Det er vigtigt at skære ned på forbruget af penicillin for at nedsætte risikoen for udviklingen af multiresistente bakterier.
Foto: Peter Klint

Det er vigtigt at skære ned på forbruget af penicillin for at nedsætte risikoen for udviklingen af multiresistente bakterier.

Sundhed

Forældre og læger har lyttet: Børn får meget mindre penicillin

Antallet af børn, der får antibiotika, er faldet med en tredjedel på ti år. Det skyldes frygt for resistente bakterier, særlige recepter og mindre forældrepres.

Sundhed

Den kemiske tæppebombning af gode såvel som sygdomsfremkaldende bakterier i kroppen med antibiotika, eksempelvis penicillin, bliver stadigt mindre populær. Særligt til de små børn venter læger og forældre i dag langt oftere og ser tiden og barnets sygdom an, før medicin tages i brug.

I 2007 fik 472 ud af 1.000 0-4-årige børn antibiotika. Sidste år var det faldet til 318 børn, viser netop offentliggjorte tal fra det nationale overvågningsprogram på antibiotikaområdet, Danmap. Det svarer til et fald på 33 procent.

»Vi har haft et klart overforbrug i Danmark i forhold til de andre nordiske lande. Det tyder på, at den massive kampagneindsats nu virker. Både læger og forældre har forstået, at de skal være varsomme med antibiotika«, siger professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet, forsker i antibiotikaforbrug og -resistens og medlem af regeringens Antibiotikaråd.

Professoren fastslår, at antibiotika »ikke er det vidundermiddel, mange måske har troet«, da det også slår gode bakterier ihjel og kan give bivirkninger i form af mavesmerter, udslæt og diarre.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder forbrugsfaldet »rigtig positivt«.

For tre år siden havde vi fokus på netop børn og unge i den nationale antibiotikakampagne, så det er godt at se, at vores indsatser virker

»Vi er blevet meget bedre til ikke per automatik at give vores børn og unge antibiotika, hver gang de er forkølede eller har en lille smule feber. For tre år siden havde vi fokus på netop børn og unge i den nationale antibiotikakampagne, så det er godt at se, at vores indsatser virker«, siger hun, men fastslår, at forbruget skal længere ned »over hele linjen«.

Regeringen vil derfor tilføre antibiotikaområdet otte millioner kroner fra næste år fra velfærdsreserven og hæve beløbet til 16 millioner årligt fra 2021.

»Vi er langtfra i mål endnu«, siger hun.

Ifølge praktiserende læge Anders Beich, formand for det videnskabelige selskab Dansk Selskab for Almen Medicin, er resultatet udtryk for et bedre samarbejde mellem læge og patient. Han oplever ikke at skulle argumentere lige så hårdt for at vente med medicinen til et sygt barn, som han skulle for ti år siden.

»Det har været et langt sejt træk først at få os læger til at indse, at antibiotika ikke altid er den bedste løsning til eksempelvis mellemørebetændelse og så at få forældrene med. Så de er trygge ved at observere deres barn. Tallene viser, at det nu heldigvis er ved at ske« , siger han.

Fagligt er det ofte lige så godt eller bedre at se tiden an, så kroppen får tid til selv at gøre arbejdet, end at medicinere, forklarer Anders Beich.

Også lægers særlige ’vent og se’-recepter, hvor forældre får en recept, men opfordres til først at hente medicinen efter to-tre dage, hvis ikke barnets sygdom er i bedring, har haft stor betydning.

Det giver forældrene en tryghed, at de kan få behandlingen. Derfor er de bedre indstillet på at vente lidt

»Det giver forældrene en tryghed, at de kan få behandlingen. Derfor er de bedre indstillet på at vente lidt. Og når sygdommen forsvinder, får de aldrig hentet eller brugt medicinen«, siger Anders Beich.

Det store fokus på forbruget af antibiotika skyldes frygt for resistens, hvor den livsvigtige medicin ikke længere virker, fordi bakterierne er blevet modstandsdygtige. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er antibiotikaresistens en af de største trusler mod den globale folkesundhed.

Samlet set fik danskerne i 2016 udleveret 17 procent færre antibiotikakure end i 2007. Kun blandt de mere end 80-årige ses en svag stigning. Det samlede forbrug toppede i 2011.

Danmark har dog fortsat et højere forbrug end vores nordiske naboer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce