AFHÆNGIGHED. Mille Køpkes ortoreksi og træningsafhængig stoppede brat, da hun i 2013 toppede med at vinde DM i Fitness.
Foto: Jens Dresling

AFHÆNGIGHED. Mille Køpkes ortoreksi og træningsafhængig stoppede brat, da hun i 2013 toppede med at vinde DM i Fitness.

Sundhed

Ortoreksi: Nogle bliver syge af sundhed

Ortoreksi er ikke en officiel diagnose. Men eksperter er ikke i tvivl. Flere bliver afhængige af sund mad og træning. Mille Køpke er en af dem. Hun - og eksperter - peger på de mange sundhedsbudskaber som smittekilde.

Sundhed

Tynd som en pind. Opkast efter måltider. Absurde mængder mad. Ingen kan være i tvivl om, at dét er usundt. Men hvad med en daglig menu uden fedt, sukker, hvede, tilsætningsstoffer og svinkeærinder i øvrigt? Serveret med masser af motion? Dét er vel sundt?

»Til frokost spiste jeg salat med grøntsager og kød ovenpå«, fortæller Mille Køpke, 33 år, fra Horsens. Uddannet sygeplejerske og personlig træner. »Og så hjem og lave suppe af purerede grøntsager om aftenen eller kyllingestykker med broccoli og hytteost«.

Mille Køpke fik både sund mad og motion. Eftermiddagene gik nemlig med spinning i træningscentret. Hun fortæller om årevis med daglige rutiner af den slags, der vækker dårlig samvittighed hos alle os andre stillesiddende og overspisende dødelige. Men Mille Køpke spiste ikke bare sundt og trænede. Hun overdrev. »Jeg spinnede minimum 10 timer om ugen«, fortæller hun. Svarende til to timer om dagen – fem dage om ugen.

Og når hun spiste: »Jeg var enormt fedtforskrækket. Men også enormt god til at lave velsmagende mad. Når folk kom til middag, skjulte jeg det ved at bruge mange krydderier. Eller hvis jeg spiste ude til frokost, lagde jeg meget salat under, så det synede af mere på tallerkenen«.

Med andre ord spiste Mille Køpke faktisk mad – modsat anorektikere. For: »Det handlede ikke om ikke at spise, eller om at jeg skulle tabe mig. Det handlede om at være sund«. Mille Køpkes livsstil var definitionen på dét, eksperter kalder ’den 4. spiseforstyrrelse’. Orthorexia nervosa. På dansk ortoreksi. Mennesker med ortoreksi har et overdrevet fokus på sundhed.

»Ortoreksi adskiller sig fra de andre kliniske spiseforstyrrelser, hvor man har en frygt for at tage på. Dér er hovedfokus på kvantiteten af maden. Med ortoreksi er hovedfokus på kvaliteten. Maden skal være så ren og sund som muligt«, forklarer privatpraktiserende psykolog Neela Maria Sris, der har haft flere ortoretikere i behandling.

Selv om orthorexia nervosa er i tæt familie med anorexia nervosa og bulimia nervosa, er ortoreksi endnu ikke godkendt som en officiel diagnose. Derfor er der heller ikke tal på udbredelsen af lidelsen. Men behandlere vurderer samstemmende, at antallet stiger.

»Jeg tør godt postulere, at ortoreksi er meget mere udbredt, end man skulle tro«, siger coach Morten Elsøe, der holder foredrag om og behandler folk med ortoreksi og er forfatter til bogen ’Slut med forbudt’, som udkommer senere på måneden på Politikens Forlag.

»Jeg ser helt klart flere og flere i min klinik«, siger psykolog Neela Maria Sris. Også Birgit Petersson, psykiater og kvindeforsker ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har samme opfattelse: »Og jeg tror, det bliver værre«.

Vi hepper på dem

Tal for de andre spiseforstyrrelser underbygger eksperternes vurdering af et stigende problem. I perioden 2001-2011 har der været en klar øgning i antallet af børn og unge, der er behandlet for en spiseforstyrrelse. I 2005 blev 600 børn og unge behandlet, mens tallet var oppe på knap 1.000 i 2011.

Det fremgår af en rapport fra 2014, ’Børns Mentale Helbred’ fra Vidensråd for Forebyggelse. Dertil kommer et ukendt antal, der går ubehandlede rundt. Ifølge Sundhedsstyrelsen lider op mod 1 procent af alle unge kvinder af anoreksi og op mod 4 procent af bulimi. Når det gælder ortoreksi kan der være tale om endnu større skyggetal.

»Langt de fleste kommer ikke i klinikkerne, for de ved ikke, de har et problem. Det er forbundet med enorm stolthed at leve op til sundhedsnormerne, og du oplever, at folk misunder dig din livsstil og opfordrer dig til den. Derfor er der en meget lille sygdomsindsigt hos de ramte, og omgivelserne«, forklarer psykolog Neela Maria Sris.

»Ortoreksi er et skjult problem, fordi vi hepper på dem, der lever sundt og som faktisk kan gennemføre at dyrke motion mange timer om dagen«, forklarer psykiater Birgit Petersson.

Folk er simpelthen ikke bekendt med, at det kan være negativt for ens livskvalitet at bruge så mange timer dagligt på at gå op i, hvad man spiser

»Folk er simpelthen ikke bekendt med, at det kan være negativt for ens livskvalitet at bruge så mange timer dagligt på at gå op i, hvad man spiser«, lyder det fra Morten Elsøe.

Ortoreksi rammer som lyn fra en klar himmel. Det begynder ofte uskyldigt. »Der er som udgangspunkt ikke noget patologisk i et ønske om at leve en almindelig sund livsstil. For mange starter det med et håb om at tabe sig«, forklarer psykolog Neela Maria Sris. Sådan var det også for Mille Køpke, da hun for 15 år siden gik i gang med at tabe 10 kg, der havde sneget sig på.

»Det startede med fokus på, hvad der var godt at spise og ikke så godt at spise. Men det blev hurtigt til den der overdrevne fedtforskrækkelse, der gjorde, at jeg slet ikke fik fedt nok. Til gengæld måtte jeg gerne gå ud og drikke i weekenderne, bare jeg ikke spiste junk dagen efter«, fortæller Mille Køpke om nogle af sine selvopfundne kostregler.

Ortoreksi er nemlig karakteriseret ved, at de ramte danner sig deres eget billede af, hvad der er sundt, og opsætter en lang række af regler for, hvad de må og ikke må spise. For Mille Købke var det primært fedt, der var forbudt. Hun måtte gerne springe morgenmaden over og i stedet fylde sig med kaffe, lightsodavand og gajoler. Med andre ord er reglerne for en ortoretiker ikke nødvendigvis sunde objektivt set.

»Sundhed er ikke et objektivt begreb. Det er meget individuelt. Også for ortoretikerne«, forklarer Neela Maria Sris.

Høj bullshit-faktor

Selv om ortoreksi betyder sygelig optaget af sund mad, er træningsafhængighed ofte en side af det. Tal fra Syddansk Universitet viser, at 9,7 procent af mænd under 40 år, der dyrker fitness, er afhængige af træningen.

Det var Mille Køpke også. Hvad der for 15 år siden startede med en slankekur og almindelig træning i et fitnesscenter, udviklede sig til så intensiv træning, at hun i 2013 vandt DM i Fitness.

»Det er ikke det smarteste for en spiseforstyrret at stille op til en konkurrence med så stor fokus på kroppen og på at posere. Jeg var vild med, hvad det gjorde ved min krop, men det er ikke sundt mentalt at leve så restriktivt«, fortæller Mille Køpke. Selv om fitnessmiljøet ofte fremhæves, viser dansk forskning, at træningsafhængighed også findes i holdsport som fodbold, hvor 7,1 procent af mænd under 40 år er afhængige af træningen. Helse- og yogamiljøer er også udsat.

»Det kan ramme alle. Men i miljøer med høj ’bullshit-faktor’ er det særligt udbredt. Som yoga-danmark, hvor man ofte ser en sygelig optagethed af at spise såkaldte rene ting, og hvor man har en tendens til at tro, at al mad er overhældt med livsfarlige pesticider, aspartam eller andre påstået kræftfremkaldende ting. Miljøer, hvor der hersker en stor madfrygt«, forklarer Morten Elsøe.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Også psykiater Birgit Petersson ser tendensen flere steder. »Der bliver flere ortorikere, fordi der bliver flere træningsafhængige. Det er blevet moderne med maraton og triatlon. Der er en drivkraft i dét, som leder flere til en usund besættelse«.

Som en heroinmisbruger

Selv om ortoreksi ikke er en anerkendt diagnose, kan definitionen fra de andre spiseforstyrrelser godt overføres. Ifølge Birgit Petterson er man syg, når man bliver så afhængig, at det hindrer en i at føre en normal hverdag.

»Når dyrkelsen af kroppen, maden eller træningen gør, at man undlader at være i sociale relationer. Når dét at spise sundt og træne i mange timer bliver vigtigere end at være sammen med familien. Så bliver det sygdomsskadende. Akkurat som hos en heroinmisbruger«, forklarer Birgit Petersson.

Ortoretikere vil typisk takke nej til arrangementer, hvor der indgår spisning eller selv medbringe mad, fordi de ikke tør spise måltider tilberedt af andre.

»Noget af det værste var den sociale isolation. Jeg lavede kun aftaler efter klokken 20 om aftenen, så jeg ikke skulle være med til at spise. Eller formiddagsaftaler på café, så jeg kunne nøjes med kaffe. Jeg ville ikke have, at andre lavede mad, for så vidste jeg ikke, hvad der var i«, fortæller Mille Køpke.

Noget af det værste var den sociale isolation. Jeg lavede kun aftaler efter klokken 20 om aftenen, så jeg ikke skulle være med til at spise

Den sunde livsstil kan dog føre til værre ting end social isolation. Også underernæring, vitaminmangel, depression og angst kan følge med. For Mille Køpke faldt vægten til 55 kg, selv om hun er 173 centimeter høj. I 2010 havde hun udover sin sygeplejerskeuddannelse uddannet sig til spinninginstruktør. En dag gik det galt.

»Jeg fik det dårligt på mit arbejde. Jeg blev svimmel og kunne ikke mærke min højre side og min højre arm. Så vi tog mit blodtryk. Det var 240 over 120«, fortæller Mille Køpke. Et normalt blodtryk ligger på 100-140 over 60-90.Lægerne tog et hav af prøver og scanninger. Men hun havde hverken sclerose eller borrelia eller noget andet, de kunne måle. Så lægerne kaldte det forbigående migræne.

»Men jeg vidste egentlig godt, hvad der var galt. Og det vidste min mor også. Hun kiggede på mig og sagde: ’Nu dropper du det der’. Min krop var stresset. Jeg kørte mig selv alt for hårdt«, siger Mille Køpke, der stoppede lidt op. Men mest på grund af en diskusprolaps. Den fik hun dog trænet væk. Og så var hun tilbage i afhængigheden.

Patologiske samfundstendenser

Der kan være mange årsager til, at mennesker bliver ramt af ortoreksi, men spiseforstyrrelser rammer ifølge eksperter ofte folk, der har lavt selvværd og i forvejen tumler med svære følelser. Maden skaber en følelse af kontrol i en usikker verden. Men med ortoreksi spiller andre faktorer også ind.

»Med fedmeepidemien er der kommet et nødvendigt fokus på sunde madvaner, og vi får alle mulige budskaber fra samfundets side om, at vi skal kontrollere vores vægt. Så vi omgiver os med apps, der tæller vores kalorier. For nogle sårbare sjæle kører det af sporet«, mener psykolog Neela Maria Sris.

»Der er en slagside til alle folkesundhedsbudskaberne. Hvis du som menneske er lidt usikker, er det en fantastisk ting at leve op til samfundets normer og blive dygtig til det. Pludselig tror du, at det kan helbrede din usikkerhed, hvis du bliver dygtig til at træne og spise sundt. Men i virkeligheden bliver du god til at motionere, men dårligere til at håndtere andre ting i livet«, forklarer psykiater Birgit Petersson.

»Problemet er, at alle sundhedsbudskaberne ender med at patologisere individet, selv om der snarere er tale om patologiske samfundstendenser«, lyder det fra psykolog Neela Maria Sris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mille Køpkes ortoreksi og træningsafhængig stoppede brat, da hun i 2013 toppede med at vinde DM i Fitness. Som modreaktion på den ekstremt restriktive livsstil op til konkurrencen, begyndte hun at overspise nærmest dagen efter. På et halvt år tog hun 25 kg på.

»Når man lever så restriktivt, kan man næsten ikke andet end at ende i overspisning. Men jeg var så flov over at have taget så meget på, at jeg græd mig i søvn og ikke ville vise mig i byen«, siger Mille Køpke. Dér besluttede hun at søge hjælp. Efter 15 års kost- og træningsmæssig glidebane fik hun hjælp hos en terapeut. Hun betragter i dag sig selv som rask og arbejder som personlig træner, men hjælper klienterne til at finde balancen.

» 7. maj 2014 satte jeg en streg i sandet og sagde: Aldrig mere. Jeg lever stadig sundere end de fleste, men i dag kan jeg sagtens spise fedt. Jeg ved godt, at det ikke ødelægger min træning eller hvordan jeg ser ud«, fortæller Mille Køpke.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Sundhed, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce