0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sofia Busk
Foto: Sofia Busk
Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

2.700 læger kritiserer styrelse for en aggressiv skyldskultur

Styrelsen for Patientsikkerheds kontrol handler mere om petitesser end reelle risikofaktorer, lyder det.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere end 2.700 læger retter i et fælles brev kritik mod Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det skriver Information og avisen Danmark.

Styrelsen udviser en aggressiv skyldskultur rettet mod enkeltpersoner og mangler helt fokus på de mere overordnede problemer i sundhedsvæsenet.

Dens kontrolbesøg handler mere om petitesser end om reelle risikofaktorer, og dens øgede krav til dokumentation er helt ude af trit med virkeligheden på sygehusene, står der blandt andet i det åbne brev.

Brevet kaldes for en mistillidserklæring. Initiativtager er Kristian Rørbæk Madsen, der er overlæge på Odense Universitetshospitals intensivafdeling.

Han mener, at styrelsen det seneste år er gået helt over gevind i forhold til politianmeldelser og kontrol af lægerne.

»Styrelsen går nu i sulet på almindelige læger, der bare passer deres arbejde«, siger han til Information.

»Vi læger ønsker os også en stærk styrelse, der sikrer patientsikkerheden og er handlekraftig over for de brodne kar. Men problemet er, at man er gået alt for vidt og har indført en individuel bebrejdelseskultur, hvor vi ser politianmeldelser af læger, der har udfyldt en dødsattest fejlagtigt«.

Han henviser til, at en klinikchef på Rigshospitalet blev politianmeldt, efter at en dreng døde af meningitis.

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, støtter op om kritikken.

»Jeg tager det her brev og de mange underskrifter som et meget alvorligt signal om, at de er frustrerede over det nuværende system, hvor de prioriterer straf og skyld over læring«, siger han til Ritzau.

Yngre læge idømt bødestraf for grov forsømmelse

En af de sager, som lægerne er kritiske over for er den såkaldte Svendborgsag.

Her blev en yngre kvindelig læge fra Svendborg Sygehus idømt en bødestraf ved landsretten for at have udvist grov forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en sukkersygepatient, som senere døde.

Denne sag mener Andreas Rudkjøbing også er kritisabel. Han håber, at erklæringen vil få styrelsen til at ændre praksis.

»Jeg håber på, at det er noget, som gør udtryk på Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi har peget på det overordnede princip om, at der skal være en bedre balance«, siger han.

Styrelsen for Patientsikkerhed blev grundlagt i 2015 efter adskillige skandalesager, hvor det kom frem, at tilsynet med læger og sygeplejersker i det daværende Sundhedsstyrelsen i nogen grad var fraværende.

Efterfølgende blev der gennemført en række lovstramninger, der skulle rette op på det mangelfulde tilsyn.

Direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, beklager, at lægerne føler sig mistænkeliggjort.

Ifølge Information politianmeldte styrelsen sidste år 12 læger for grov forsømmelighed. Det er seks gange så mange, som i årene før.

»Det følger af den nye lovgivning, at vi skulle stramme op på det tidligere virke, derfor er sagsgangene lagt om, og det har betydet, at der er kommet flere politianmeldelser«, siger Anne-Marie Vangsted til Information.

ritzau

Annonce

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden