Et ægtepar fra Rantzausminde finder meget glæde i at cykle ture i det smukke sydfynske landskab, men de er uenige om, hvad de skal gøre, når de møder en – glad og tilfreds – herreløs hund.

Søren Ryge yder parterapi: Du er ufølsom, og din kone er ikke overpylret

En læser spørger Søren Ryge, hvad man gør, når man på en øde landevej møder en glad og veltilfreds hund uden ejer i syne?  Arkivfoto Jens Dresling
En læser spørger Søren Ryge, hvad man gør, når man på en øde landevej møder en glad og veltilfreds hund uden ejer i syne? Arkivfoto Jens Dresling
Lyt til artiklen

Frits Schjøtt: Jeg tænkte først, at jeg ville skrive til Kærlighedsbrevkassen, men blev til sidst enig med mig selv om, at mit spørgsmål nok snarere tilhører dit ressort.

Min kone og jeg er altså ikke helt enige. Vi bor i Rantzausminde på Sydfyn – nok Danmarks smukkeste område (Djursland ufortalt) – og cykler lange ture i de skønne omgivelser på vores elcykler. I dag – som ikke sjældent før – mødte vi på en landevej en lille hvid hund, der lystigt piskede af sted i rabatten uden et menneske i sigte og rimeligt langt fra de nærmeste bebyggelser. Og her startede så den gammelkendte diskussion: Min kone standsede, snakkede med hunden, tjekkede dens halsbånd for informationer og begyndte at køre tilbage ad den vej, vi var kommet, hvor der var en anden vej, der stødte til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her