En på skallen: Rystede hjerner sender danskere til tælling

En 47-årig it-konsulent fra Sjælland slog i juli sidste år hovedet mod en jernstang på et gyngestativ og fik hjernerystelse. Han lider et halvt år efter stadig af voldsom svimmelhed og kan ikke passe sit arbejde som før på grund af følgerne af slaget den sommerdag. Han var sygemeldt i månedsvis og arbejder nu 15 timer om ugen.

Politiken talte et par minutter med Michael C. Kring i telefon og aftalte et længere interview. Et par timer senere ringede han tilbage.

»Jeg bliver nødt til at aflyse, for jeg kan ikke gennemføre det. Kort efter, vi talte sammen, blev jeg svimmel, stresset og udmattet. Jeg havde sagt ja til noget, jeg ikke kunne overkomme. Det var simpelthen for hårdt for hjernen«, fortalte han.

Michael C. Kring er en af de omkring 25.000 danskere, der hvert år bliver ramt af en hjernerystelse. For langt de fleste går smerter og ubehag væk efter nogle dages ro, men for en mindre gruppe på omkring 1.500 personer årligt bider generne sig fast med langvarige sygemeldinger til følge.

De døjer blandt andet med udmattelse, hovedpine, problemer med balance og syn, koncentrationsbesvær og overfølsomhed over for lyd og lys. Dertil kommer for nogle også psykiske vanskeligheder, da de har svært ved at forstå og acceptere, at selv et mindre slag mod hovedet kan have så vidtrækkende konsekvenser.

Både forsikringsselskaber, pensionskasser og behandlere melder nu om et markant øget behov for at få hjælp til at håndtere generne, der varer i flere måneder og for nogles vedkommende i årevis. Enkelte skal leve med symptomerne resten af livet.

Det er typisk borgere med længerevarende uddannelser, der får hjælp til at leve med generne. De kommer fra et arbejdsliv, hvor de konstant havde mange bolde i luften og sad i timer foran computeren i et storrumskontor. Det har rystede hjerner svært ved at klare, og de er sygemeldte i månedsvis.

Den oplevelse har blandt andre Hans Knudsen Instituttet (HKI) i København, der med et tværfagligt afsæt hjælper personer til at beholde deres job eller komme tilbage i arbejde, efter at de har fået en hjernerystelse. Folk kommer ind via de kommunale jobcentre eller en forsikringsaftale gennem jobbet.

På to år er antallet af påbegyndte forløb steget med 55 procent fra 54 i 2014 til 84 sidste år. Langt de fleste, omkring 70 procent, er akademikere, mens resten har mellemlange eller korte uddannelser.

»De arbejder ofte i høje stillinger med et stort arbejdspres. Vi har for eksempel mange fra ministerierne. De er arbejdsomme og ambitiøse og er vant til at være en drivende kraft på arbejdspladsen. Så får de en hjernerystelse og bliver sat fuldstændig skakmat. De kan ikke koncentrere sig og bliver ofte meget følsomme over for lys og lyd. Og de har ingen værktøjer til at håndtere det«, siger teamleder i HKI, Susanne Glück.

Under samtaler med en neuropsykolog skal de ramte lære at forvalte deres energi og håndtere deres træthed. En fysioterapeut gør dem bevidste om kroppens signaler og ressourcer og giver råd om fornuftige arbejdsstillinger. En socialrådgiver kan vejlede om, hvordan økonomien kan hænge sammen under en langvarig sygemelding, og om hvordan det er muligt at vende tilbage til jobbet.

Ofte er de ambitiøse medarbejdere deres egen værste fjende.

»Deres adfærd gør, at de kommer sig dårligt. De har høje forventninger til sig selv og føler ikke, at de har tid til at tage alle de hensyn til sig selv. For eksempel skal de undgå skærmarbejde og holde sig fra omgivelser med meget lyd. På jobbet skal de vænne sig til at trække sig hver halve time og få ro. De må vandre ind og ud af kontoret og holde lange pauser. Og det hænger dårligt sammen med et almindeligt arbejdsliv«, siger Susanne Glück.

Forvirrede og ulykkelige

SEB Pension er et af de selskaber, der henviser kunder til råd, vejledning og udredning hos HKI. Selskabets kunder er overvejende funktionærer som jurister, revisorer og administrative medarbejdere.

Skadeschef Marianne Berg fortæller, at sidste år handlede knap tre procent af 600 anmeldte skader om tab af erhvervsevne om hjernerystelser. Tidligere var der kun en enkelt sag eller to om året. I 2016 var der 16. Det begyndte så småt i 2015, »hvor de røde lamper begyndte at blinke«, og tallet er steget lige siden, så hjernerystelser nu er rykket forbi piskesmæld.

»De ramte har det rigtig skidt, er forvirrede og ulykkelige. De har problemer med læsning, balance, træthed, hovedpine og hukommelse. De er ramt på mange neurologiske områder og har svært ved at komme tilbage i arbejde. De er meget kede af det og mystificerede over, at en hjernerystelse kan få så massive konsekvenser for dem. For nogle kan det være måneder, for andre over et år. Nogle kommer aldrig helt tilbage, men ender i fleksjob med få timer, for de er ikke i stand til at arbejde på fuld tid«, siger Marianne Berg.

Tredobling i skader

Center for Hjerneskade på Amager oprettede på baggrund af efterspørgsel fra borgere for fem år siden en særlig enhed, der kun tager sig af borgere med hjernerystelse. Alene fra 2015 til 2016 har centret behandlet næsten dobbelt så mange med hjernerystelse, så det samlede antal i behandling sidste år var oppe på 152.

»Vi behandler især folk med koncentrationskrævende arbejde. De ser på skærme hele dagen og har været vant til et hurtigt flow, hvor de skal overskue mange opgaver på en gang. Det er præcis de funktioner, som de ikke magter. De skal have hjælp til at regulere deres aktivitetsniveau, så de ikke overbelaster hjernen«, siger Frank Humle, neuropsykolog og direktør i Center for Hjerneskade.

Hjernerystelsesforeningen med 1.000 betalende medlemmer fejrede forleden sin fireårs fødselsdag. Formand Kim Friedrich mener, at det moderne arbejdsmarked er indrettet dårligt til at håndtere personer, der har senfølger efter en hjernerystelse. Langtfra alle får den nødvendige hjælp, siger han.

»Der mangler retningslinjer for hjælp til de ramte. Der er intet systematisk tilbud om behandling, så man ender ofte som kastebold, og det er dyrt for samfundet«, siger han.

Codan Forsikring har på fem år set en tredobling i antallet af skader, hvor en hjernerystelse indgår, og kunderne får erstattet omkostninger til behandling.

Topdanmark og Tryg oplever også en stigende tendens i antal sager med personer, der har senfølger af en hjernerystelse.

Det har ikke bare samfundsøkonomiske, men også store menneskelige konsekvenser, vurderer Tryg, der derfor om en måned arrangerer en konference om emnet. De knap 300 pladser blev besat allerede inden jul, 100 står på venteliste, og derfor arbejder Tryg på at udvide konferencen, så man kan følge med online.

Speciallæge i almen medicin Ikram Sarwar, der er lægekonsulent i Tryg, peger på, at der ikke er nogen standardiseret behandling af senfølger af en hjernerystelse. Der er derfor brug for, at fagfolk deler deres viden om tilstanden og effektiv behandling.

»Vi mener, at det er vigtigt at bidrage til at skabe anerkendelse af tilstandens alvor, fordi disse patienter kan være invaliderede i kortere eller længere perioder uden synlige tegn på sygdom«, siger han.