0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jan Grarup
Foto: Jan Grarup
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange fravælger fortsat hpv-vaccine til deres børn

København by har i øjeblikket landets laveste tilslutning til vaccinen mod livmoderhalskræft på 59 procent.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om flere og flere lige så stille tilslutter sig vaccinen mod livmoderhalskræft, så undlader mange forældre fortsat at lade deres børn få hpv-vaccinen.

Det skriver Berlingske, som har fået adgang til et notat fra Region Hovedstaden.

Af notatet fremgår det, at der i 2018 på landsplan var en tilslutning på 80 procent til den første hpv-vaccination for de piger, som er født i 2005.

67 procent fik den anden og sidste vaccination.

»Det ser ud til, at der stadig er en forskrækkelse blandt nogle forældre, som er usikre på vaccinen og har en forestilling om, at deres børn kan risikere at blive syge af den«, siger Flemming Pless (S), som er formand for praksisplanudvalget i Region Hovedstaden, til Berlingske.

I årene før 2015, hvor et tv-program såede tvivl om vaccinen, lå tilslutningen på cirka 90 procent.

»Det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Det er vigtigt, at børnene får denne vaccine, og de tal, der er nu, er ikke gode nok. De skal op på et mere fornuftigt niveau, siger Flemming Pless.

Det er efterhånden ti år siden, at vaccinationsprogrammet for piger blev oprettet.

I årene efter blev flere og flere vaccineret. Men i 2015 stod et stort antal piger frem i et tv-program og berettede om voldsomme bivirkninger, og det fik andelen af vaccinerede til at falde markant.

De senere år er både Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Statens Serum Institut imidlertid begyndt at se en stigning igen.

Der er dog stadig forskelle fra kommune til kommune og landsdel til landsdel på, hvor mange som får begge vacciner. Det viser tal fra Statens Serum Institut, som er opgjort i september i år.

Af tallene fremgår det, at det særligt i København og Københavns omegn kniber med vaccinationerne. Her findes den laveste procentdel, som er blevet færdigvaccineret. Det drejer sig om 60 til 70 procent.

Men også i Nordjylland er det ikke flere end 67 procent, der bliver færdigvaccineret, fremgår det af tallene.

Den højeste procentvise tilslutning findes på Fyn, hvor 73 procent af pigerne, som er født i 2005, har fået den sidste vaccine.

Ifølge Berlingske vil Flemming Pless nu drøfte med de praktiserende læger, der primært står for vaccinationerne, hvad der kan gøres for at øge deltagelsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?