Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDer er fundet fugleinfluenza i en fjervildtbesætning ved Løvel nord for Viborg.
Derfor skal farmens besætning på omkring 9.000 fjerkræ aflives.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
I efteråret var der to udbrud af fugleinfluenza blandt landbrug i Danmark.
Det aktuelle udbrud betyder, at lande uden for EU forventeligt forlænger deres importstop for danske æg og fjerkræ, skriver Fødevarestyrelsen. Det gælder eksempelvis lande som Japan, Rusland og De Forenede Arabiske Emirater.
Eksport af æg og fjerkræ til EU-landene kan fortsætte fra områderne uden for zonerne som hidtil.
Fødevarestyrelsen planlægger i samarbejde med Beredskabsstyrelsen at aflive fjerkræene søndag.
Derudover etablerer Fødevarestyrelsen en tre og en ti kilometer zone rundt om den smittede farm.
Fjerkræbesætninger inden for zonen vil blive underlagt særlige restriktioner. Det vil blandt andet være forbudt at sælge æg samt at flytte æg, høns og andet fjerkræ uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som rammer fugle.
Mens fugleinfluenza er meget alvorlig for fugle, er der ikke rapporteret smitte til mennesker med de typer fugleinfluenza, der i øjeblikket cirkulerer i fugle i Europa, herunder H5N8.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter