Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Just (arkiv)
Foto: Lars Just (arkiv)

Langt de fleste au pairer kommer fra Filippinerne, viser ny rapport. Som Ranjaye R., der for nogle år siden arbejdede som au pair hos en familie i Dragør, hvor Politiken var på besøg.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens en voldsom debat raser: Antallet af au pairer rasler ned

Der er udsigt til, at der bliver sat bundrekord i opholdstilladelser til au pairer i år.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De fylder i gadebilledet i Københavns nordlige forstæder, når de skubber rundt med barne- og klapvogne og handler i den lokale Irma.

De filippinske au pairer er genstand for hed debat, efter at integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i Politiken luftede muligheden for at afskaffe au pair-ordningen. Ministeren udtalte sig på baggrund af en rapport, som viser, at ordningen er langt fra sin oprindelige intention om kulturel udveksling. Det er i stedet økonomiske motiver, som driver au pairer til at komme til Danmark for at udføre husligt arbejde for velstillede familier.

Men måske er ministerens trussel helt overflødig. Der bliver stille og roligt færre au pairer.

I 2008 indvandrede 2.118 personer med en au pair-opholdstilladelse i hånden, og i 2009 og 2010 næsten lige så mange. Siden er antallet faldet, og en reform fra 2015, som gjorde det dyrere at hente en au pair, har skubbet til faldet.

I årets første tre kvartaler kom der ifølge Danmarks Statistik 689 personer ind i Danmark på en au pair-opholdstilladelse, mens der i de første 9 måneder af 2018 kom 773. 2018 var bundrekord for indvandring på au pair-ordningen i 15 år med godt 1.000 au pairer, og 2019 ser ud til at lande lavere.

»Måske ender der med at blive meget få au pairer med tiden«, siger forhandlingschef Jakob Bang fra fagforbundet FOA, som længe har kæmpet for bedre forhold for au pairer.

På lige fod

Au pair er fransk og betyder ’på lige fod’. De første au pairer dukker op hos det franske borgerskab i 1800-tallet og var typisk unge udenlandske kvinder, som passede børn og udførte lettere husarbejde. Au pairerne indgik som en slags storesøster i værtsfamilien, som gav kost, logi og lommepenge.

Det blev populært for især unge danske kvinder at tage ud som au pair i årene efter Anden Verdenskrig, hvor der var et ønske om at komme ud at se verden. Det var navnlig Frankrig, England og USA, som var de populære mål.

Der kom også au pairer til Danmark, men i årevis levede au pair-ordningen et stille liv. Først i slutningen af 1990’erne begynder der at komme au pairer i større antal fra Polen og de baltiske lande.

»Det var en måde for østeuropæerne at komme til landet på«, siger Jakob Bang.

Internt i EU kan man ikke længere være au pair, men betragtes efter det indre marked som vandrende arbejdstager.

»Selvfølgelig kan der være nogle, som arbejder på au pair-lignende vilkår, men man registreres ikke som au pair«, forklarer Jakob Bang.

I midten af 00’erne er det filippinerne, der gør deres indtog i Danmark som au pairer, og samtidig begynder FOA, som har overenskomster på området, at interessere sig for sagen.

»Der dukkede historier op om, at de arbejder meget mere end de 30 timer om ugen, de må, de bliver ’lånt’ ud af værtsfamilierne til andre familier, nogle får inddraget deres pas af værtsfamilien, og der er sager om overgreb«, siger Bang.

FOA hjælper blandt andet med trusler om retssager au pairer i konkrete sager, men presser også Folketingets partier. I flere omgange er reglerne blevet strammet op. Lommepengene er blevet sat op, og i 2014 blev der lavet en reform, hvor værtsfamilierne får flere pligter over for au pairerne, som blandt andet skal have rejsen betalt, og der blev indført et gebyr, som nu er på 17.000 kroner og dækker for eksempel udgifter til danskundervisning.

Annonce

»Det var nogle gode stramninger. Tidligere måtte nogle af au pairerne stifte gæld for at få penge til flybilletten, og så kunne de bruge de første måneders løn til at afdrage gæld, men vi vil gerne have reglerne strammet endnu mere og for eksempel have hævet den månedlige betaling«, siger Jakob Bang.

En au pair får ifølge FOA en timeløn på cirka 60 kroner, hvis man regner værdien af kost og logi med, men en løn på overenskomst ville være på cirka 130 kroner.

Forbundet har ikke alene hjulpet filippinere, men har også ført en sag på vegne af en ung spansk kvinde, som arbejdede på au pair-lignende vilkår. Hun havde meget lange dage og var i nogle tilfælde først færdig med sine opgaver klokken 21, men skulle op næste morgen for at bage brød.

Sidste år dømte retten i Lyngby værtsfamilien til at betale 90.000 kroner i erstatning for brud på aftaleloven. De 4.000 kroner, hun havde fået om måneden, stod ikke i rimeligt forhold til opgaverne.

»Vi håber, at en sådan afgørelse kan afskrække andre fra at byde sådanne vilkår«, siger Jakob Bang.

Filippinere skal ud

Det er ifølge en forsker ikke tilfældigt, at Filippinerne er leverandør af au pairer.

»Det er en bevidst politik, der blev opfundet af Marcos-styret i 70’erne og 80’erne, at filippinere skal rejse ud for at arbejde og sende penge hjem. De arbejder som søfolk, læger og sygeplejersker over hele verden, og der er næppe en familie på Filippinerne, som ikke har et familiemedlem ude i verden«, siger lektor Helle Stenum fra Roskilde Universitet.

Derfor er det også tvivlsomt at kalde au pair-ordningen for kulturel udveksling på lige fod, vurderer hun.

»Filippinerne er afhængige af deres værtsfamilie, og hvis de afbryder deres ophold, kan det have store konsekvenser. Det kan være mors medicin eller søskendes uddannelse, der ikke er råd til«, siger Helle Stenum.

Integrationsministerens opgør med au pair-ordningen har fremkaldt stærke reaktioner fra blandt andre fra Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, der har svært ved at se, hvordan hendes hverdag som alenemor skal hænge sammen uden en au pair.

»Det er ikke mærkeligt, at au pairerne kalder på stærke følelser. Det er jo en cocktail af diskussioner om ligestilling og udnyttelse af billig arbejdskraft«, siger Helle Stenum.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden