Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Christine Vierø Larsen. Originalfoto: Peter Hove Olesen/Emma Sejersen/Martin Lehmann
Illustration: Christine Vierø Larsen. Originalfoto: Peter Hove Olesen/Emma Sejersen/Martin Lehmann
Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter advarer: Pas på, det bugner med fake corona news

På nettet cirkulerer tusinder af artikler og opslag om, hvordan man kan styrke sit immunforsvar mod coronavirus. Det meste virker ikke, advarer eksperter. Men du har gavn af at spise sundt, især hvis du ikke gør det i forvejen. Og måske tage D-vitamin.

Forbrug
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Her er hvad du skal gøre«, skriver en kvinde ved navn Dina på Facebook: »Hver morgen på tom mave drikker du 4,5 dl ren bladsellerijuice. Ikke fortyndet. Ej tilført vand. Ikke æble, agurk, ingefær, citron. REN BLADSELLERIJUICE på tom mave«. Hun er »total sikker på,«, at det vil kunne hjælpe mod corona.​​

Råd som bladsellerijuice, granatæbler, rå hvidløg, te af brændenælde, hyldebærtinktur med vodka, ingefær med cayenne eller C-vitamin i doser på helt op til 2 piller hver time, har fået godt fat, siden coronaepidemien for alvor ramte Danmark i sidste uge.

Tirsdag gik de danske fødevaremyndigheder på Facebook og fortalte, at der ikke hold i, at f.eks. hvidløg kan hjælpe immunforsvaret mod virusangreb.

Det sker på baggrund af, at også EU og WHO har skruet alvorligt op for kampen mod fake corona news på nettet og blandt andet samarbejder med techgiganter som Google og Facebook i at lukke ned for visse typer af påstande, f.eks. har YouTube fjernet videoer om en familie fra Wuhan, der påstår at have kureret sig selv med C-vitamin i store doser.

Lunken vand og citron

Men det forhindrer ikke rådene i pible frem over alt. Fortalere for at spise meget animalsk protein rundsender ny forskning til hinanden, der viser, at særlige aminosyrer, der kun findes i kød, styrker immuncellerne. På nettet er et råd om om at drikke lunken vand med citron gået viralt – tilsyneladende på anbefaling fra ’militærhospitalet i Beijing’. Et sted, der ikke eksisterer.

Men blandt forskere, Politiken har talt med, er budskabet enslydende: Der er ikke megen grund til at tro, at man kan gøre noget for at styrke sit immunforsvar mod coronavirus – især ikke med så kort en tidshorisont, som et igangværende udbrud er.

»Det korte svar er, at der ikke er noget at gøre. Alt det her med C-vitamin, ingefærshots, skylninger med brintoverilte, og hvad vi ellers støder på – der er ikke noget af det, der hjælper«, siger professor og ekspert i virologi Allan Randrup Thomsen, der leder en forskningsgruppe på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der undersøger, hvordan immunforsvaret bekæmper virusinfektioner.

Han er ofte blevet spurgt om, hvad der virker i forbindelse med de tilbagevendende influenzaepidemier, men har ikke fundet evidens i den videnskabelige litteratur på, at for eksempel C-vitamin eller den populære te med ingefær kogt i vand skulle gøre en forskel.

»Jeg har ikke fundet data, der viser, at det skulle have en stor effekt«, siger han.

Men det er ikke det samme som, at det er uvæsentligt, hvad man spiser.

»Man kan godt spise sig til et bedre immunforsvar, men det er, fordi man ikke spiser optimalt som udgangspunkt. Du skal spise masser af grøntsager og en fiberrig og alsidig kost. Så har organismen det bedre, og så er den bedre til at stå imod en infektion. Kosten leverer de byggesten, der er i immunforsvaret. Hvis du f.eks. er i underskud af proteiner, så får du sværere ved at danne antistoffer (der binder sig til fremmede molekyler, red.), for de er opbygget af proteiner«, siger han.

Det handler altså om at opfyldt sin krops basale behov, og det får de fleste danskere via en almindelig, sund kost.

»Hvis du er den enlige mand, der lever af mikrobølgeopvarmet mad, kan det godt være, at immunforsvaret hænger lidt, og så vil du få det styrket med ordentlig kost«, siger han. ​​

En undtagelse kan være D-vitamin, et hormon, vi opbygger i kroppen i de solrige måneder og tærer på over vinteren. D-vitaminniveauer er ifølge målinger fra Kræftens Bekæmpelse lavest i mange danskere lige netop nu i marts og april.

»De fleste har optimale niveauer af D-vitamin, men hvis folk gerne vil være på den sikre side, så kan de godt tage et D-vitamintilskud. Men man skal passe på ikke at overdosere det«, siger han.

Kål, hvidløg og gulerødder virker

Politiken har talt med en håndfuld af landets førende forskere i ernæring og immunforsvar, og der er generel enighed: Mange stoffer i madvarer har stor betydning for kroppens evne til at forsvare sig mod sygdomme.

»Der er flere af mikronæringsstofferne, som har direkte betydning for immunforsvaret, men vi skal bare have nok, og de virker ikke bedre i større mængder. Så konklusionen på de studier, der har set på sammenhæng mellem mikronæringsstoffer og immunforsvar, er varieret sund kost, hvis man øvrigt er sund og rask«, siger Susanne Gjedsted Bügel fra Københavns Universitet.

Professor Lars Porskjær Christensen forsker i bioaktive stoffer fra planter på Aalborg Universitet og har blandt andet sandsynliggjort, at gulerødder kan forebygge udviklingen af kræft i tarmen. Han siger, at visse typer grøntsager indeholder bioaktive stoffer, der kan have effekter på sundheden.

»Der er mange stoffer i fødevarer, der har forebyggende effekter mod udviklingen af sygdomme, blandt andet i ingefær, gurkemeje, kål, rodfrugter fra skærmplantefamilien (blandt andet gulerod, pastinak, red.) og hvidløg«, siger han.

Mange af de bioaktive stoffer indgår i planternes eget forsvar mod blandt andet mikroorganismer, og de kan dels have direkte sundhedsfremmende egenskaber, og indirekte effekter i, at de stimulerer nogle af kroppens forsvarsværker – for eksempel produktionen af såkaldte afgiftnings- og antioxidantenzymer, der beskytter cellerne.

De styrker altså kroppens modstandsdygtighed over for sygdomme. Det er godt, hvis en person bliver angrebet af en virus og måske skal igennem et svært sygdomsforløb.

»Men det er ikke sådan, at kost styrker immunforsvaret direkte i relation til beskyttelse mod coronavirus. Her er det de hvide blodlegemer, der er forsvarsværket. De hvide blodlegemer skal kunne genkende coronavirus, og her er problemet, at det gør de ikke i øjeblikket, fordi de aldrig har stødt på virussen før«, siger Lars Porskjær Christensen.

Vi har ikke tid nok

Et andet problem er tidsfaktoren. Flere forskere peger på en række råd om sund livsstil, som beviseligt kan hjælpe på immunforsvaret: Få bedre søvn. Dyrk motion. Spis sundt.

Men det er ikke givet, at det gør nogen forskel at gå i gang med det nu og håbe på en effekt inden for den tidsramme, der har betydning i en epidemi.

»Hvis man går i gang med at spise en såkaldt antiinflammatorisk kost, altså med masser af grøntsager, uden at have spist det før, vil du helt klart se en effekt på dit helbred, også på den korte bane«, siger Porskjær Christensen.

Han peger blandt andet på TV 2-serien ’Kan man spise sig rask?’, hvor forsøgspersoner med forskellige lidelser fik omlagt deres kost til 600 gram grøntsager, masser af fisk og fuldkorn og meget lidt sukker og alkohol. Derudover daglig motion. Her fik de alle betydelig fremgang, for eksempel målbart lavere grad af betændelse i kroppen, bedre lungefunktion, mavefunktion, hud og meget andet.

»Men det vil næppe gøre en forskel i forhold til corona. Den er her lige nu, og man kan ikke nå at spise sig til et bedre helbred, mens den er her«, siger han.

Kosttilskud er et lotteri

Hvad så med kosttilskud? I en helsekostbutik på Christianshavn, som Politiken besøgte, fik kunderne målrettede råd til at styrke immunforsvaret mod corona. På disken stod der nogle af de mest solgte midler, Echinaforce og bøtter med C-vitamin i store doser. Ekspedienten anbefalede også et indisk naturmiddel, Andrographis paniculata, for at styrke sit forsvar mod covid-19, »men jeg må egentlig ikke fortælle dig det for myndighederne«, sagde ekspedienten konspiratorisk.

Som udgangspunkt mener Lars Porskjær Christensen ikke, at der er nogen grund til at tro, at midler fra helsebutikken virker mod coronavirus og covid-19.

Der er masser af kosttilskud, der har velkendte virkninger mod inflammation og infektioner, for eksempel ingefær, rosmarin, timian og en række andre krydderurter.

»I gamle dage behandlede man lungebetændelse ved at indånde dampe fra blandt andet timian; det var ikke særlig effektivt, men det har en antibakteriel effekt«, siger han.

Naturstoffer fra planter og mikroorganismer har ofte været udgangspunkt for udviklingen af moderne effektiv medicin, fortæller Lars Porskjær Christensen. Et af de vigtigste kemoterapilægemidler, Taxol, blev oprindelig udvundet af barken fra det giftige takstræ, og det vigtigste lægemiddel mod malaria udvindes fra kinesisk malurt. Det blev opdaget af et kinesisk forskerhold, der ledte efter løsninger til behandling af malaria ved at studere over 1.500 år gamle kinesiske medicinopskrifter mod feber. Lederen af forskerholdet fik nobelprisen i medicin i 2015 for opdagelsen.

Men ikke mod corona

»Der er planteekstrakter, der har vist antivirale effekter mod blandt andet herpes og hepatitis, men der er i de fleste tilfælde tale om beskedne effekter, og i mange tilfælde er de aktive stoffer ikke identificeret og ikke testet på dyr eller mennesker. Og corona er en hel anden type virus. Der er ingen evidens for, at din helsekost har noget, der hjælper mod den«, siger han.

Det samme siger professor i molekylær virologi og immunologi Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet, der lige nu er ved at iværksætte studier på coronavirus og dens effekter.

»Jeg har ikke kendskab til nogen stoffer, som sælges i alternativ form, der veldokumenteret er immunstyrkende«, siger han. Det vil kræve masser af såkaldt dobbeltblindedekliniske forsøg, før man kan sige noget om det.

»Helsekost er fint, men folk skal vide, at de trækker i lotteriet, og at de betaler mere for deres lod, end hvis de køber bananer og appelsiner«.

​​

Annonce

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden