Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Sundhed

Dokumentation: Her er fem nedslående tal om rygere

Den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner skaber stor debat. Vi har plukket nogle centrale tal ud.

Sundhed

Ved første øjekast ligner grafen over danskernes rygevaner en lang succeshistorie, der kan udlægges sådan her: Gennem de seneste 20 år er andelen af rygere raslet ned fra knap 35 procent til 23 procent. Og forlænger vi kurven yderligere nogle årtier bagud, ser lungerne endnu sortere ud. I 1950’erne røg 8 af 10 mænd og 4 af 10 kvinder.

Så hvorfor har den årlige rygeundersøgelse fået både fagfolk, folketingspolitikere og en minister til at lægge ansigtet i de mest bekymrede folder? Det skyldes et lille knæk på kurven, der i det store billede ser ubetydeligt ud, men som ifølge eksperterne varsler en urovækkende tendens. Herunder forklarer vi fem centrale tal fra undersøgelsen, som Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Hjerteforeningen udgav i torsdags.

1. Flere danskere ryger. Ser man nærmere på kurven over andelen af rygere de seneste 20 år, minder den lidt om en flyvemaskine, der lægger an til landing, men fortryder i sidste øjeblik og peger snuden mod himlen igen. Andelen af rygere faldt støt fra 1998 og frem, siden fulgte 5 år, hvor kurven blev vandret, hvorefter den fra 2016 til 2018 er gået op igen. For første gang i to årtier er andelen af rygere altså steget. Fra 21,1 procent i 2016 til 23,1 procent i 2018.

2. Kurven for de unge stiger. Måske den mest bedrøvelige udvikling. Undersøgelsen rummer for få 15-19-årige, til at man kan drage konklusioner, men zoomer man ind på de unge voksne i alderen 20-29 og 30-39, er tendensen tydelig fra 2016 til 2018: Flere er rygere, flere er daglige rygere, og flere er storrygere. Et enkelt nedslag: Andelen af daglige rygere i aldersgruppen 20-29 år er steget fra 11,8 procent i 2016 til 15,7 procent i 2018. Spørger man Kræftens Bekæmpelse om en årsag, lyder det, at politikerne de senere år har manglet fokus på rygning. Og at cigaretpriserne er for lave.

3. Det er svært at holde op. Det bliver somme tider fremført i den offentlige debat, at rygere selv vælger, om de vil ryge eller lade være. Eksperter imødegår den påstand med at hævde, at på grund af afhængighed er det frie valg sat ud af spillet. I hvert fald ligger der en strøm af forgæves rygestop i mange rygeres fortid. 77 procent af dem, der ryger dagligt, har således en eller flere gange forsøgt at stoppe.

4. Nikotinens kraft er stærk. En rygers afhængighed af nikotin er lig eså stærk som narkomanens trang til heroin eller kokain, forklarede Danmarks eneste professor i tobaksforebyggelse, Charlotta Pisinger fra Københavns Universitet, for nylig i avisen. Det vidner undersøgelsen også om. 46 procent af dem, der ryger dagligt, oplever, at de er meget afhængige af nikotin, mens 42 procent oplever sig lidt afhængige. 12 er enten ikke afhængige eller ved ikke.

5. Kunne jeg bare gøre det om ... Når vi kigger bagud, er der ofte situationer, vi godt ville optrådt anderledes i. Ting, vi skulle have sagt og gjort. Men sådan er livet ikke. Det leves forlæns og så videre. Men giver man rygere eller eksrygere muligheden for at lege med tanken, er tendensen entydig. 72 procent af dem, der ryger eller tidligere har røget, ville ikke ryge, hvis de skulle leve deres liv om. Blandt daglige rygere er det 65 procent.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce