Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stop flæberiet og giv slip på børnene

Dagens forældre har svært ved at give slip på deres børn og skaber en alt for langtrukken gensidig afhængighed. Lad dem stå på egne ben, anbefaler familieforsker.

Familieliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det kom som et chok, da hun forlod mig«.

Danseorkestrets landeplage ’Kom tilbage nu’ fra 1985 handler om et forlist kærlighedsforhold. Men den samme tekst kunne man bruge på nogle af de forældre, som går helt ned, når ungerne flyver fra reden.

LÆS INTERVIEW

»Forældrene føler sig som en vraget elsker og står tilbage med en følelse af at blive forladt, især når det sidste barn flytter hjemmefra, for så mærker man for alvor tomrummet«, siger psykolog Ida Koch, som har arbejdet med børn og unge i over tyve år, blandt andet i Frederiksberg Kommunes Ungdomsrådgivning samt institutionen Den Gule Flyver på Nørrebro. Hun er en blandt flere bidragydere i Lene Johansens nyeste bog ’Kunsten at give slip – når børnene flytter hjemmefra’.

Børnene må kæmpe sig ud af kvælergrebet Ida Koch understreger, at det er helt forståeligt, hvis forældrene er triste, men de gør deres børn en bjørnetjeneste, hvis de sætter sig på dem og udstråler en bekymring for, om ’de små pus’ overhovedet kan klare sig på egen hånd. »Enten bliver børnene nødt til at kæmpe sig ud af kvælergrebet, eller også får de følelsen af, at de ikke kan klare sig og bliver bange for verden. Der er jo nogle, som bliver boende hjemme meget længe, fordi de er skrækslagne«, siger Ida Koch. Langtrukken løsrivelse Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen har samme budskab. Forældrene skal lade være med at klynke, når barnet begynder at løsrive sig. Tværtom. »De skal sætte børnene fri, for de har brug for at blive selvstændige og tage ansvar for deres eget liv. Forældre i dag har en tendens til at trække afhængigheden ulideligt i langdrag, og det synes jeg er ulykkeligt«, siger familieforsker Per Schultz Jørgensen.

LÆS KRONIK

Han ser et paradoks hos forældregenerationen i dag sammenlignet med for 50-70 år siden. På den ene side får børnene en enorm frihed meget tidligt i livet og må bestemme rigtige mange ting allerede som 2- til 4-årige, fordi vi opfatter dem som små mennesker med krav på frihed. På den anden side knytter forældrene sig langt mere til dem, er mere bekymrede og er med dem i tankerne hele tiden.

Bor længere tid hjemme
»Vi giver dem friheden, men sætter dem ikke fri alligevel«, siger Per Schultz Jørgensen.

Tidligere var børnene fysisk tæt på forældrene i lokalsamfundet, men følelsesmæssigt var der stor afstand. Det var en kulturel tradition, at børnene kom ud og klare sig selv. I dag er det lige omvendt. Børnene kommer i institutioner meget tidligt, mens forældrene går på arbejde, og vi kompenserer for det fysiske fravær ved at være tætte på vores børn, forklarer Per Schultz Jørgensen.

»Børnene bor hjemme i meget længere tid og har en tæt følelsesmæssig kontakt med deres forældre. Det er dejligt, at forældre og børn er tætte, men det kan også være meget kompliceret og gøre afhængigheden af hinanden meget langtrukken, så børnene kommer helt op i slutningen af 20’erne, før de bliver helt voksne«, siger Per Schultz Jørgensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Slip dem ikke for tidligt
Psykolog Ida Koch peger på, at det er vigtigt at slippe børnene på rette tidspunkt. Ikke for tidligt. Heller ikke over én nat. Men i et tempo, som passer til barnets udvikling hen over en årrække. I virkeligheden starter frigørelsen, allerede når teenageren i huset begynder at skærme sit privatliv ved at lukke døren, når hun taler i telefon. Barnet signalerer, at det er et selvstændig menneske.

»Den frigørelse skal man møde med respekt. Vores opgave som forældre er at sende dem hjemmefra så selvstændige som muligt, så de føler, at de kan klare sig uden os«, siger psykolog Ida Koch.

En ny tilværelse

Journalist Lene Johansen, som de fleste kender som tidligere vært på TV-avisen, er selv mor til en flytteklar søn på 19 år. Efter tre måneder i USA er han hjemme hos sin mor igen, men kun indtil han finder sit eget sted at bo. »Det er rigtig skønt, at han er hjemme igen, men jeg ved godt, at det er på lånt tid. Det er stilhed før stormen, så jeg bruger tiden på at finde ud af, hvad der nu skal ske – inden familiefælden klapper igen med børnebørn, som filminstruktør Cæcilia Holbek Trier udtrykker det i min bog. Det er vigtigt for mig at finde mig selv i den nye situation«, siger Lene Johansen, som for et år siden forlod et prestigefyldt fast job i DR til fordel for en friere tilværelse som freelancer.

Jorden forsvandt under fødderne Det kunne for Lene Johansens vedkommende først lade sig gøre, da hun ikke længere skulle forsørge sin søn. Hun lagde ud med en opgave på Mali og derpå to måneder i New York. »Jeg sprang ud i et job uden vagtplaner og fast løn og synes, det er enormt skønt at kunne vælge opgaver til og fra. Du tør bedre tage risikoen for, at du ikke tjener så meget, når du ikke er forsørger«, siger Lene Johansen.


Men hun blev selv ramt af nedtrykthed, da hendes søn rejste hjemmefra. En sorg, hun som ambitiøs karrierekvinde ikke havde set komme:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var en meget stærk følelse af tab og forladthed, og det kom bag på mig. Det føles, som om jorden for en stund forsvinder under fødderne på én, fordi man pludselig møder den der tomhed. Der findes ikke noget i mit liv, som giver så meget mening som min søn«, siger Lene Johansen, som dog også understreger:

»Det er selvfølgelig meget, meget værre, hvis børnene ikke kan finde ud af at flytte hjemmefra«.

Heri er børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen helt enig. Hvis han skal give forældrene et venligt råd, lyder det:

»Nu må I stå på egne ben. Stop flæberiet, og sæt børnene fri. Giv dem selvstændighed og ansvar for deres eget liv«.

Bogen Kunsten at give slip – når børnene flytter hjemmefra af Lene Johansen er udgivet på Gads Forlag og koster 249 kroner.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden