sprøjte med det ukrudtsmiddel. Der er andre metoder til at bekæmpe ukrudt, så der er ingen grund til at udsætte sig selv for en mulig kræftrisiko«, siger Johnni Hansen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?