Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

57-årige Michael Facius er en af de omkring 100.000 danskere, der får morfinmedicinen tramadol i længere end seks måneder. Gennem fire år har han fået forskellige slags medicin med indholdsstoffet tramadol. Han bor i et hus i en skov ved Silkeborg.
Foto: Tor Birk Trads/Tor Birk Trads

57-årige Michael Facius er en af de omkring 100.000 danskere, der får morfinmedicinen tramadol i længere end seks måneder. Gennem fire år har han fået forskellige slags medicin med indholdsstoffet tramadol. Han bor i et hus i en skov ved Silkeborg.

Sundhed

Overlæge tjekkede populær medicin: »Der var også et forsøg med fire aber, hvoraf den ene abe foruroligende nok døde«

100.000 danskere får morfinmedicinen tramadol i længere end seks måneder. Stoffet skulle være minimalt vanedannende. Men den påstand er der intet bevis for i de undersøgelser, der lå til grund for godkendelsen af tramadol, siger overlæge, der har tjekket dokumentationen.

Sundhed

»Minimalt vanedannende«.

Det lød næsten for godt til at være sandt.

I årevis havde læger skrevet recepter ud på morfin til patienter med smerter, som andre mindre stærke piller ikke kunne få bugt med. Morfin virkede godt.

Men der var en bagside af medaljen. En stor del af patienterne blev afhængige af det opiumlignende stof. De kunne ikke stoppe med behandlingen og endte i et flere år langt brug af morfinen. Nogle blev regulære misbrugere af stoffet.

Derfor var det en god nyhed for læger og patienter, da den tyske medicinalvirksomhed Grünenthal for omkring tyve år siden opfandt en syntetisk variant af morfin.

For tilsyneladende var det lykkedes i laboratorierne at lave et stof, der ikke gjorde patienterne afhængige på samme måde som den ægte morfin.

Lægerne i Danmark kunne i deres faglige tidsskrift Ugeskrift for Læger se den første reklame for stoffet, der fik navnet tramadol. »Endelig en højeffektiv smertestiller med lav tilvænningsrisiko«.

Stoffet var »minimalt vanedannende«, stod der med henvisning til en af de videnskabelige undersøgelser, der var grundlag for den danske godkendelse af tramadol.

Omkring 100.000 danskere er i behandling i længere tid end seks måneder med stoffet. Tallet er stigende, og forbruget er højere end i andre nordiske lande.

Det var aldrig meningen, at de skulle tage tramadol så længe, men sådan er det gået. De har nemlig svært ved at undvære pillerne. mange af dem har taget dem så længe, at det flyder ud i tågerne, hvad årsagerne til deres smerter er.

Eksperter: Intet bevis i de otte studier af tramadol

Og nu er der opstået et problem. DR2 Dokumentar har bedt tre uvildige eksperter undersøge, om det nu også er rigtigt, at tramadol ikke gør patienterne afhængige. For påstanden passer nemlig dårligt med erfaringerne hos en gruppe patienter, der føler sig meget afhængige af tramadol.

Alle eksperterne vurderer, at de otte studier, der lå til grund for Lægemiddelstyrelsens godkendelse af tramadol, ikke kan bruges til at føre bevis for, at stoffet kun meget meget sjældent gør patienterne afhængige. En af eksperterne er overlæge, dr. med. Karsten Juhl Jørgensen, der er vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet.

»I den oprindelige reklame for tramadol, som blev bragt i Ugeskrift for Læger blev det fremhævet, at stoffet meget sjældent var vanedannende. Der blev i reklamen henvist til et bestemt af de otte studier. Men det studie kunne slet ikke underbygge den påstand. Så det var mildest talt en meget modig påstand. Det er desværre noget, vi tit ser. At reklamer henviser til studier, hvor der ikke er dækning for det, som postuleres. Producenterne regner med, at ingen tjekker det«, siger han til Politiken.

Hvad var det, du undersøgte?

»Jeg kiggede på, om de otte studier, der lå til grund for godkendelsen, kunne give belæg for det, som var hovedsalgsargumentet for tramadol, da det blev lanceret. Altså at det havde et meget lille potentiale for at være vanedannende. Jeg vurderede, om de studier kunne danne grundlag for påstanden om, at mellem 1 per 1.000 og 1 per 10.000 kunne udvikle afhængighed, som det var oplyst på promedicin.dk«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Undersøgte stofmisbrugere

Hvad fandt du ud af?

»Flere ting. Flertallet af forsøgene undersøgte slet ikke afhængighed og undersøgte personer, der ikke er relevante i denne sammenhæng, nemlig stofmisbrugere og deres tendens til at misbruge tramadol. Afhængighed er noget andet end misbrug«.

Hvad stod der om afhængighed af tramadol?

»Der var intet i de undersøgelser, der kunne danne grundlag for de tal om en minimal risiko for afhængighed ved at tage tramadol. De fleste af studierne var på personer, der havde taget tramadol i to-tre uger. Det er slet ikke nok til at vurdere det afhængighedsskabende potentiale. For det tager længere tid at udvikle afhængighed. Tidsperioden, hvor forsøgspersonerne tager medicinen, skal nogenlunde afspejle den tid, som virkelige patienter tager den i. Og det gør de ikke her. Så studierne måler slet ikke på afhængighed«.

Hvem betalte for studierne af tramadol op til godkendelsen?

»Producenten Grünenthal finansierede i hvert fald 7 ud af 8 studier. Det sidste var lidt mere uklart. Sådan er systemet indrettet«.

Hvilken type patienter indgik i undersøgelserne?

»Mange af studierne tog udgangspunkt i overvågningsprogrammer af stofmisbrugere, hvor enheder opsøger stofmisbrugere og ser, hvad de misbruger. Det er ikke en gruppe mennesker, der repræsenterer patienterne. Men der er ikke andre undersøgelser«.

»Der var også et forsøg med fire aber, hvoraf den ene abe foruroligende nok døde som følge af forsøget«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tramadol er blevet »oversolgt«

Din konklusion?

»Jeg kunne i de otte artikler ikke finde noget som helst, der kunne retfærdiggøre, at tramadol kunne markedsføres på den præmis, at det meget sjældent er vanedannende. Det er blevet oversolgt«.

Hvordan stiller det lægerne?

»Det er misinformation, og det stiller lægerne dårligt. Producenten udnytter det store behov, der er derude, for at få dækket folks smerter på en måde, som ikke skader dem. Det er et behov, som mange læger kæmper med i hverdagen og er meget interesserede i at finde en løsning på. Det gør måske, at de er mindre kritiske, end de burde være. Det er jo en fantastisk god løsning på mange problemer, hvis du har et effektivt stof, der ikke er vanedannende. Men det er meget svært at lave et sådant stof. Dét alene bør få folk til at tænkte, at det ikke kan være rigtigt, at kun en ud af tusind bliver afhængige. Husk på, at tramadol er en syntetisk udgave af morfin, som er noget af mest vanedannende på jordens overflade«.

Hvordan stiller det patienterne?

»Det stiller patienterne meget ringe. Du kan ikke forvente, at almindelige mennesker gør andet end at stole på deres læge. Det er ikke rimeligt, at det skal være op til patienten at vurdere noget som helst. Det har vi myndighederne til. Som lægperson er du slet ikke rustet til at vurdere den slags. Men det er klart, at jeg vil opfordre til, at patienten altid forholder sig skeptisk til information fra lægen, når budskabet lyder for godt til at være sandt«.

Hvad bør det give anledning til?

»Sagen om tramadol illustrerer nogle grundlæggende problemer i den måde, vi håndterer lægemidler på. Rigtig mange patienter er blevet taget ved næsen, og det skyldes, at vi ikke i tilstrækkelig grad stiller krav til objektiv og uvildig information om lægemidlers sikkerhed. Det er virkelig et problem, at vi lader det være op til producenterne at sikkerhedsteste deres egne produkter. Der er brug for en uvildig offentlig myndighed, der tester og vurderer lægemidler. Det har vi desværre ikke i dag, og dermed risikerer patienter skader som følge af medicin«.

Hen over hovedet

Lægemiddelstyrelsen siger, at tramadol dem bekendt ikke skaber afhængighed, og at det her er ny viden for dem?

»Det viser for det første, at Lægemiddelstyrelsen åbenbart ikke har talt med kolleger i nabolande og USA, hvor tramadol har ændret status, fordi man har erkendt, at der er et potentiale for misbrug og afhængighed. I Sverige kan du kun få tramadol på særrecept ligesom morfin. Hvordan det kan gå hen over hovedet på Lægemiddelstyrelsen forstår jeg ikke, men det viser nogle brister i kommunikationen mellem lægemiddelmyndigheder i de nordiske lande«.

Styrelsen henholder sig til, at den ikke har fået indberetninger fra læger om afhængighed?

»Vores sikkerhedsovervågning af medicin bundet op på indberetninger fra læger, der arbejder klinisk. De skal indberette skadevirkninger ved medicin. Det er deres pligt, men der er en massiv underindberetning. I den kliniske hverdag orker læger ikke at indberette hyppigt forekomne skadevirkninger. Det får lægerne ikke gjort«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Et andet problem i tillæg hertil er, at rigtig mange skadevirkninger ved medicin er svære at opdage og erkende. Lad os tage det eksempel, at lægen har en patient med usund livsstil. Han får noget medicin, der som bivirkning har en 30 procent forøget risiko for blodprop. Syv måneder senere falder han død om af en blodprop. Var det så en skade forårsaget af livsstil eller medicinen, der var årsag? Det er en anden grund til, at der er en enorm underrapportering til de registre«, siger Karsten Juhl Jørgensen.

Læger indberetter ikke

Overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver siger, at godkendelsen af tramadol bygger på en samlet vurdering af de otte studier. Hun medgiver, at der først og fremmest er fokus på effekt i de studier, der lagde til grund for godkendelsen, men understreger i samme åndedrag, at læger har pligt til at indberette det, hvis de oplever, at patienter bliver afhængige af tramadol. Lægemiddelstyrelsen har ifølge Doris Stenver ikke modtaget oplysninger, der viser, at der skulle være et problem med afhængighed af tramadol.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra medicinalvirksomheden Grünenthal til kritikken af tramadol.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce