En 47-årig it-konsulent fra Sjælland slog i juli sidste år hovedet mod en jernstang på et gyngestativ og fik hjernerystelse. Han lider et halvt år efter stadig af voldsom svimmelhed og kan ikke passe sit arbejde som før på grund af følgerne af slaget den sommerdag. Han var sygemeldt i månedsvis og arbejder nu 15 timer om ugen.
Politiken talte et par minutter med Michael C. Kring i telefon og aftalte et længere interview. Et par timer senere ringede han tilbage.
»Jeg bliver nødt til at aflyse, for jeg kan ikke gennemføre det. Kort efter, vi talte sammen, blev jeg svimmel, stresset og udmattet. Jeg havde sagt ja til noget, jeg ikke kunne overkomme. Det var simpelthen for hårdt for hjernen«, fortalte han.
De er arbejdsomme og ambitiøse og er vant til at være en drivende kraft på arbejdspladsen. Så får de en hjernerystelse og bliver sat fuldstændig skakmat
Susanne Glück
Michael C. Kring er en af de omkring 25.000 danskere, der hvert år bliver ramt af en hjernerystelse. For langt de fleste går smerter og ubehag væk efter nogle dages ro, men for en mindre gruppe på omkring 1.500 personer årligt bider generne sig fast med langvarige sygemeldinger til følge.
De døjer blandt andet med udmattelse, hovedpine, problemer med balance og syn, koncentrationsbesvær og overfølsomhed over for lyd og lys. Dertil kommer for nogle også psykiske vanskeligheder, da de har svært ved at forstå og acceptere, at selv et mindre slag mod hovedet kan have så vidtrækkende konsekvenser.
Både forsikringsselskaber, pensionskasser og behandlere melder nu om et markant øget behov for at få hjælp til at håndtere generne, der varer i flere måneder og for nogles vedkommende i årevis. Enkelte skal leve med symptomerne resten af livet.
Det er typisk borgere med længerevarende uddannelser, der får hjælp til at leve med generne. De kommer fra et arbejdsliv, hvor de konstant havde mange bolde i luften og sad i timer foran computeren i et storrumskontor. Det har rystede hjerner svært ved at klare, og de er sygemeldte i månedsvis.
Den oplevelse har blandt andre Hans Knudsen Instituttet (HKI) i København, der med et tværfagligt afsæt hjælper personer til at beholde deres job eller komme tilbage i arbejde, efter at de har fået en hjernerystelse. Folk kommer ind via de kommunale jobcentre eller en forsikringsaftale gennem jobbet.
På to år er antallet af påbegyndte forløb steget med 55 procent fra 54 i 2014 til 84 sidste år. Langt de fleste, omkring 70 procent, er akademikere, mens resten har mellemlange eller korte uddannelser.
»De arbejder ofte i høje stillinger med et stort arbejdspres. Vi har for eksempel mange fra ministerierne. De er arbejdsomme og ambitiøse og er vant til at være en drivende kraft på arbejdspladsen. Så får de en hjernerystelse og bliver sat fuldstændig skakmat. De kan ikke koncentrere sig og bliver ofte meget følsomme over for lys og lyd. Og de har ingen værktøjer til at håndtere det«, siger teamleder i HKI, Susanne Glück.
Under samtaler med en neuropsykolog skal de ramte lære at forvalte deres energi og håndtere deres træthed. En fysioterapeut gør dem bevidste om kroppens signaler og ressourcer og giver råd om fornuftige arbejdsstillinger. En socialrådgiver kan vejlede om, hvordan økonomien kan hænge sammen under en langvarig sygemelding, og om hvordan det er muligt at vende tilbage til jobbet.
Ofte er de ambitiøse medarbejdere deres egen værste fjende.
»Deres adfærd gør, at de kommer sig dårligt. De har høje forventninger til sig selv og føler ikke, at de har tid til at tage alle de hensyn til sig selv. For eksempel skal de undgå skærmarbejde og holde sig fra omgivelser med meget lyd. På jobbet skal de vænne sig til at trække sig hver halve time og få ro. De må vandre ind og ud af kontoret og holde lange pauser. Og det hænger dårligt sammen med et almindeligt arbejdsliv«, siger Susanne Glück.
Forvirrede og ulykkelige
SEB Pension er et af de selskaber, der henviser kunder til råd, vejledning og udredning hos HKI. Selskabets kunder er overvejende funktionærer som jurister, revisorer og administrative medarbejdere.
