Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

kritik. Når man spørger rejsende, der er kritiske over for rejsekortet, siger de ofte: Det er en god idé, men ....  Illustration: Marcus Grønbech.

kritik. Når man spørger rejsende, der er kritiske over for rejsekortet, siger de ofte: Det er en god idé, men .... Illustration: Marcus Grønbech.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra god ide til skandale - her er alle Rejsekortets benspænd

To milliarder, ni transportministre og et utal af trafikselskaber sikrede ikke succesen.

Din transport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Visionen er smuk. Et rejsekort, som kan bringe alle trafikanter i den offentlige trafik rundt i hele Danmark med bus, tog og metro.

Selv når man spørger rejsende, der er kritiske over for rejsekortet, siger de ofte: Det er en god idé, men ....

For priserne er umulige at gennemskue. Dummebøderne står i kø, når man glemmer at tjekke ud, og det gør man let, viser 800.000 dummebøder i 2014. Og pendlerne, en kæmpe gruppe af rejsende, kan stadig i 2015 ikke bruge rejsekortet på deres færd.

For nu bare at nævne et par af de problemer, som passagerne har med rejsekortet.

Bag kundernes 'men' ligger en historie som tog sin start allerede i 1993.

Drømmen og et umuligt udbud

Dengang drømte det hedengangne Hovedstadens Trafikselskab (HT) om et rejsekort, som kunne erstatte klippekortene.

De var dyre i drift, og selv for mere end 20 år siden mente man, at klippemaskinerne trængte til en pensionering. HT nåede at sende et kort i udbud, før DSB's forslag om et landsdækkende rejsekort fik processen afbrudt.

En gruppe af repræsentanter fra landets trafikselskaber satte sig sammen, og i 1999 var man klar med en plan for et landsdækkende kort. Næste hurdle var udbuddet, for mange af de skitserede krav var ikke set før. Alligevel endte de tre udbydere med i forskellig grad at love at løse opgaven, og det billigste bud blev valgt og skrevet under i 2005. Dengang med en plan om et færdigt rejsekort i februar 2009.

LÆS ARTIKEL

Problemet var, at udbuddet blev givet af en ledelse, som havde mange forskellige interesser. Det påpegede lektor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet Erik Frøkjær allerede tidligt i processen.

»Der er ikke en klar og stærk ledelse. Der er det modsatte. En række selskaber, som sidder og lægger arm, og det har de gjort i næsten ti år«, sagde Erik Frøkjær til Politiken i 2014.

Med en bestyrelse af trafikselskaber er Rejsekort A/S styret af både sine brugere og sine ejere. Det betyder, at der er mange forskellige interesser på spil. Og det duer ikke, når man er i gang med at skabe et komplekst it-system, mener han.

»Det er så svært at lave de her systemer, at den mindste skurren og mangel på rationelle beslutninger på de rigtige tidspunkter har det med at stoppe det hele«, lød hans vurdering.

Samme melding kommer fra Henning N. Jensen, der ejer konsulentfirmaet Pluscon og var med på sidelinjen hos et af de udbud, som ikke vandt entreprisen.

»Man havde tusind ønsker, som man ikke vidste, hvordan man skulle løse. Så udbyder man noget og håber på, at leverandøren kan levere. Men man har ikke en jordisk chance for at kontrollere, om leverandøren rent faktisk kan det, som de siger, at de kan«.

Da Rigsrevisionen i 2011 gik ind i sagen, fastslog revisorerne, at Rejsekortet A/S ikke forberedte projektet godt nok. Det betød, at leverandøren ikke var klar over, hvilke krav der egentlig var stillet til dem.

På det tidspunkt forsøgte man fra politisk hold at styrke ledelsen. Men i april 2015 kan Statsrevisorerne efter endnu en kritisk beretning fra Rigsrevisionen konkludere, at:

»Trafikselskaberne har vist sig at være meget dårlige til at samarbejde, og selv om de kender kundernes problemer, får de dem ikke løst. Og hvis de gør, går det meget langsomt«, hedder det blandt andet i Rigsrevisionens beretning.

Statsrevisorerne kritiserer Transportminister Magnus Heunicke (S) for ikke at have taget hånd om de ledelsesmæssige problemer tidligere.

Et stærkt forsinket kort

Tidsplanerne har været mange for rejsekortet. Men få af dem har holdt.

Allerede mellem 2006 og 2008 bliver der indgået fire tillægsaftaler, der forsinker rejsekortet i tre år. I 2007 begynder det første pilottest mellem Roskilde og Tølløse.

2009 begynder test af kortet på Sjælland i tog og busser. Men problemer får East-West Denmark til at udskyde tidsplanen endnu et år.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I oktober 2009 sammenligner daværende transportminister Lars Barfoed (K) for første gang rejsekortet med IC4-skandalen.

Året efter udvides testforsøgene, og leverancen af kortet foreslås udskudt til 2013 med en femte tillægsaftale, men ejerne - staten og trafikselskaberne - holder fast i, at kortet skal leveres senest i 2012. Ellers bliver kortet aflyst.

I 2011 stopper salg af klippekort i Vestsjælland, som det første område med fuld drift.

I 2012 meldes det ud, at salget af klippekort i hovedstadsområdet stopper 1. juli 2013.

Året efter må selskaberne bag rejsekortet opgive den plan. Rejsekortet er ikke klar, og københavnerne får nu frist til sommeren 2014. Men også denne gang udskydes salgsstoppet, nu til februar 2015. Per 1. juli er det også slut med at bruge de klippekort, som kunderne har nået at hamstre.

Men økonomien i rejsekortet og opgaven med at indrette takstsystemerne, så priserne er logiske og kan forstås af kunderne, er problemer, der endnu ikke er løst.

Efter planen skal rejsekortet i 2016 levere en god løsning til pendlerne, som udgør cirka 40 procet af de rejsende i den offentlige trafik.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden