En pige kunne måske have haft en legeaftale i dag og passet sin skole i Nordjylland, men hun blev blot ni år. Slået ihjel af sin egen psykotiske mor. En ældre kvinde ansat på et bosted i Roskilde kunne måske have nydt tilværelsen som pensionist. Hun blev dræbt af en beboer.
Disse er blot to sager i et omfattende materiale, der er analyseret i en ny og endnu ikke offentliggjort rapport, som Politiken har fået aktindsigt i. Den er udarbejdet af Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet og undersøger sammenhængen mellem psykiatrisk behandling og kriminalitet som drab, drabsforsøg, grov vold, vold, trusler om vold, voldtægt og ikke personfarlig kriminalitet.
En af landets mest erfarne retspsykiatere, overlæge Gitte Ahle, har haft opgaven med at undersøge de i alt 218 mentalerklæringer, der er skrevet i andet halvår af 2016 til brug i retssager mod de pågældende. Erklæringerne har det til fælles, at de alle konkluderer, at personen var sindssyg i gerningsøjeblikket og dermed ikke egnet til almindelig straf, men i stedet burde dømmes til behandling.
Det værste er, at alle, der arbejder i retspsykiatrien, udmærket ved det. Det nye er, at vi har en omfattende dokumentation
Gitte Ahle, overlæge og retspsykiater
Ekspert: Psykiatrien bør nulstilles
Konklusionen fra den nye rapport lyder, at i 74 procent af sagerne fik personen »utilstrækkelig psykiatrisk behandling« i tiden op til, at vedkommende begik kriminalitet, ligesom det vurderes, at den utilstrækkelige behandling »er en risikofaktor for kriminaliteten«. Rapporten omhandler syv drab og seks drabsforsøg. Her er vurderingen, at i 11 ud af 13 sager var behandlingen utilstrækkelig, inden personen begik forbrydelsen.
»Vores vurdering er, at hvis de pågældende patienter havde fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling, så kunne man formentlig have undgået seks drab og fem drabsforsøg. Samlet er det vurderingen i tre ud af fire sager, at kriminaliteten muligvis kunne være forebygget med en bedre behandling. Det værste er, at alle, der arbejder i retspsykiatrien, udmærket ved det. Det nye er, at vi har en omfattende dokumentation«, siger Gitte Ahle, der har brugt omkring et år på at kulegrave sagerne.
Mentalerklæringerne fra andet halvår af 2016 om de syv drab skal ses i lyset af, at der i hele 2016 blev begået 50 drab i Danmark. Set ud fra disse tal bliver en stor andel drab i Danmark begået af en person med psykisk sygdom.
Det er de fem regioner, der har bedt Retspsykiatrisk Klinik lave rapporten. Baggrunden er, at antallet af psykisk syge borgere i Danmark, der er dømt til behandling, er tredoblet siden årtusindskiftet fra 1.445 i 2001 til 4.393 i 2014. Tidligere udredning af enkeltsager har haft samme konklusion om svigt i psykiatrien, inden en patient begik alvorlig kriminalitet, men aldrig før er der i Danmark lavet en så omfattende undersøgelse som den aktuelle, der tegner et dystert billede af samfundets behandling af de mest syge patienter i psykiatrien, der ofte lider af skizofreni.
»Når jeg læser mentalerklæringerne, er det forfærdeligt at se et liv i helikopterperspektiv og få øje på, hvad der kunne være gjort anderledes, så kriminaliteten kunne være undgået. Jeg tror, der er brug for at nulstille psykiatrien og se forfra på, hvad er behov for. Man kunne starte med at genoprette de nedlagte sengepladser. Samtidig skal den ambulante behandling (uden indlæggelse, red.) opgraderes markant«, siger Gitte Ahle.
Politiken har forelagt Knud Kristensen, landsformand i Sind, de centrale konklusioner fra rapporten. Han deltager i en arbejdsgruppe under Danske Regioner, der skal komme med forslag til, hvad der skal gøres for at forhindre, at psykisk syge begår personfarlig kriminalitet.
»Det er rystende, at vi tilbyder mennesker med alvorlig psykisk sygdom så ringe behandling, at nogle af dem ender med at blive drabsmænd eller begå anden personfarlig kriminalitet. Man skal bedømme et samfund på, hvordan det behandler sine svageste. Her er det danske samfund dumpet med et brag. Og det er selvfølgelig helt utilstedeligt over for ofrene«, siger Kristensen.
Rapporten viser, at vi svigter de her mennesker og de ofre, der bliver af den begåede kriminalitet
Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner
Undersøgelsen kortlægger, hvad der er gået galt i behandlingen. De mest udbredte svigt er, at patienten ikke er blevet indlagt trods behov eller er udskrevet for tidligt, at patienten ikke har fået korrekt medicin, og at ingen har fulgt op, når patienten eksempelvis er udeblevet fra en aftale. Knap en femtedel fik først en korrekt diagnose, da mentalerklæringen blev lavet.
Misbrug har haft en betydning for kriminaliteten i de fleste sager, og i dem har misbrugsbehandlingen i ni ud af ti tilfælde været utilstrækkelig.
