Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Står det til Danske Regioner, skal en pakke cigaretter fremover koste 80 kroner. Forslaget skal modvirke de seneste års stigning i andelen af unge, der ryger.
Foto: Jens Dresling

Står det til Danske Regioner, skal en pakke cigaretter fremover koste 80 kroner. Forslaget skal modvirke de seneste års stigning i andelen af unge, der ryger.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske Regioner vil hæve prisen på cigaretter til 80 kroner

Der sker ikke nok på Christiansborg, mener Danske Regioner, der med udspil vil skabe debat om cigaretpriser.

Sundhed
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prisen for en pakke cigaretter skal fordobles fra 40 til 80 kroner. Derudover skal der indføres lovkrav om, at butikkerne skal gemme tobaksvarer under disken, at cigaretter skal i neutrale pakker, og at børn og unge ikke må ryge på skolerne eller i skoletiden.

Sådan lyder det i et udspil fra Danske Regioner, som vil have, at færre børn og unge begynder at ryge.

Det skriver Jyllands-Posten.

Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, angiver to grunde til, at regionerne genåbner debatten.

»Den ene grund er, at der jo ikke sker noget på Christiansborg. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at mange blander sig i den her debat. Den anden grund er, at vi, som sidder med sundhedsvæsenet i dagligdagen og har ansvaret for at drive det, har konsekvenserne helt tæt på«, siger Stephanie Lose til Ritzau.

Hun forventer ikke, at regionerne selv kan rykke noget på Christiansborg. Det gælder om, at flere parter sammen skubber i den rigtige retning, lyder det.

»Det er vigtigt, at vi får priserne på cigaretter op. Det er den største tjeneste, vi kan gøre vores børn og unge«, siger Stephanie Lose.

Hvert år dør cirka 13.600 danskere ifølge Jyllands-Posten på grund af rygning. Initiativet fra Danske Regioner kommer nu, fordi der over en femårig periode er sket en stigning i antallet af unge rygere, så 28,5 procent af de 16-24-årige ryger dagligt eller lejlighedsvis.

Det er en enig bestyrelse på tværs af partiskel i Danske Regioner, som står bag udspillet. Regionsmedlemmerne fra V, S og DF går imod deres partis linje på Christiansborg.

Ifølge Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, har prisen stor betydning for forbruget af cigaretter.

»Hvis man sætter prisen for en pakke cigaretter op til 80 kroner, vil vi se et dramatisk fald i antallet af unge, som ryger«, siger han til Jyllands-Posten.

Blandt andet Kræftens Bekæmpelse, Vidensråd for Forebyggelse og Lægeforeningen har tidligere presset på for at få Folketinget til at gennemføre initiativer som dem, Danske Regioner nu lancerer.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden