0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Coronakrisen rammer især to grupper, når arbejdsløsheden slår til

Arbejdsløsheden er steget hurtigere under coronakrisen end under finanskrisen. Og der er formentlig et nyt hop i arbejdsløsheden på vej, når ordningen med lønkompensation udløber til august.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Coroona-arbejdsløsheden har ramt unge og ældre hårdest. I forsøg på at få gang i samfundets aktiviteter er en del færger blevet gratis for gående og cyklende. Her er der kø på ruten Hundested-Rørvig.

Forbrug

Arbejdsløsheden er steget med raketfart de seneste tre måneder, og allerede nu er den for de unge og de ældre højere, end den var under finanskrisen.

Omregnet til fuldtidspersoner er arbejdsløsheden steget med 55.600 i løbet af forårsmånederne, så der nu ifølge Danmarks Statistik er 159.600 arbejdsløse.

Væksten i arbejdsløsheden er helt anderledes voldsom end under finanskrisen for godt 10 år siden.

De unge mellem 25 og 29 år har ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd oplevet den største stigning i ledigheden. Arbejdsløsheden har allerede rundet 10 procent for de unge. Under finanskrisen kom ungdomsarbejdsløsheden aldrig over 10 procent.

»Brancher med mange unge ansat – oplevelsesindustri, cafeer og restauranter – er hårdt ramt af krisen. Denne krise rammer hurtigere og mere brutalt end finanskrisen«, siger cheføkonom Erik Bjørsted fra AE:

»Arbejdsløsheden for de unge forværres også af, at der er mange sidst i 20’erne, som i disse måneder bliver færdige med deres uddannelse, og som nyuddannede har de svært ved at finde fodfæste i arbejdslivet i den nuværende situation«.

Også de lidt ældre i 30’erne oplever en højere arbejdsløshed end under finanskrisen.

De ældre må stille op i køen

I den modsatte ende af aldersskalaen rammer coronakrisen også hårdt. Under finanskrisen i 2008-09 lå arbejdsløsheden blandt lønmodtagere over 60 år på 3,9 procent. Allerede nu – nogle få måneder inde i krisen – er arbejdsløsheden blandt de ældre oppe på 5,4 procent.

»Der var allerede før coronakrisen voksende arbejdsløshed blandt de 60+-årige, og den udvikling har krisen skubbet til. Risikoen for, at de ældste bliver arbejdsløse, er ikke større end for andre aldersgrupper, men hvis de 60+-årige først bliver arbejdsløse, har de sværere ved at finde job igen«, siger Bjørsted.

Der er flere jobåbninger på Jobnet end sidste år på samme tid

Siden finanskrisen er folkepensionsalderen sat op fra 65 til 66 år, og næste år bliver den hævet yderligere et halvt år. Samtidig er adgangen til at gå på efterløn blevet barberet. I 2014 var der ifølge Danmarks Statistik næsten 90.000 efterlønsmodtagere, mens der sidste år var godt 45.000 efterlønnere tilbage.

»Under finanskrisen var der formentlig en del over 60 år, som valgte at trække sig tilbage, når og hvis de blev arbejdsløse, men den mulighed eksisterer ikke rigtig mere. Efterlønnen er de facto afskaffet for de fleste, og pensionsalderen sat op. Derfor kan de ældre ikke trække sig tilbage, men må stille sig op i arbejdsløshedskøen«, siger cheføkonomen.

For lang tid i arbejdsløshedskøen er et problem, hvad enten man er ung eller ældre, påpeger Bjørsted.

»Hvis du indleder arbejdslivet med et halvt eller helt års arbejdsløshed, vil det præge dit arbejdsliv i mange år efter. Din løn vil være lavere, og din risiko for på ny at havne i arbejdsløshed er større end andres«, siger Erik Bjørsted og understreger, at situationen for de ældre ikke er bedre:

»Hvis man ikke kommer i arbejde inden for et par år og ender som langtidsledig, kan det meget vel være afslutningen på ens arbejdsliv. Man risikerer som 64-65-årig at stå uden ret til dagpenge og er for ung til at få folkepension«.

Fortsat mange jobåbninger

Situationen er ifølge den liberale tænketank Cepos ikke helt så dyster, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd trækker den op.

»Arbejdsløsheden rammer ikke de ældre over 60 år hårdere end andre. Det er rigtigt, at arbejdsløsheden ligger højere for dem end under finanskrisen, men de ældres ledighed på 5,4 procent er faktisk på niveau med – ja, faktisk lidt lavere end arbejdsløsheden generelt«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Den store arbejdsløshed i de unge årgange er ifølge Cepos ikke et specielt krisefænomen, men hænger i stedet sammen med, at nyuddannede kan få dagpenge på 13.000 kroner om måneden før skat.

»Det betyder, at de unge kan være kræsne med, hvilke job de ønsker at tage. Det er klart, at det ikke er nogen ønskesituation for en nyuddannet akademiker at tage et ufaglært job, men det kan være en god løsning, mens man leder efter det rigtige job«, siger Mads Lundby Hansen, der foreslår en dimittendsats for nyuddannede på 8.000 kroner om måneden: »Det ville motivere de unge nyuddannede til at søge job bredere«.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser endnu et hop i arbejdsløsheden, når ordningen med lønkompensation udløber i slutningen af august. I ugen op til sommerferien var 36.000 lønmodtagere hjemsendt med løn.

»Nogle af dem risikerer at miste arbejdet, når ordningen forsvinder. Derfor skal der skabes flere jobåbninger ved at kickstarte økonomien. Det er allerede besluttet at udbetale en check til alle overførselsmodtagere og udbetale tre uger af danskernes indefrosne feriepenge, men man kunne sagtens udbetale alle fem ferieuger, og det offentlige kunne øge investeringerne. Det ville alt sammen skabe flere jobs«, siger Erik Bjørsted.

Annonce

Cepos er enig i, at der formentlig kommer et nyt hop i arbejdsløsheden i efteråret, men vurderer ikke, at der er behov for at stimulere dansk økonomi yderligere.

»Vi er enige med AE-rådet i, at danskerne skal have deres indfrosne feriepenge, men det er ud fra en betragtning om, at det er folks egne penge, og der er ingen risiko for overophedning af økonomien«, siger Mads Lundby Hansen.

I stedet hæfter cheføkonomen sig ved, at der i den første uge af juli var slået mere end 18.500 ledige jobs op på Jobnet.

»Der er flere jobåbninger på Jobnet end sidste år på samme tid. Der er altså jobs, som ledige i alle aldre kan søge. Vi kan også se, at forbruget er ved at vende tilbage til niveauet før krisen. Og hårdt ramte områder som turistbranchen og oplevelsesindustrien vil ikke blive hjulpet af økonomiske stimulanser, fordi de er underlagt coronarestriktioner«, siger Lundby Hansen, der er skeptisk over for at sætte ekstraordinært gang i offentligt byggeri for at skabe jobs:

»Historisk set er det svært at time offentlige investeringer. Det så vi 1993-94 og 2009-10, hvor det blev forsøgt. Det tog lang tid at få gang i byggerierne, så behovet for de ekstra arbejdspladser var overstået, da byggerierne gik i gang«.

Et af de store problemer for dansk økonomi er faldende eksport.

»Men det hjælper ikke eksporten, at man stimulerer hjemmemarkedsøkonomien«, siger Mads Lundby Hansen.

Læs mere