Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Det mest frustrerende er, at vi i det danske sundhedsvæsen intet har lært eller ønsker at lære af denne skrækkelige sag«, siger Niels Lundén. Han er overlæge og alarmerede politiet og var et af hovedvidnerne mod Christina Aistrup Hansen. Hun afsoner i dag en dom på 12 års ubetinget fængsel for 4 drabsforsøg.
Foto: Finn Frandsen

»Det mest frustrerende er, at vi i det danske sundhedsvæsen intet har lært eller ønsker at lære af denne skrækkelige sag«, siger Niels Lundén. Han er overlæge og alarmerede politiet og var et af hovedvidnerne mod Christina Aistrup Hansen. Hun afsoner i dag en dom på 12 års ubetinget fængsel for 4 drabsforsøg.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overlæge: Vi har intet lært af sygeplejerskesagen fra Nykøbing

Maggi Margrethe Rasmussen overlevede mødet med sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus, der afsoner dom for fire mordforsøg. Overlægen, der anmeldte sagen, mener, at sundhedsvæsenet intet har lært af sagen, og at det derfor kan ske igen.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Natten til 1. marts 2015 lå den 72-årige Maggi Margrethe Rasmussen på akutafdelingen på Nykøbing Falster Sygehus. Selv om lægerne havde stillet hende en snarlig udskrivelse i udsigt, blev hendes tilstand pludseligt og uforklarligt forværret. Med ét stoppede hun med at trække vejret.

Kun fordi en sygeplejerske på afdelingen gennem to uger havde mistænkt en kollega, sygeplejersken Christina Aistrup Hansen, for med fortsæt at forgifte patienter med store doser dødelig medicin, var hun opmærksom, da Maggi Margrethe Rasmussen blev akut dårlig.

Stik imod al normal faglig praksis ved vejrtrækningsstop sikrede den årvågne sygeplejerske, at Maggi Margrethe Rasmussen fik modgift mod en stesolidoverdosis. Patienten vågnede.

»Havde jeg ikke fået modgiften, havde jeg ikke været i live i dag«, siger Maggi Margrethe Rasmussen nu om den oplevelse, hun intet kan huske af.

Maggi Margrethe Rasmussen er den eneste overlevende patient fra de fire sager, der ved by- og landsret blev rejst mod Christina Aistrup Hansen. Sygeplejersken blev i byretten idømt livsvarigt fængsel for 3 drab og 1 drabsforsøg på afdelingens patienter. Dommen blev i landsretten omgjort til 12 års ubetinget fængsel for 4 drabsforsøg i den såkaldte sygeplejerskesag.

En lignende sag er aldrig set før i dansk retshistorie, men det betyder ikke, at det ikke vil kunne ske igen. Det siger overlæge Niels Lundén, der i 2015 arbejdede på Nykøbing Falster Sygehus og var den person, der alarmerede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og som var et af hovedvidnerne i retssagerne.

»Det mest frustrerende er, at vi i det danske sundhedsvæsen intet har lært eller ønsker at lære af denne skrækkelige sag«, siger Niels Lundén.

I flere år arbejdede han tæt sammen med Christina Aistrup Hansen.

»Alle beslutningstagere, hospitalsledelser og myndigheder vil hellere lukke øjnene for, at det kan ske igen – eller måske sker lige nu i Skejby eller på Thisted Sygehus – end tale om, hvorfor Christina gjorde, som hun gjorde. Vi gør ikke noget for at forhindre og undgå lignende sager. De vil komme, ikke at jeg håber, at det nogensinde vil ske igen, men fakta er jo, at vi ikke ved det, og at risikoen er der«, siger han.

I den aktuelle bog ’Sygeplejersken’, skrevet af Politiken-journalist Kristian Corfixen, afsløres en række nye detaljer om politiets omfangsrige efterforskning. I bogen kommer det frem, at politiet indkredsede 30 umiddelbart uforklarlige og mistænkelige dødsfald, der var sket omkring sygeplejerske Christina Aistrup Hansens vagter i perioden 2009-2015. Alle sager måtte dog henlægges, da de pågældende patienter var kremeret og eventuelle beviser dermed væk.

Stor sag i Tyskland

I retten fremlagde anklagemyndigheden en analyse fra en statistikprofessor, der viste, at der i to år, hvor Christina Aistrup Hansen arbejdede på medicinsk afdeling M130 på sygehuset, døde mere end dobbelt så mange på hendes vagter sammenlignet med kollegaernes. Overdødeligheden kunne ikke forklares ved tilfældigheder, sagde han.

I retssagen og strafudmålingen var den information dog ikke nok til at dømme sygeplejersken for yderligere mordforsøg eller mord.

»Jeg tror, at hendes motivation ofte har været at få mulighed for at udvise handlekraft og beslutsomhed, så hun kunne få anerkendelse og ros fra os kolleger og de pårørende bagefter«, siger Niels Lundén.

Healthcare serial killers er et foruroligende forskningsbegreb, der dækker over det relativt ukendte fænomen, at hospitalsansatte med vilje udsætter patienter for fare og eksempelvis medicinerer dem til hjertestop, så de kan søge ros og anerkendelse fra omgivelserne, når gerningsmanden efterfølgende hjælper ofret til bedring.

I Tyskland sidder sygeplejersken Niels Högel på anklagebænken, hvor han har erkendt sin skyld for drab på omkring 100 patienter. Den største tyske seriemorder i efterkrigstiden.

Overlæge: Der kan gøres mere

Den danske sygeplejesag har ikke medført forandringer af betydelig art, hverken nationalt eller lokalt på Nykøbing Falster Sygehus.

Niels Lundén ønsker på ingen måde mere bureaukrati eller kontrol på hospitalsafdelinger eller i medicinlokalerne, alligevel har han flere ideer til, hvordan fremtidige sager kan undgås.

»Hvorfor sætter vi ikke kamera op i medicinrum? Det krænker jo ingens privatliv. Så kan vi altid diskutere, i hvilke situationer og hvem der skal kunne få adgang til råbåndene. Og hvorfor samkører vi ikke vagtplaner og dødslister og tjekker, om en medarbejder eksempelvis ligger med en overdødelighed på 50 procent over gennemsnittet«, foreslår Niels Lundén.

»Vi skal kunne fange advarselssignalerne tidligt, så vi får stoppet fremtidens ’Christina’. Det skylder vi ofrene i sagen og landets patienter«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Styrelsen for Patientsikkerhed mener ikke, at de to forslag er løsningen, men hilser debatten velkommen, da der er »generelle læringspunkter at drage i denne sag«.

»Vores vurdering er, at det var en farlig cocktail af nogle rammer på Nykøbing Falster Sygehus, som, konstaterede vi, ikke var i orden, kombineret med en sygeplejerske, hvis personlighedsstruktur gjorde, at hun bevidst udnyttede svaghederne i systemet. Den menneskelige faktor vil vi aldrig kunne gardere os 100 procent imod, men vi kan komme langt med ansvarlig ledelse«, siger Anette Lykke Petri, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Vi kan få nok så mange tilsyn og udstede nok så mange påbud, men hvis den lokale sygehusledelse ikke tager det alvorligt og er sig sin opgave bevidst, så rykker det ikke noget«, siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed forstår overlægens ønske om samkøring af dødslister og vagtplaner, men tror ikke, at det »har nogen gang på jord som en generel rutine«.

»Der er sundhedspersoner, der dagligt påtager sig et kæmpe ansvar med at behandle og passe de allerdårligste patienter, som dør helt naturligt af deres sygdom. De sundhedspersoner skal ikke mistænkeliggøres for at passe deres arbejde«, siger hun.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, understreger, at det er »ekstremt sjældent, at sager som denne forekommer i vores sundhedsvæsen – og heldigvis«.

Han er enig i, at det også kan ske fremover, hvorfor læring af sagen er »vigtig«.

»Vejen frem, hvilket også kan komme patientsikkerheden til gavn, er en større interesse for de uventede dødsfald, som vi bør få undersøgt grundigt hver gang, de opstår. Der fortages alt for få obduktioner, og det vil være en uvurderlig viden ved uventede dødsfald og vil kunne afsløre eventuelle mønstre på et sygehus, der så eventuelt kunne knyttes til medarbejdere«, siger han.

Lægernes formand mener også, at data fra afdelinger i højere grad kan bruges ved dødsfald og uventede dødsfald, så markante afvigelser i forhold til andre afdelinger kan opdages tidligere.

»Det er vejen frem«, siger han.

Lægeforeningen ser dog ingen gevinst i videoovervågning, som han kalder en »overreaktion«.

»Det er problematisk at overvåge medarbejdere på arbejde, og med så mange mennesker, der kommer og går fra et medicinrum, ved jeg slet ikke, hvad det er, man tror, man ville kunne se«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Heller ikke Dansk Sygeplejeråd ønsker de store forandringer efter sygeplejerskesagen:

»Jeg mener ikke, at der skal ændres strukturer eller indføres nye kontrolmekanismer i sundhedsvæsenet på grundlag af en enkeltstående unik kriminalsag. Vi har aldrig haft en sag som denne før i Danmark, og jeg mener ikke, at man på den baggrund skal mistænkeliggøre de mange hundredtusinder sundhedsprofessionelle medarbejdere, der knokler i det danske sundhedsvæsen hver eneste dag«, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Politiken har været i kontakt med Christina Aistrup Hansens forsvarer fra byretten, der ikke ønsker at forholde sig til Niels Lundéns udtalelser.


Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden